Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Familiecenter Køge udvider åben anonym rådgivning

Imens der er fysisk lukket på Køge Rådhus, har Familiecenter Køges åbne anonyme rådgivning udvidet den telefoniske åbningstid, så forældre, børn og unge hver dag kan få rådgivende og motiverende samtaler.

25.03.20
Bekymringer og komplekse problemstillinger forsvinder ikke i disse tider, hvor Coronavirussen tvinger de fleste af os til at fravige vores normale hverdag. Måske snarere tværtimod. Derfor har Familiecenteret i Køge Kommune valgt at udvide tilbuddet om rådgivende og motiverende samtaler til forældre, børn og unge, som har behov for lidt ekstra støtte. 


Således er den åbne anonyme rådgivning i regi af Familiecenteret åbent hver dag kl. 10-13 på telefon, hvor voksne, børn og unge kan komme i kontakt med en socialrådgiver til samtaler om emner som eksempelvis trivsel og udvikling, angstsymptomer, skilsmisse og samvær, ungdomsproblemer eller kriser som følge af misbrug, sygdom eller død. Telefonen er åben for både børn og unge under 18 år samt for forældre:

- Mange oplever lige nu, det hele er lidt ekstra svært, når hverdagen i forbindelse med Covid-19 pludselig ser meget anderledes ud end den plejer. Og det er vigtigt, at der er nogen at tale med i en situation, som den vi står i lige nu. Derfor står vi klar med rådgivning og vejledning i forhold til fx familierelaterede problemer, konflikter eller angstsymptomer,” siger formand for Børneudvalget, Pernille Sylvest og tilføjer:

- Børn og unges problemer forsvinder jo ikke, bare fordi samfundet er lukket ned. Derfor er det ekstra vigtigt, at de er opmærksomme på denne mulighed.

Den åbne anonyme rådgivning i Familiecenter Køge har under den fysiske nedlukning af Rådhuset åbent alle hverdage 10-13 og varetages af de forebyggende rådgivere, som er uddannede socialrådgivere.

Både forældre, børn og unge kan ringe og samtalen er anonym. Du finder din forebyggende rådgiver og kontaktoplysninger på Familiecenter Køges hjemmeside


Pressekontakt:

Pernille Sylvest: 60 70 37 03

Opdateret af Køge Kommune 25.03.20