Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Movia justerer køreplanen: Sådan påvirker det buslinjerne i Køge Kommune

I Køge og i resten af Movias driftsområde har man været rigtigt gode til at følge myndighedernes anbefalinger og bliver i høj grad hjemme. Kombineret med at skoler, daginstitutioner og uddannelser holder lukket, har Movia besluttet at justere køreplanen, så flere linjer kommer til at køre på en såkaldt feriekøreplan.

27.03.20

Det er langt hen ad vejen kun busser, der servicerer skoler og uddannelsesinstitutioner, der har en feriekøreplan, som der normalt køres efter i fx sommerferien. Derfor giver det også mening at køre efter den, så længe skolerne holder lukket.

Ruterne i Køge Kommune eller ind og ud af kommunen påvirkes således:


  • Linje 101A vil ikke køre ekstrakørsel til campus morgen og eftermiddag 
  • Linje 241 mister en morgenafgang (Kl. 07.32 fra Sædder Kirke til Herfølge Skole)
  • Linje 251 mister en morgenafgang (kl. 06.46 fra Mandehoved til Køge St.), 
  • Linje 254 mister en morgenafgang (kl. 08.14 fra Køge st. til Billesborgskolen) 
  • Linje 408 mister to morgenafgang (Kl. 07.44 fra Ringsted St. til Vigersted og kl. 08.00 fra Vigersted til Ringsted St.) 
  • Linje 253 og 468 vil ikke køre i perioden.

Er afgangen ikke nævnt her, bliver den ikke påvirket. Du kan se ændringerne på www.rejseplanen.dk fra fredag den 27. marts kl. 12.00. Her kan du også få en alternativ rute foreslået.


Opdateret af Køge Kommune 27.03.20