Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Køge Kommune i gang med fase to af genåbningen

Nu er fase to af genåbningen af Danmark sat i gang. For Køge Kommune betyder det, at de ældste skoleklasser får et gensyn med skolen, og at bibliotekerne åbner igen for udvalgte funktioner den 18. maj. Udendørs arealer er åbent for alle udendørs idrætsformer. Rådhuset er fortsat lukket, indtil videre til den 8. juni.

11.05.20
Fase to i genåbningen af Danmark er i gang. Det betyder, at skolerne i Køge Kommune nu går i gang med at planlægge et gensyn med de ældste skoleklasser fra den 18. maj, ligesom bibliotekerne kan åbne for nogle funktioner. Køge Kommune har desuden åbnet de udendørs arealer, så kommunens foreninger har mulighed for at udøve forenings- og idrætsaktiviteter inden for de retningslinjer, der er udstukket af myndighederne.

De medarbejdere, der normalt varetager deres arbejde på rådhuset, har klaret arbejdet fra hjemmekontoret siden den 13. marts. Fase to i genåbningen giver ikke mulighed for, at rådhusets medarbejdere vender tilbage i denne omgang. Det betyder, at Borgerservice og en lang række andre funktioner fortsat holder lukket for fysisk fremmøde. 

- De ældste skoleklasser har ventet tålmodigt og er nu endelig på vej tilbage. Det er dejligt. Det giver også en stor værdi for mange borgere, at bibliotekerne åbner. Langsomt begynder vi at se en genåbning, også af Køge Kommune. Det sker i respekt for sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og jeg håber, at vi om en måned kan se, at det bliver muligt at åbne endnu mere. Jeg ved, at alle medarbejdere gør alt, hvad de kan for at få hele Køge Kommune til at fungere så godt som muligt, under vanskelige vilkår, og jeg vil gerne takke dem, og borgerne for at holde hovedet højt i en svær tid, siger borgmester Marie Stærke.


Genåbningen af skolerne for de ældste klasser bliver planlagt i løbet af ugen, og forældre og elever vil høre nærmere på Aula fra deres egen skole.

På koege.dk/corona er det muligt at se, hvad nedlukningen og den gradvise genåbning af kommunen betyder for en række forskellige funktioner. Siden opdateres løbende. Det er muligt at kontakte Køge Kommunes borgerservice på telefon 56 67 67 67.

Pressekontakt:
Borgmester Marie Stærke, telefon 24 90 20 00


Opdateret af Køge Kommune 11.05.20