Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Trængsel og kø: Vent med at køre på genbrugspladsen

Der er i påsken meget trængsel på genbrugspladsen i Køge. Alle opfordres derfor til at vente med at køre på genbrugspladsen.

07.04.20
Det er påske og solen skinner. Ligesom alle andre år giver det mange besøgende på genbrugspladsen i Køge, og især i år giver det ekstra mange problemer, da der er stramme reguleringer for adgang til genbrugspladsen for at forhindre smitte med corona-virus.


Derfor opfordres alle til ikke at tage på genbrugspladsen i påsken, medmindre det er strengt nødvendigt. Hvis man alligevel vælger at tage på genbrugspladsen, så skal man være opmærksom på, at der i de seneste dage har været kødannelse helt ud på Tangmosevej.

- Når folk holder i kø langt op ad Tangmosevej, så er det et problem for trafiksikkerheden, men det er i den grad også et problem for de erhvervsdrivende, der ligger der. Vi hører fra flere af dem, at deres indkørsler er blokerede, så de ikke kan komme ind og ud, og det duer ganske simpelt ikke, siger Erik Swiatek, formand for Teknik- og Ejendomsudvalget.

Så hvis det er strengt nødvendigt at tage på genbrugspladsen i påsken, skal du være opmærksom på, at det kan give en bødestraf at holde foran indkørsler og på andre måde holde uhensigtsmæssigt eller farligt. I den forbindelse er der varslet øget politikontrol henover påsken.

Jo færre mennesker, der er på genbrugspladsen, des mindre er smitterisikoen – både for dem der bruger pladsen og for de ansatte. Derfor er der nødt til at være personale til stede for at sikre, at der ikke er for mange mennesker på pladsen samtidigt. Af samme grund vil der fortsat ikke være døgnåbent på genbrugspladserne.

Pressekontakt
Erik Swiatek, formand for Teknik- og Ejendomsudvalget, tlf.: 21 53 17 76, erik.swiatek@koege.dk


Opdateret af Køge Kommune 07.04.20