Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Slots- og Kulturstyrelsen: Aktivitetspulje til kulturaktiviteter er åben for ansøgninger

08.10.20

Slots- og Kulturstyrelsen åbner for ansøgninger til Aktivitetspuljen den 30. september. 

Formål

Puljen giver tilskud til, at nye eller allerede planlagte publikumsrettede kulturaktiviteter kan gennemføres under hensyntagen til COVID-19-restriktioner og -retningslinjer, for eksempel med reduceret publikumskapacitet. Aktiviteterne skal afvikles i perioden fra og med den 1. september 2020 til og med den 31. oktober 2020. Der kan således søges støtte med tilbagevirkende kraft, og der kan søges støtte til såvel direkte som indirekte omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med COVID-19-relaterede restriktioner (for eksempel ekstra personale og håndsprit) og rengøring.

Bemærk: Ansøgninger behandles løbende og efter først-til-mølle princippet.

Puljens størrelse

Puljen på 300 mio. kr.

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af foreninger, selvejende institutioner, kommunale institutioner og virksomheder mv., som er arrangører af publikumsrettede kulturaktiviteter. En sådan institution mv. kan for eksempel være et teater, spillested, koncerthus, orkester, museum, cirkus, en stand-up-venue, revy, biograf, folkeoplysende forening eller multiarena. Puljen understøtter endvidere publikumsrettede kulturaktiviteter, som er målrettet børn og unge, og som finder sted i for eksempel daginstitutioner og/eller folkeskoler.  

Læs mere

Se puljebeskrivelsen, herunder krav til ansøgere og ansøgninger, på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. 
Opdateret af Køge Kommune 08.10.20