Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Køge Kommune zoomer ind på detailhandlen

Køge Kommune har bedt konsulentfirmaet ICP, Institut for Center-Planlægning, om at gennemføre en analyse af detailhandelen i hele kommunen. Derfor kan de forretningsdrivende se frem til et besøg af repræsentanter fra ICP.

29.10.20

I begyndelsen af november begynder ICP arbejdet med en analyse af butikslivet i Køge Kommune. Første skridt bliver et besøg hos alle kommunens forretningsdrivende, hvilket tæller over 300 butikker. Besøget bliver kort og handler mest om omsætningstal og butiksareal. I anonymiseret form danner tallene grundlag for den omfattende detailhandelsanalyse, som skal være med til at udstikke retningen for udviklingen af butikslivet i hele Køge Kommune. 

Opbakning til undersøgelsen

Køge Handel støtter initiativet og opfordrer deres medlemmer til at bakke op om undersøgelsen, som i den færdige form også vil indeholde anbefalinger til, hvordan de enkelte butikker bedst kan fastholde nuværende kunder, og hvordan de kan tiltrække nye.

”Detailhandlen presses helt generelt både af e-handel og senest COVID-19. Grundlaget for at drive en forretning ændrer sig, og det påvirker selvfølgelig også, hvordan vi fra Køge Kommunes side kan støtte op om et levende handelsliv. Med analysen her får vi et værktøj, som skal hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger i forhold til, hvordan vi sammen kan understøtte en meningsfuld udvikling af detailhandlen”, siger borgmester Marie Stærke.

Butikkerne som en del af livet i byerne

Mens den kommende detailhandelsanalyse kommer med et bud på udviklingsmulighederne, så tænkes resultaterne også ind i andre planmæssige sammenhænge.

”Analysens konklusioner skal også kobles på et større udviklingsperspektiv, som handler om bylivet i kommunen. Resultaterne kommer til at indgå i arbejdet med at skabe attraktive bymidter, som emmer af liv. Et attraktivt handelsliv spiller unægteligt en vigtig rolle i det samlede billede, når vi vurderer på oplevelsen af en by”, siger Niels Rolskov, formand for Klima- og Planudvalget. 

ICP, Institut for Center-Planlægning, er et konsulentfirma, der rådgiver alle detailhandelens parter - herunder stat og kommuner - i forbindelse med detailhandelsspørgsmål. 

Kontaktinformation

Byplanlægger Helle Weile mail eller telefon 92437906.

Opdateret af Planafdelingen 29.10.20