Køge Kommune fejrer idrættens medaljevindere

Fredag den 27. marts 2020 hylder Køge Kommune de lokale medaljevindere i 2019.

06.02.20

Arrangementet afholdes fra kl. 16.00-18.00 i Køgehallerne, Ved Stadion 2b, 4600 Køge hvor Borgmester Marie Stærke og Køgehallerne er vært.

Hvem kan deltage i den årlige fejring?

Medaljevinderarrangementet er en fejring af idrætsudøvere, som bor i Køge Kommune og/eller repræsenterer en forening i Køge Kommune, og som har vundet medaljer ved et dansk eller internationalt mesterskab i 2019 (eller efter sidste medaljevinderarrangement i 2018) i idrætsforbund / organisation i Danmark. 

Hvilke mesterskaber skal medaljerne være vundet ved?

Medaljerne skal være vundet ved et forbunds- eller organisationsmesterskab og på højest rangerende niveau. Det vil sige officielt DM, NM, EM, VM eller OL i højeste division/række. 

Vær opmærksom på, at det kun er tilmeldte deltagere, der møder personligt op til medaljevinderarrangementet, der modtager gaven fra Køge Kommune. 

Tilmelding

Foreningerne eller enkeltpersoner kan tilmelde medaljevinderne senest den 12. marts. Læs hvordan du tilmelder en medaljevinder på koege.dk/medalje.

Opdateret af Køge Kommune 06.02.20