Aula - ny kommunikationsform på dagtilbud

Aula bliver fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler, SFO'er og dagtilbud

Målet med Aula er at skabe rum for bedre kommunikation mellem institution og hjem. Det skal Aula, fordi bedre kommunikation kan hjælpe med til at understøtte bedre læring og større trivsel i skoler og dagtilbud.

Aula skal være et rart sted at være for alle. Derfor er det en god idé at tænke over, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Red Barnet har lavet en lille film med tre gode råd til at holde en god tone på Aula.

Du kan læse mere på de officielle sider om Aula fra Kommunernes Landsforening (KL) og leverandøren KOMBIT.

Sådan logger du på Aula

Siden den 25. januar 2021 har det være muligt for forældre at logge på Aula. Ansatte i dagtilbuddene er klar til at skrive sammen med forældrene via Aula.

For at få adgang til Aula på din PC, skal du gå på www.aula.dk - Aula virker dog IKKE til Internet Explorer.

Ved første login skal du bruge dit NemID. Herefter kan du bruge dit UNI-login. Hvis du ikke kender dit UNI-login, kan du vælge "Jeg kender ikke mit brugernavn" og følge processen derfra.

Se også en video der guider dig igennem her.

Hvis du skal se dele af Aula, der indeholder personfølsomme oplysninger, vil Aula automatisk anmode dig om at logge på med NemID.

Ved første login vil der være en række ting, du skal tage stilling til, så Aula opsættes efter dine behov og ønsker.

Leverandøren af Aula har samlet alle vigtige oplysning om Aula og hvordan du kommer i gang med at brug Aula på en browser eller på App.