Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Hold coronasikker halloween

Efterårsferie og halloween er lige om hjørnet, hvilket ofte giver anledning til at samles med venner og bekendte. Men på grund af Covid-19, opfordrer Køge Kommune til, at det i år sker lidt anderledes end normalt.

12.10.20
Risikoen for at hekse, trolde, vampyrer og varulve tager mere end bare en uskyldig pose slik med hjem til årets halloween er en reel mulighed i en tid, hvor corona-virus stadig florerer. Derfor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nogle anbefalinger til, hvordan den (u)hyggelige tradition kan fejres på lidt anden vis end normalt.  På den måde kan man gøre en del for at undgå, at halloween bliver en smittespreder. Køge Kommune opfordrer til, at der i år findes nye og sikrere måder at hygge og uhygge sammen i efteråret.


- For mange børn og voksne er halloween blevet en stor tradition. Heldigvis er der mange måder, vi kan hylde uhyggen på, som ikke indebærer en potentiel smitterisiko. Til halloween går vi jo fra dør til dør, mens børnene typisk får et stykke slik ved de forskellige hjem. Det kan desværre betyde at også smitten kan bæres fra dør til dør – også selvom vi passer på, og spritter af undervejs. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nogle rigtig fine alternativer, som jeg vil opfordre til, at man kigger nærmere på. Der er stadig brug for, at vi er opmærksomme og ændrer vores vaner, siger borgmester Marie Stærke. 

Risikoen for at blive smittet med coronavirus er mindre, hvis man er udendørs, fordi det er lettere at holde afstand, der er bedre luft, og der er typisk færre ting, som mange rører ved. Derfor er det en god ide at opfordre børnene til at være udenfor, eller lave udendørsaktiviteter med dem. Jo flere man er sammen, jo større er risikoen for smitte. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at man er sammen i mindre grupper, den nærmeste familie eller venner. Undgå at holde større familiefester eller arrangementer på tværs af flere familier.

Sundhedsstyrelsens ideer til Halloween og andre efterårsarrangementer

Ved Halloween og andre efterårsarrangementer anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bør finde på andre aktiviteter end fakkeloptog, udklædningsfester og slikindsamling fra dør til dør, da det er arrangementer, der kan være forbundet med risiko for smittespredning. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man eksempelvis arrangerer en Halloween-fest for en mindre gruppe børn, der i forvejen ses ofte, fx nærmeste familie eller nærmeste venner. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man i år erstatter i år erstatter slikindsamling fra dør til dør med andre aktiviteter, som udhuling af græs-karhoveder, en udendørs skattejagt eller et klippe-klistre værksted med Halloweenpynt. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man sørger for slik serveres indpakket eller portionsanrettet, hvis der skal serveres slik.

Pressekontakt: Mette Olander, direktør for Velfærdsforvaltningen i Køge Kommune tlf.: 2399 8701


Opdateret af Køge Kommune 12.10.20