Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Byrådsmødet i maj bliver digitalt

Maj måneds byrådsmøde kommer til at foregå digitalt, på samme vis som i april. Interesserede borgere kan følge med på web-tv.

20.05.20
Når byrådsmødet den 26. maj løber af stablen, foregår det på Skype. Det er anden gang i træk, at Køge Kommunes byråd mødes digitalt i stedet for i byrådssalen, hvilket sker af hensyn til de retningslinjer der er i forhold til situationen med corona-virus.
Da der ikke bliver tale om et fysisk møde, bliver det altså heller ikke muligt for interesserede borgere at deltage på mødet. Til gengæld opfordres alle interesserede til at følge med på Køge Kommunes web-tv, der transmitterer udsendelsen. 
 
Byrådsmødet finder sted tirsdag den 26, maj klokken 17. Link til udsendelsen findes på Køge Kommunes hjemmeside

 
Har du spørgsmål til byrådet?
Skriftlige spørgsmål til byrådet, samt kommunens svar, vil blive læst op på byrådsmødet. Normalt skal spørgeren være til stede, hvis spørgsmål og svar skal læses op. Byrådet har besluttet, at man på byrådsmødet den 26. maj fraviger denne regel. Borgere, der gerne vil stille mundtlige spørgsmål, opfordres til at gøre dette, så snart byrådsmøderne igen kan afvikles fysisk. Alternativt kan man benytte muligheden for at sende sine spørgsmål på mailen raadhus@koege.dk. Borgere der benytter denne mulighed får svar på mail efter byrådsmødet.


Se mere om muligheden for at stille spørgsmål til byrådet her samt deadline for skriftlige spørgsmål her

 
Pressekontakt:
Borgmester Marie Stærke, telefon 24 90 20 00


Opdateret af Køge Kommune 25.05.20