Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Skal din forening være med til et anderledes Sommersjov 2020?

20.05.20

Et anderledes Sommersjov 2020

Det er omskiftelige tider, og efter udbruddet af Covid-19, bliver vi alle nødt til at forholde os til Regeringens retningslinjer bl.a. inden for god hygiejne og antal personer samlet på ét sted.
Vi vil gerne vide om I som forening stadig er interesserede og føler I kan tilbyde skolebørnene jeres aktiviteter, under forudsætning af at Regeringens retningslinjer overholdes.
Det betyder at I måske skal tænke lidt ud af boksen i forhold til jeres traditionelle aktiviteter, og prøve at efterleve de nye krav til deltagelse i  aktiviteter.
Det kan være I tænker i en digital løsning, en løsning hvor børnene arbejder i mindre grupper med god afstand mellem hinanden eller noget helt tredje.

Om Sommersjov

Sommersjov er et gratis tilbud til alle skolebørn i Køge Kommune, hvor børn og unge får mulighed for at få en sjov oplevelse i sommerferien hos en af vores lokale foreninger eller kulturinstitutioner. Sommersjov er et samarbejde mellem Køge Kommune, idræts- og kulturforeninger samt kulturinstitutioner m.fl.
Der er en voksende interesse for Sommersjov, og vi håber derfor, at vi kan tilbyde endnu flere aktiviteter i 2020, hvor sommerferien begynder lørdag den 27. juni og slutter søndag den 9. august (begge dage inkl.).
 
Vi opfordrer hermed alle interesserede til at tilmelde sin forening eller institution med en eller flere aktiviteter til Sommersjov 2020. 
 
Sommersjov 2020 er en gylden mulighed for den enkelte forening eller institution, til at vise sig fra sin bedste og stærkeste side. Her kan I præsentere den interesse I dyrker i jeres forening eller institution og lade jeres engagement og glæde smitte af på børnene. Det er et unikt udstillingsvindue, der er til gavn for alle parter.
Aktiviteterne bliver udbudt via hjemmesiden sommersjovkøge.dk

Økonomi

Det er muligt at søge tilskud til materialer og honorar i forbindelse med Sommersjov-aktiviteterne, så foreningen eller institutionen ikke skal bære alle udgifter selv. Ansøgning foregår sammen med tilmeldingen. 
 
Det har indtil nu været gratis for børnene at deltage i aktiviteterne, men for at få mulighed for at støtte flere aktiviteter, har Kultur- og Idrætsudvalget besluttet, at der kan opkræves deltagergebyr for de aktiviteter, der er mest omkostningstunge. Hvorvidt dette bliver aktuelt, vil der blive taget stilling til, når vi ved, hvor mange aktiviteter, der er med i Sommersjov, og hvor mange, der søger om tilskud til deres aktiviteter. 

Tilmelding

Tilmelding af deltagere til jeres sommersjov aktiviteter foregår direkte hos jer som arrangører, deltagerliste og regnskab tilsendes til Kultur- og Idrætsafdelingen i Køge Kommune efter afholdt aktivitet. 

I kan finde mere information om Sommersjov på sommersjovkøge.dk. Her finder I også tilmeldingsblanketten for arrangører. 

Hvis I laver aktiviteter, der foregår over flere dage, så skriv venligst, om der er tale om afsluttede forløb på de enkelte dage, eller om der er tale om et forløb, der strækker sig over flere dage.  

Frist for tilmelding af aktiviteter er 24. maj 2020. Vi vil herefter sammensætte programmet og vender tilbage til jer med yderligere informationer. 

Kontakt

Har I spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte Theodor Nielsen fra Kultur- og Idrætsafdelingen, Theodor.nielsen@koege.dk, 20159803 eller Jan Hansen fra Natur- og Miljøskolen, jh@email.dk, 20412789


Opdateret af Køge Kommune 20.05.20