Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

14,2 millioner til dagtilbud med sårbare og udsatte børn

Syv af Køge Kommunes dagtilbud får nu flere penge til at ansætte ekstra personale. Dagtilbudsområdet modtager i alt 14.2 millioner kroner i tilskud over de kommende tre år fra Socialstyrelsen.

20.12.19
De næste tre år får syv af Køge Kommunes dagtilbud tilført en ekstra saltvandsindsprøjtning. Socialstyrelsen sender nemlig 14.2 millioner kroner afsted til Køge Kommune, som skal bruges til at arbejde med kvalitet og trivsel i dagtilbuddene. Pengene er øremærket til at ansætte mere personale i syv dagtilbud, som har mange sårbare og udsatte børn i alderen 0 – 2 år.  

Det er Køge Kommune, der har ansøgt Socialstyrelsen om at få del i midlerne. Det positive tilsagn fra Socialstyrelsen giver nu mulighed for i at sætte et ekstra fokus på trivsel og læring i de dagtilbud, der får del i pengene.  

- Denne nyhed falder så godt i spænd med Køge Kommunes store fokus på den tidlige indsats. Med pengene fra Socialstyrelsen har vi mulighed for i endnu højere grad at sætte ind over for de børn, som har brug for lidt ekstra hjælp i de helt tidlige år i institutionen. Det er jeg sikker på er en klog investering i fremtiden, siger Pernille Sylvest, formand for Børneudvalget. 
 

Midlerne skal lægges oveni dagtilbuddets vedtagne årlige budget. Der kan ikke opkræves forældrebetaling af udgifterne til den styrkede indsats, der finansieres fra puljen.


Pressekontakt: 

Pernille Sylvest, formand for Børneudvalget, telefon 60 70 37 03
 

Opdateret af Køge Kommune 20.12.19