Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

55.000 tons jord skal klimasikre Nordstranden

Nu indledes arbejdet med at klimasikre det populære område ved Nordstranden. 55000 tons jord skal beskytte det rekreative område, som snart også vil lægge grund til Marina Hostel. Imens arbejdet står på, kan man færdes på stierne langs vandkanten, mens hundeluftere advares om transport med store maskiner

05.11.20
Luftfoto af Nordstranden
Da opfyldningen af området bag det nye dige ved Nordstranden blev udført for snart seks år siden, var tanken, at området med jævne mellemrum skulle oversvømmes af havet, når det var højvande. Ideen var at skabe en vegetation, der kunne tåle vandets salte indhold - ligesom en strandeng. 

I dag er der rigtige mange mennesker, der udnytter Nordstranden til alle former for friluftsliv – selv på en kold vinterdag ser man folk vandre rundt i området, enten med eller uden hund. Mange arrangementer som tivoli og kræmmermarked har fundet glæde i området, som også er udpeget til at skulle huse det kommende Marina Hostel.
I det lys har Marinaudvalget besluttet at kystsikre strækningen, så området er beskyttet mod oversvømmelse. Sikringen betyder, at terrænet hæves med en meter, så det vil ligge mellem 3,25 og 3,80 meter over havets overflade – alt efter hvor på arealet, man befinder sig.

Opfyldningen af arealet vil ske med indbygning af 44000 tons råjord og 11000 tons muldjord, som for en stor dels vedkommende kommer fra København og omegn, hvor byggeaktiviteten er stor. 

- Det er et skønt område, som er en kilde til glæde for mange borgere, og som fremover med det nye Marina Hostel også vil være en gevinst for turismen i Køge. Som andre kystnæreområder er også Nordstranden i en vis risiko for at blive oversvømmet – det vil vi med kystsikringen gerne bidrage til at forhindre, siger formand for Marinaudvalget, Bent Sten Andersen.

Arbejdet begynder i næste uge – uge 44 – og opfyldningen vil tage ca. 6 uger med en forventet kørsel på hele 2000 ton jord om dagen. Der vil blive opsat infotavler i både den østlige og vestlige del af den store grusparkering på området
2000 ton om dagen

Jorden vil blive transporteret ind i området fra Værftsvej mellem Bådehavne og Valdemarshaab, hvor vejbanerne i august blev forlænget med 35 meter, så trafiksikkerheden svarer til 60 km/t. Denne adgangsvej vil blive benyttet for at undgå at transportere jorden ind af bådehavnen til gene for bådejere og andre, der benytter havnen.

Imens arbejdet står på, er det fortsat muligt at benytte stierne langs vandet. Eftersom der vil være kørsel med mange og store vogne, anbefales hundeejere af sikkerhedsmæssige årsager til at finde alternative steder at lufte hund. 

Hævningen af terrænet ved Nordstranden sikrer i øvrig samtidig, at vandet ikke kan trænge ind bagfra og oversvømme Køge Marina. Til foråret sås græs og plantes enkelte plantegrupper på det forhøjede terræn. 


Fakta om Nordstranden:
• Der kan indbygges 55.000 tons jord 
• Kote til ny terræn 3,25 langs vandkanten og 3,80 meter midt på arealet.
• Indbygningen af jord starter primo november 2020
• Arealet er 4,3 ha
• Dækmolerne er bygget i 2013
• Arealet er opfyldt i 2014
• Arealet er indviet 3. juni 2014

Pressekontakt:

Bent Sten Andersen, formand for Marinaudvalget: 31 33 92 31
Jens Christian Kaas, projektleder: 28 79 24 43


Foto: Området ved Nordstranden 


Opdateret af Køge Kommune 05.11.20