Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Ungepsykologen - Samtaler for unge

Ungepsykologen Sofie med en ung

Oplever du, at du ikke trives, at noget er svært i livet, og at ”det ikke bare løser sig”? Ungepsykologen er psykologsamtaler til unge.

Er du ung mellem 15 og 25 år og bor i Køge Kommune, har du mulig for at tale med Køge Kommunes Ungepsykolog Sofie Balloli.

Samtalerne er anonyme, men du skal dokumentere, at du er mellem 15 og 25 år og bor i Køge Kommune ved at vise dit sundhedskort. 

Du og Sofie finder sammen ud af, om I kan løse problemerne, som du ønsker hjælp til. Hvis ikke, kan Sofie rådgive om andre steder, hvor du kan få hjælp. Sofie finder sammen med dig ud af, hvor mange samtaler du har brug for. Det er muligt at få op til 5 samtaler.

Psykologsamtalerne finder sted inden for almindelig arbejdstid.

BEMÆRK: Ungepsykologen holder ferielukket i juli måned.

Hvem er psykologsamtalerne for?

  • Unge mellem 15 og 25, som bor i Køge Kommune.
  • Unge som kommer til psykologsamtalerne kommer af mange forskellige grunde, f.eks. negative tanker om sig selv, tristhed, vrede, usikkerhed, forvirring, stress, ensomhed, savn, sorg, problemer med familie og venner m.m.
  • Du behøver ikke at vide, hvad du vil tale om.
  • Du behøver heller ikke at have en klar mening om, hvorfor du ikke trives.
  • Psykologsamtalerne er ikke behandling.
  • Før du får en tid til psykologsamtaler, vil Sofie gerne tale med dig i telefonen, for at høre om de problemer, du har. Hvis det viser sig, at du har behov for noget andet end psykologsamtaler, kan du få hjælp til, hvor du kan henvende dig for at få hjælp.

Hvordan foregår det?

Samtalerne foregår for det meste i et samtalerum på Strandpromenaden 5, overfor Tapperiet, ved Køge Havn.

Du behøver ikke på forhånd vide, hvad du vil tale om. Sofie kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig at tale om. Sofie vil stille dig spørgsmål alt efter problemstillingen. Du bestemmer selv, hvad du vil fortælle, tale om og svare på.

Sofie har tavshedspligt, og det, I taler om, bliver ikke sagt videre til andre, med mindre du selv gerne vil have det.

Sofie finder sammen med dig ud af, hvor mange samtaler du har behov for. Det er muligt at få op til 5 samtaler.

Afbud skal gives i så god tid som muligt, så tiden vil kunne gå til en anden. Udeblivelse uden afbud giver ikke ret til en erstatningssamtale.

En samtale varer ca. 1 time. Hvis 1 time er for længe at sidde og tale, kan du tale med Sofie i kortere tid, eller du kan tale med Sofie, mens I går en tur. Du kan invitere en ven eller en fra din familie med til en samtale.

Samtalerne er anonyme, du skal ikke oplyse dit fulde navn eller cpr.nr.

Du skal ved første samtale dokumentere, at du er mellem 15 og 25 år og bor i Køge Kommune ved at vise dit sundhedskort.

Om Ungepsykologen

Sofie Balloli er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret af Socialministeriet. Sofie har i 10 år arbejdet med børn, unge og voksne med udgangspunkt i kognitiv, systemisk og narrativ metode. Sofie har en specialuddannelse i narrativ terapi.

Sofie: ”I samtalen med dig tager jeg udgangspunkt i dine oplevelser, det du fortæller, det som er vigtigt for dig og giver mening. Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan håndtere nogle af udfordringerne i dit liv og med at blive opmærksom på, hvad du allerede gør, som er hjælpsomt for dig”

Kontakt Ungepsykologen
Opdateret af Køge Kommune 16.06.17