Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Tilbud til borgere med demens og deres pårørende

Køge Kommune har plejeboliger og dagtilbud til borgere med demens, og Demensteamet yder anonym rådgivning til borgere med demens og deres pårørende.

Demensteam Køge

I Køge Kommune besluttede kommunalbestyrelsen i 2006, at borgere med hukommelsesproblemer og deres pårørende skal tilbydes støtte. Det kan være i form af et opsøgende, forebyggende og vejledende tilbud. 

I Demensteam Køge tilbyder vi demensfaglig rådgivning, både til den demensramte, pårørende og personale. 

Vores rådgivning er helhedsorienteret og inddrager meget borgerens egne initiativer, og sammen finder vi løsninger og muligheder, som man måske ikke selv havde overvejet. Og man rådgives med henblik på at leve en Sund og Aktiv hverdag. 

Demensteamet kan give oplysninger i forhold til kommunens tilbud samt etablere kontakt.

Kontakt til Demensteam Køge

Demensteam Køge yder - som hovedregel - støtte og vejledning på alle hverdage i dagtimerne.

Kontakt os på:

Tlf. 56 56 56 43 - alle hverdage kl. 9.00-10.00

Anonym rådgivning hver mandag kl.13.00-15.00 på Nørremarkens Plejecenter, Ølbyvej 50, 4600 Køge

E-mail: 

Adresse:

Nørremarkens Plejecenter

Ølbyvej 50

4600 Køge

Hvad er demens og sygdomstegn på demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstegn, der skyldes ødelæggelse af hjernecellerne. 
Det er en misforståelse at tro, at demenssymptomer er almindelige tegn på alderdom. Andre sygdomme - fx. mangel på B12 vitamin, væskemangel, ubehandlet depression, stress mv. - kan give symptomer, der ligner demens. 
Derfor anbefales du at kontakte din praktiserende læge og få afklaret årsagerne til symptomerne, så en eventuel behandling kan sættes i gang hurtigt.

Sygdomstegn 
Demens betyder, at hjernen bliver svækket og nogle sygdomstegn kan være:

  • koncentrationen svigter
  • gradvis tab af sprog og forståelse
  • evnen til at formulere sig svigter
  • vanskeligheder ved almindelige gøremål
  • følelsesmæssige forandringer
  • kontaktbesvær
  • besvær med at forstå og håndtere pengesager
  • forandring af adfærd

Læs mere på hjemmesiden for Nationalt Videnscenter for Demens. 

Livet med demens

Her kan du finde fakta-ark, der handler om livet med demens. 

Faktaarkene er til borgere og pårørende, og er udgivet af Nationalt Videnscenter for Demens.

Hjælp og støtte efter diagnosen

Bilkørsel og demens

Hjælpemidler

Lev sundt med demens

Et aktivt liv med demens

Østsjællands Demensrådgivnings- og Aktivitetscenter

ØDA - Østsjællands Demensrådgivnings- og Aktivitetscenter er et tilbud til alle demensramte og deres pårørende bosiddende i Køge, Stevns og Faxe kommuner. 

ØDA er et samlingspunkt, hvor I kan få rådgivning, deltage i netværksgrupper, være med i aktiviteter og prøve nye hjælpemidler.

Rådgivning

Rådgivning om demens er åben for alle. I kan være anonyme, og I skal ikke visiteres for at henvende jer. 

I bestemmer selv, om I henvender jer i Køge, Stevns eller Faxe. I kan også få telefonisk rådgivning om livet med demens.

Aktiviteter

I kan deltage i forskellige aktiviteter - det kan være gåture, udflugter, netværksgrupper, gymnastik, kor eller måske fællesdans. Alle aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i de særlige forhold, det er at være ramt af demens eller være pårørende.

Se aktivitetskalender for oktober 2018 her

Se aktivitetskalender for november 2018 her

Se aktivitetskalender for december 2018 her

Netværk og hjælpemidler

Demens vender op og ned på hverdagen og livet. Derfor kan man have stor gavn af at kunne mødes til snak, samvær og aktiviteter med andre i samme situation - både demente og pårørende.

I alle tre centre er der desuden et bibliotek med hjælpemidler, der kan lette hverdagen.
Hjælpemidlerne kan lånes eller afprøves på stedet.

AFDELING STEVNS
Stevns Sundhedscenter
Hovedgaden 46, 4652 Hårlev


Åben rådgivning:
Mandag 10-12 på centeret
Onsdag 13-15 på centeret
Torsdag 15-17 på rådhuset

Telefontid - 5657 5208:
Mandag-fredag 9-10

Rådgivning om hjælpemidler:
I centerets åbningstid eller
efter aftale

AFDELING KØGE
Nørremarken Plejecenter
Ølbyvej 50, 4600 Køge


Åben rådgivning:
Mandag 13-15 

Telefontid - 5656 5643:
Mandag-fredag 9-10

Rådgivning om hjælpemidler:
Efter aftale

AFDELING FAXE
Faxe Sundhedscenter
Præstøvej 78, 4640 Faxe


Åben rådgivning:
Mandag-fredag 10-14

Telefontid - 5620 4990:
Mandag-fredag 10-14.
Torsdag også 15-17

Rådgivning om hjælpemidler:
I centerets åbningstider


Daghjem - et dagtilbud til demente, som bor i eget hjem

Daghjemmet - som kaldes "Dagklubben" - er beliggende på ældrecenteret Tingstedet, Vedskøllevej 1A i Herfølge. 

Læs om hvad et daghjem er og hvordan man får plads på daghjemmet.

Plejeboliger for demente

Køge Kommune har en række plejeboliger for borgere med demens, som er indrettet med hensyn til de behov beboerne har. Plejeboliger for demente er beliggende på ældrecentrene: Lynghøj, Lyngbo, Nørremarken og Tingstedet. 

Her kan du læse mere om Plejeboliger.

Bliv demensven i en demensvenlig kommune

Som en af de første kommuner i Danmark har Køge Kommune nu fået stemplet ’Demensvenlig’. Målet er, at alle borgere med demens og deres nære pårørende skal have mulighed for et godt og meningsfuldt liv med den rette hjælp og støtte. 

Du kan også blive demensvenlig, måske er du det allerede. Det kræver nemlig ikke meget mere end lidt tålmodighed, et smil og en hjælpende hånd til de mennesker man møder på sin vej, som lider af demens. Nedenfor har vi samlet nogle gode råd:

Læs mere om hvordan man kan blive demensven her.

Udviklingsplan for demensområdet

Køge Kommune har udarbejdet en udviklingsplan for demensområdet. Den indeholder mål og konkrete anbefalinger til at imødekomme det stigende antal borgere med demens og til at kvalitetsudvikle området. 

Du kan se udviklingsplanen her.

Kontakt Demensteamet
Opdateret af Køge Kommune 23.10.18