Nu kan I tilmelde jeres forening som aktør til Sommersjov i sommerferien

20.05.21

Hvert år arrangerer idræts-, fritids- og kulturforeninger i samarbejde med Køge Kommune et program fyldt med aktiviteter til børn i aldersgruppen 5 – 16 år i skolesommerferien. Det kalder vi Sommersjov!

Tilmeld jeres forening via koege.dk/sommersjov og vær med til at give børn en sjov sommer samtidig med, at I skaber opmærksomhed om jeres interesse.

Periode for afholdelse af aktiviteter

I skolernes sommerferie, fra lørdag den 26. juni til søndag den 8. august 2021.

Søg tilskud til aktiviteten

Det er muligt at søge tilskud til materialer og honorar i forbindelse med Sommersjov-aktiviteterne.

Frist for tilmelding og ansøgning om tilskud

Tirsdag den 25. maj 2021.

Sommersjov og Covid-19

Alle aktiviteter skal kunne afholdes under hensyntagen til gældende Covid-19-restriktioner.

Læs mere

Find ansøgningsskema, retningslinjer og link til covid-19-restriktioner m.m. på koege.dk/sommersjov

Kontakt

Har I spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte Gavin Clarke fra Kultur og Idræt på  23 25 94 43 eller Jan Hansen fra Natur- og Miljøskolen, ,53 62 27 88.

Opdateret af Køge Kommune 20.05.21