Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Jobcenteret tilbyder digitalt jobsøgningsforløb

Jobcenter Køge har søsat et digitalt jobsøgnings- og vejledningsforløb for borgere over 30 år, som er blevet ledige og modtager kontanthjælp, og som har brug for sparring til deres jobsøgning.

20.05.20
Er du ledig og modtager kontanthjælp? Så er der nu hjælp at hente til din jobsøgning. 
Mens jobcenteret er fysisk lukket som følge af corona-krisen, har Jobcenter Køge igangsat et digitalt jobsøgnings- og vejledningsforløb for borgere over 30 år, som pr. telefon kan få hjælp til deres jobsøgning i forhold til udformning af ansøgning og CV. 

Forløbet afvikles over ca. 1-3 uger via telefoniske samtaler med en konsulent, hvor der vil være fokus på den enkelte borger og hans eller hendes situation i relation til jobsøgningen. Målet er, at borgere ved forløbets afslutning har fået en masse brugbare værktøjer og et opdateret ansøgningsmateriale, som kan anvendes i den videre jobsøgning. 

- Vi er glade for, at de ledige borgere må denne måde kan få sparring og hjælp til deres vigtige jobsøgning, selvom det fysiske møde lige nu ikke er muligt. Vi ved, at mange ledige er glade for de input, de kan hente hos deres jobkonsulenter – og konsulenterne sidder nu klar til samtale og individuel rådgivning, siger Lissie Kirk, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

For at deltage skal man som ledig på kontanthjælp blot rette henvendelse til sin jobkonsulent i Jobcenteret på telefon 56676687 eller 56676695. Det er en fordel, hvis man som ledig har adgang til en PC.

Den digitale løsning har foreløbig kørt i et par uger – med ros fra flere af deltagerne. Således lyder det fra Tina, som har gennemgået et digitalt jobsøgningsforløb:

- Hvis man har svært ved at møde nye mennesker og er nyledig, så er dette meget nemmere – og man får mere ud af det. Forløbet har været superfint. Forløbet har været meget specifikt i forhold til mine behov og hvad jeg havde brug for. Og da vi aftalte fra ”gang til gang”, så fik jeg gjort tingene. Jeg føler mig nu rustet til jobmarkedet og evt. uddannelse.


Pressekontakt:
Lissie Kirk, telefon 20 92 07 41

Opdateret af Køge Kommune 20.05.20