Kommunens telefoner fungerer igen

Tirsdag eftermiddag blev det igen muligt at få kontakt til medarbejdere i Køge Kommune gennem kommunens sædvanlige telefonsystem. De tekniske problemer hos TDC, der har medført nedbrud på samtlige af kommunens fastnettelefoner siden weekenden, er nu løst.

18.05.21
Borgere, der skal i kontakt med en medarbejder i Køge Kommune, kan nu igen ringe til borgerbetjeningen på 56 676767, og få hjælp til at finde frem til den rigtige medarbejder. 


Siden lørdag den 15. maj har tekniske problemer i TDC ellers gjort telefonkontakten svær, da samtlige fastnettelefoner i kommunen blev sat ud af drift. Der har til lejligheden været meldt en række mobilnumre ud, der skulle sikre en adgang til de forskellige områder. Men nu fungerer telefonsystemet altså igen, og et betyder, at indgangen til Køge Kommune primært sker via borgerbetjeningen.

Se mere om kontakt og åbningstider her



Opdateret af Køge Kommune 18.05.21