Kids Tour kører på søndag

26.08.21


Så er det på søndag Søndre Havn bliver fyldt med cykelryttere i alderen 3-10 år. Fra kl. 10.00 vil der være trafiklegeplads og andre sjove aktiviteter på pladsen ved Åhavnen, inden Danmarks største cykelløb for børn skydes i gang kl. 12.00.

Ruten er 1 kilometer lang og går fra Åhavnen ned ad Strandkvanen og tilbage langs Søndre Molevej, og børnene cykler ruten forskellige antal omgange alt efter deres alder. 

Det hele er arrangereret af Børneulykkesfonden, og derfor går salg af startnumre også ubeskåret til fondens forebyggende arbejde. Dagen lærer børn om trafiksikkerhed gennem sjov og leg – og måske vil I også have en mulighed for at møde jeres fremtidige medlemmer i foreningen og deres forældre?

Kom og hep på de unge cykelryttere.

Læs mere om Kids Tour i Køge

Opdateret af Køge Kommune 26.08.21