Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Borgerne kan igen møde op i Borgerservice

Der har været stille på Køge Rådhus de seneste par måneder. Men fra på mandag den 15. juni 2020, kan kommunens borgere igen møde fysisk op i Borgerservice.

12.06.20
Når medarbejderne i Borgerservice og Jobcenter Køge åbner dørene fra mandag den 15. juni 2020, bliver det med normale åbningstider og med mulighed for at få hjælp til de samme ting, som før nedlukningen. Alligevel vil det blive en anderledes oplevelse at besøge Borgerservice, som fra på mandag er indrettet, så alle Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan overholdes:

”Det har været et helt specielt forår i Danmark, og også i Køge Kommune. Når man ser på verden omkring os tør jeg godt sige, at jeg føler mig heldig over hvordan vi hos os er kommet gennem krisen. Nu åbner vi igen dørene op til rådhuset, og det sker naturligvis på en måde, hvor vi gør alt hvad vi kan for at passe på såvel borgere som medarbejdere. Det betyder, at vi stadig står sammen ved at holde afstand. Jeg håber på, at borgerne vil udvise den samme tålmodighed og forståelse, som jeg hele vejen igennem har oplevet, siger Borgmester Marie Stærke.

Nye retningslinjer 

De nye retningslinjer indebærer, at der fra på mandag vil være begrænsning på, hvor mange borgere, der må være i Borgerservice ad gangen. Derfor skal borgerne være forberedt på at stå i kø i Rådhusarkaden. Køge Kommune vil have medarbejdere stående ved ind- og udgange, som hjælper og guider borgerne, ligesom der vil være sat skilte op og afmærket på gulvet. Kø-systemet gør, at borgerne ikke skal trække et nummer, som de plejer. De skal i stedet vente indtil de bliver guidet ind af en medarbejder, og herefter henvende sig i skranken, hvor en medarbejder er klar til at hjælpe.

Tidsbestilling til pas stadig nødvendig

Hvis du skal have lavet pas, skal du stadig lave en tidsbestilling på Køge Kommunes hjemmeside. Når du ankommer i Arkaden, skal du henvende dig til en af medarbejderne ved indgangen, som vil hjælpe dig videre og få dig udenom køen.

Fakta:

- Borgerservice åbner mandag den 15. juni 2020 kl. 9.00.
- Der vil være normale åbningstider fra på mandag den 15. juni. Åbningstiderne kan ses på www.koege.dk
- Der vil være begrænsning på, hvor mange personer der må være ad gangen i Borgerservice.
- Der vil være skilte og markeringer, som blandt andet sikrer ensretning og afstand.
- Køge Kommune har to medarbejdere stående ved ind- og udgange i hele åbningstiden til at guide og hjælpe borgerne. 
- Der er i den kommende periode ikke noget nummersystem. I stedet skal borgerne henvende sig direkte i skranken.
- Tidsbestilling til pas skal bestilles på www.koege.dk
- Der vil være borger pc’er til rådighed samt sprit og afspritningsklude tilgængeligt, som skal bruges før og efter brug.
- Borgerservice på Køge Rådhuse har været lukket siden 13.marts, hvor statsministeren lukkede Danmark ned.







Opdateret af Køge Kommune 12.06.20