Åben Markedsplads i Køge Nord Skovby

26.08.21

Hvad kan idræt, kultur og fritid byde på, når en bæredygtig bydel skal bygges op fra bunden?


Det giver nogle af aktørerne i udviklingen af Køge Nord Skovby deres bud på, når de mandag aften inviterer til Åben Markedsplads ved Ølsemagle Kirkevej 62, kl. 19.00-20.30. Og de vil også gerne høre jeres idéer.

Markedspladsen er det første lille skridt i udviklingen af den nye bydel, hvor kommende beboere skal være den drivende kraft i udviklingen af nye fællesskaber, bæredygtighed og bevægelse i området.

På pladsen vil der derfor være rig mulighed for at få en snak over en gulerods-hotdog om de fremtidige idéer til området. Alle er velkomne - naboer, nysgerrige og kommende beboere.

Læs mere om Køge Nord Skovby og planen for idræt, fritid og kultur


Opdateret af Køge Kommune 26.08.21