Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Digitalt borgermøde om fremtidens maritime samlingssted

Snart kan alle interesserede komme med til borgermøde om den kommende udvikling af den Maritime Halvø på Søndre havn. Det sker onsdag den 21. oktober, hvor man kan deltage i Corona-sikker afstand hjemme fra sofaen, idet borgermødet afholdes digitalt.

20.10.20

Foto maritim halvø


Vand og strand. Idræt og kultur. Leg og fordybelse. Den maritime halvø er på vej – og nu bliver det muligt for interesserede borgere at give deres besyv med om udviklingen – endda i corona-sikker afstand. Onsdag den 21. oktober holder Køge Kommune et digitalt borgermøde med fokus på netop den maritime halvø.

Det var et enigt Byråd, der sidst i februar 2020 godkendte visionen for Halvøen, der på sigt bliver hele kommunens maritime samlingssted. Halvøen ligger lige dér, hvor vand og hav mødes og med et areal på cirka 13.000 kvadratmeter, bliver der plads til lidt af hvert, når udviklingen for alvor går i gang.


- Det er tid til at vi igen skal have Køges borgere med på banen i processen omkring den Maritime Halvø. Vi har nu arbejdet videre med planerne i kommunen og de gode input fra sidste borgermøde. Derfor glæder jeg mig til at vi igen skal slå dørene op og sammen tage næste skridt, omend denne gang i en digital udgave.  siger Anders Ladegaard Bork, formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Den Maritime Halvø skal indeholde tilbud til både etablerede og nye foreninger og klubber, selvorganiseret leg og idræt samt kultur- og naturoplevelser for alle borgere i Køge Kommune og dens gæster.

- Det bliver et nyt offentligt rum, der trækker tråde direkte tilbage til det historiske Køge torv - både i størrelse og funktion. Halvøen bliver et aktivitetsrum, hvor foreninger og borgere af enhver slags kan mødes og dyrke fællesskabet. Og vigtigst af alt bliver "rummet" udformet i en bæredygtig tankegang i stor respekt for mødet imellem by og natur, der kendetegner Køge kommune - siger Niels Rolskov, Formand for Klima- og Planudvalget


Alle interesserede kan deltage i borgermødet, der afholdes onsdag den 21. oktober fra kl. 19.00 – 21.00. Borgermødet afholdes digitalt af hensyn til covid-19. Det digitale borgermøde betyder, at der ikke er restriktioner på antallet af deltagere, og alle der ønsker det, har derfor muligheden for at følge med hjemmefra. 

Deltagerne på det digitale borgermøde får også muligheden for at komme med bemærkninger og input digitalt via chatten. Mødet fungerer også som for-offentlighedsmøde forud for udarbejdelse af den nye lokalplan for området.

Hvor og hvordan?

Borgermødet afholdes onsdag 21. oktober 2020, kl. 19.00-21.00. Interesserede kan deltage via den digitale platform Microsoft Teams. Klik her for at deltage i det digitale borgermøde
 

Pressekontakt:

Anders Ladegaard Bork, formand for Kultur- og Idrætsudvalget, tlf.: 29 47 07 55
Niels Rolskov, formand for Klima- og Planudvalget, tlf.: 26 23 49 33


Opdateret af Køge Kommune 20.10.20