Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Pas på skraldemanden

Vores skraldemænd kommer tæt på affaldet, nogle gange lidt for tæt på. Nu hvor rigtig mange mennesker er tvunget til at arbejde hjemme, er mere affald i beholderne end der plejer at være. Det er især den 4-delte beholder som fyldes hurtigere.

18.03.20

Når en 4- delt beholder er overfyldt kan det øverste lag affald "flyde" over i rummet ved siden af. I værste fald kan noget af affaldet falde på jorden, når de to kassetter løftes op. For at undgå dette har skraldemanden hidtil holdt på affaldet med hænderne, således at affaldet bliver på sin plads, mens skraldespanden løftes op. 

Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet skraldemanden slet ikke må røre affaldet. I disse tider, hvor smittekæder er blevet en del af vores nye hverdag, er det endnu mere vigtigt, at vi undgår overfyldte skraldespande. Ved at huske på dette, undgå vi at udsætte skraldemanden for unødig smittefare.  

Husk på, at skraldemanden også kan blive ramt af corona virussen, og så kan det jo være, at den 4-delte beholder slet ikke bliver tømt.

Genbrugspladsen er også ramt af nedlukning og kører med nødbemanding. Adgangen for private er suspenderet og det medvirker, at der kommer et endnu større pres på den 4-delte beholder derhjemme. Situationen er ikke optimal, og vi vil derfor opfordre til, at man for så vidt det er muligt, opbevarer det overskydende genanvendelige affald hjemme, indtil situationen er normaliseret. 

Beholderen til rest- og madaffald har vi endnu ikke set de samme problemer ved, heldigvis da. For at undgå overfyldte rest- og madaffaldsspande, så lad være med at fylde overskydende genanvendeligt affald i dem. Hvis det alligevel bliver nødvendigt, så lad være med at fylde mere i den, end at beholderen kan lukkes.

Vi beklager selvfølgelig de gener det måtte forvolde.  

Opdateret af Køge Kommune 19.03.20