Dispensation til ny skov ved Gummersmarke

En privat grundejer har fremsendt en ansøgning om etablering af skov ved Gummersmarke.

02.09.20

Afgørelsen

Køge Kommune vurderer, at projektet med den pågældende placering ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at anlægget ikke er omfattet af miljøvurderingspligten (VVM-pligten). Kommunen vurderer desuden, at skovrejsning på den pågældende ejendom ikke har negativ betydning for udpegningen som kulturmiljø.

VVM-Screening med bilag
Dispensation til skovrejsning

Yderligere oplysninger vedrørende sagen kan indhentes hos Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byg- og Planafdelingen, Torvet 1, 4600 Køge eller via email: .

Klagevejledning, VVM afgørelse

Klage over afgørelsen, der er truffet i henhold til Miljøvurderingsloven skal indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest 4 uger fra denne offentliggørelse. 

Du klager via Klageportalen, som du finder på forsiden af Nævnenes Hus’ hjemmeside. Du logger på klageportalen med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Køge Kommune.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Køge Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, med mindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Køge Kommune. Køge Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter beslutter om du kan fritages.

Hvis du ønsker at indbringe sagen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen.

Klagevejledning, Dispensation

Landbrugsstyrelsen er klageinstans for kommunale afgørelser vedrørende ansøgninger om tilladelse til skovplantning i negativ-områder. Du kan derfor påklage denne afgørelse til Landbrugsstyrelsen. 

Efter de almindelige forvaltningsretlige principper kan personer, der er direkte berørt af en afgørelse, også påklage en afgørelse. Herudover kan Landbrug & Fødevarer samt hovedorganisationerne for Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet påklage afgørelser. Udover ansøgeren skal kommunen derfor også sende sine afgørelser til de klageberettigede organisationer.

En klage skal være indgivet til kommunen inden 4 uger efter offentlig bekendtgørelse. Kommunen videresender klagen med bemærkninger til Landbrugsstyrelsen.

Klagefrist til og med den 30. september 2020.

Kontakt Teknik- og Miljøforvaltningen
Opdateret af Planafdelingen 02.09.20