Mandag den 3. maj afspærrer og ensretter Køge Kommune nogle veje i området ved vaccinationscentret i Herfølge.
Mandag den 3. maj skal der vaccineres mange borgere i vaccinationscentret i Herfølge.
For at sikre, at borgerne kan komme sikkert frem til vaccinationscentret, bliver der igen afspærret og ensrettet nogle veje i området.
Det betyder, at:
- Lille Stationsvej er spærret ved Søllerupvej
- Søllerupvej ensrettes fra Vordingborgvej til Bjergvej (omkørsel via Svansbjergvej. Der skiltes i området med omkørsel)
- To stier spærres ved Vordingborgvej.
Se afspærringer og omkørsler omkring Herfølge Hallen på kortet nedenfor eller på dette kort.
Afspærring og ensretning af vejene justeres efter behov.
