Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Borgermøde om nye butikker i Den Hvide By

Indkaldelse af idéer forud for udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, der skal give mulighed for butikker, som forhandler særlig pladskrævende varer.

10.01.20

Indkaldelse af idéer og forslag

I området, der kaldes Den Hvide By, som ligger mellem Værftsvej og Københavnsvej i den nordlige del af Køge By, ønsker Byrådet, at der gives mulighed for, at der kan etableres butikker, som forhandler særlig pladskrævende varegrupper som fx biler, tømmer og møbler.

Denne mulighed er der ikke i dag, idet området er omfattet af lokalplan 2-46 som udlægger området til kulturelle formål, erhverv og store butikker, som forhandler almindelige udvalgsvarer.

Den samlede ramme for butikker i Den Hvide By er udnyttet, og der har således ikke været mulighed for at udvide arealet til nye butikker i flere år. Der er fortsat ledige grunde i Den Hvide By, som vil kunne udnyttes, men der vil også kunne skabes mulighed ved ændring af eksisterende bebyggelse, hvor fx erhverv eller en butik, der forhandler almindelige udvalgsvarer vil kunne ændres til særlig pladskrævende varer.

I forbindelse med udarbejdelse af et kommuneplantillæg og ny lokalplan for Den Hvide By, indkalder Byrådet hermed idéer og forslag, som kan være relevante. 

Høringsfrist

Høringsperioden udløber den 10. februar 2020. Har du idéer til, hvad der kunne være relevant i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg eller lokalplanforslag, vil vi gerne have dine bemærkninger senest denne dato.

Du kan sende dine bemærkninger til .

Borgermøde

Der afholdes borgermøde i Den Hvide By på adressen Galoche Allé 15, 4600 Køge, onsdag den 29. januar 2020 kl. 16.30-18.00.

Læs mere

Du kan læse mere om indkaldelsen af idéer og forslag her:

Borgermøde om nye butikker i Den Hvide By

Kontakt Teknik- og Miljøforvaltningen
Opdateret af Planafdelingen 10.01.20