Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Fald i antallet af klager over sagsbehandling i Køge Kommune

På voksensocial-og beskæftigelsesområdet er antallet af klager til Ankestyrelsen over Køge Kommunes sagsbehandling faldet for fjerde år i træk. I den seneste opgørelse fra Ankestyrelsen fortsætter den nedadgående trend med færre klager i 2020.

27.10.20
Køge Kommunes fokus på bedre sagsbehandling ser ud til at bære frugt. Det er den indirekte konklusion, der kan læses af den seneste statistik over klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på voksensocial- og beskæftigelsesområdet. 


Ser man på udviklingen over de seneste 4 år for Køge Kommune, er der tale om en positiv udvikling, idet antallet af klager til Ankestyrelsen på voksensocial- og arbejdsmarkedsområdet har været jævnt faldende. Således var der 159 klager til Ankestyrelsen over kommunens sagsbehandling på området tilbage i 2016. Dette tal var faldet til 119 klager i 2019. I 1. halvår af 2020 har Ankestyrelsen modtaget 46 klager, så hvis denne trend fortsætter i 2. halvår af 2020, vil det betyde, at 2020 bliver året med færrest klager over kommunens sagsbehandling på voksenområdet i 5 år.

Køge Kommune har over de seneste år haft fokus på bedre sagsbehandling gennem blandt andet systematisk kvalitetskontrol og klagedrevet innovation, hvor kommunen går i dialog med borgerne om klager og bruger erfaringer og viden fra hidtidige klageforløb til at forebygge fremtidige klager.  

- Det er virkelig en glædelig udvikling. Det vidner om, at vores fokus i Køge Kommune på at lytte til og inddrage borgerne i sagsbehandlingen har båret frugt. Færre klager er således et vigtigt pejlemærke for, at vi er på rette vej på voksensocial- og beskæftigelsesområdet, hvor vi har fokus på at være i dialog med borgerne og lære af vores klager, udtaler Lissie Kirk, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune.  


Pressekontakt:
Lissie Kirk, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune, 
20 92 07 41 / lissie.kirk@koege.dk

Opdateret af Køge Kommune 27.10.20