Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Motionsfodbold for mænd

Hvad er motionsfodbold for mænd?

Motionsfodbold er for dig der gerne vil ud i den friske luft og røre dig på en sund, sjov og social måde. Det handler om leg med bolden, smil på læben og glæden ved at indgå i et fællesskab med andre mænd. Mød op som du er – tag gerne din nabo med – og kom ud og få pulsen op og humøret i top!

Motionsfodbold er for alle og kræver ikke særlige forudsætninger. Du er velkommen til motionsfodbold uanset om du tidligere har haft en masse gode oplevelser med fodbolden eller om du er nybegynder. Vi har plads til alle – det vigtigste er, at du er klar på leg med bolden. Øvelser og spil tilrettelægges så alle kan spille med smil og god energi. Kom og få en gratis prøvetime og mærk fællesskabet.

Motionsfodbold er et motionstilbud etableret i samarbejde mellem Herfølge Boldklub, Bevæg Dig For Livet (DBU) og Køge Kommune.

Hvordan foregår træningen?

Motionsfodbold er leg med bolden en gang om ugen. Vi kombinerer fodboldspillet med et mindre antal fitness øvelser så du oplever, at få rørt hele kroppen på en sjov måde. Vi deltager ikke i fodboldturneringer men tager til udvalgte arrangementer med motionshold fra andre klubber efter interesse. Du møder omklædt ved træningens begyndelse og du kan vælge at spille en i sko med flad sål eller med rigtige fodboldstøvler – hvad du foretrækker. Der er ingen krav til bestemt påklædning.

Postkort "Husker du?"

Se filmen om motionsfodbold

Træningstid

Vi træner hver tirsdag kl. 19:30-21:00 på bane 4 i Herfølge Boldklub, Vordingborgvej 124, 4681 Herfølge.

Kontakt

Er du nysgerrig og vil du gerne vide mere om motionsfodbold inden du starter, så er du velkommen til at kontakte Herfølge Boldklubs formand Søren Lindholm på mobil 29 21 93 49.

Læs mere om motionsfodbold for mænd på Herfølge Boldklubs hjemmeside

Opdateret af Køge Kommune 29.03.19