Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Vent med at benytte genbrugspladserne

ARGO åbner genbrugspladserne i Køge den 31. marts og i Bjæverskov den 2. april. Dog opfordrer ARGO til, at det kun er ved uopsættelige behov, at genbrugspladserne benyttes.

30.03.20

Selv om ARGO åbner op for genbrugspladsen i Køge den 31. marts, og for pladsen i Bjæverskov den 2. april, opfordres borgerne til at vente med at benytte pladserne, hvis muligt. Der bliver nemlig indført en stram indgangsregulering, øgede krav til hygiejne, skiltning med afstand med videre. Derfor forventer ARGO, at der vil blive kø for at komme ind på pladserne, og at man må regne med ventetid. 

Genbrugspladsen på Tangmosevej i Køge åbner allerede tirsdag, mens pladsen i Bjæverskov ifølge åbningstiderne holder lukket tirsdag og onsdag, og altså har første åbne dag torsdag den 2. april.

ARGO har på baggrund at anbefaling fra Kommunernes Landsforening holdt genbrugspladserne lukket siden 13. marts for at hindre smittespredning med Coronavirus, dog med særadgang for erhverv. 

Da nedlukningsperioden for den offentlige sektor er forlænget, og der kan opstå udfordringer med affald, der ophobes yderligere i samfundet, har KL ændret anbefalingen på grundlag af en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed. 
Jo færre mennesker på genbrugspladsen, desto mindre er risikoen for smittespredning. Nærmere information følger om adgangsreguleringen i løbet af de næste dage.

Når Køge Kommunes genbrugspladser åbner, bliver det med de normalt gældende åbningstider. Dog vil der ikke være døgnåbent, da det kræves, at der er personale tilstede, som kan regulere antallet af besøgende på pladsen.

ARGO beder borgere, der benytter genbrugspladserne, om at være opmærksom på følgende
- Kør kun på genbrugspladsen hvis der er et uopsætteligt behov. Jo færre mennesker på genbrugspladsen, desto mindre er risikoen for smittespredning 

- Hav tålmodighed – der er stor risiko for kødannelse

- Hold afstand til andre brugere af genbrugspladsen og pladsmedarbejderne

- Har du sygdomssymptomer, så bliv hjemme og vent med din gøremål indtil du har været minimum symptomfri i to dage


Åbningstider for Køge Kommunes genbrugspladser
Bemærk, at det IKKE er døgnåbent pt., da der skal være personale til stede på pladsen, som kan regulere antallet af besøgende.

Bjæverskov 
Pilebækvej 23,
4632 Bjæverskov

Mandag: 9 – 17
Tirsdag og onsdag: lukket
Torsdag: 9 – 17
Fredag: 9 – 17
Lørdag: Lukket
Søndag: 9 - 17

Tangmosevej 104B
4600 Køge
Åben alle dage 9 – 17


Pressekontakt:
Niels Rolskov, formand for Klima- og Planudvalget, telefon 26 23 49 33
 


Opdateret af Køge Kommune 30.03.20