Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

10 nye cykelstativer sat op rundt om i Køge Kommune

For at gøre det lettere for cyklister, der skal videre med bussen, er der nu ved at blive sat cykelstativer op 10 forskellige steder i kommunen – primært i forbindelse med landsbyerne. Projektet er gennemført med fondsmidler fra Movia

28.09.20
Foto cykelstativ ved slimminge
For mange beboere i vores mindre landsbyer rundt om i kommunen er cyklen et uundværligt transportmiddel – ikke mindst, når det handler om at komme til og fra bussen. For at støtte op om cyklisterne og de sunde transportvaner har Køge Kommune med en bevilling fra Movia sat gang i et projekt, der skal resultere i 10 nye cykelstativer rundt omkring i kommunen:

- Det skal være let at komme af med sin cykel, når man skal videre med bussen. Vi er meget glade for, at vi har fået støtte til at kunne anlægge cykelstativer ved ti af de stoppesteder, hvor der er særlig mange, der bruger cyklen, siger formand for Teknik- og Ejendomsudvalget, Erik Swiatek.

Anlægget af de ti cykelstativer er finansieret af 250.000 fra Movias pulje "Kollektiv Mobilitet uden for de større byer”.


Fakta: Ved disse stoppesteder kan du fremover sætte din cykel i nyt stativ, når du skal videre med bussen:

• Slimminge, Slimmingevej
• Lundegårdsvej
• Ud for Fyrrevej 
• Lellinge Kirke
• Salbyvej (Højelse)
• Kirkebjergvej (Ejby)
• Vestertorp (Herfølge)
• Præstebanken (Herfølge)
• Sæddervej 
• Kanderødvej


Pressekontakt:
Erik Swiatek, 21 53 17 76


Foto: Et af de steder, hvor borgerne har efterlyst cykelstativer, er ved Slimminge. Billedet er fra Lundegårdsvej ved Slimminge. 


Opdateret af Køge Kommune 28.09.20