Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Energirenovering af boligen

Der er i dag rigtig mange tilbud til dig, der går og overvejer om dit hus kan energioptimeres – og i givet fald, hvordan du kan gribe det an? Nogle af de væsentligste tilbud præsenteres her

Renovering af tag

Energirenovering

Energirenoveringer sparer klimaet for CO2, giver bedre indeklima og værdisikrer boligen. Stigende energipriser gør, at det i dag ofte kan betale sig at energirenovere sin bolig og dermed reducere dens energiforbrug til opvarmning. Dette kan f.eks. være ved at efterisolere loft og ydervægge, renovere eller udskifte vinduer eller ved at forbedre boligens installationer, så energien bruges bedst muligt.

SparEnergi

Energistyrelsen har udarbejdet hjemmesiden www.sparenergi.dk  – der indeholder grundig, opdateret viden om stort set alt, hvad du har brug for omkring energirenovering, valg af håndværker, varmekilder og installationer, belysning mm. Tjek Siden!

BedreBolig

Herudover har Energistyrelsen søsat BedreBolig-ordningen, der er en helt ny ordning, som skal gøre det enklere og mere overskueligt for danske boligejere at energirenovere. Formålet er at gøre det lettere at komme i gang med at energirenovere sit hus ved at tilbyde en samlet, kvalificeret løsning som du kan læse mere om på sparenergi.dk

Guide til energimodernisering

Vil du energirenovere dit hus, men er du ikke helt sikker på, hvordan du kommer i gang?
Så kan du læse mere i guiden ”Er dit hus klar til fremtiden?”

Energitjenesten har i samarbejde med Energistyrelsen lavet guiden, der hjælper dig med at få et overblik over, hvordan du kan optimere dit hus og hvordan du kan planlægge det. Den giver også tips til, hvordan du sikrer dig, at håndværkernes arbejde er i orden.

Der findes i dag over 1.700 håndværkere, der har taget efteruddannelse til energivejledere. Dette gør dem i stand til at kunne give dig en bredere vejledning i, hvordan du kan renovere din bolig med særligt fokus på dens energiforbrug.

Du kan læse mere om energivejledere og få vist listen over de certificerede energivejledere.

Udskift dit gamle oliefyr

Går du med tanker om at udskifte dit gamle olie- eller naturgasfyr, men er det svært at overskue hvilke alternativer der er til andre opvarmningsmuligheder til boligen?

Energitjenesten, Bolius og Teknologisk Institut har oprettet en rådgivningstjeneste, som bygningsejere kan ringe til og få råd og vejledning omkring alternativerne til olie- og naturgasfyr.

Rådgivningstjenesten kan hjælpe dig med at guide dig gennem de mange opvarmningsformer og giver dig den fornødne viden, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dig.

Ring på tlf. nr. 70 333 777 eller få mere information på Energitjenestens hjemmeside.

Uvildig energivejledning

Overvejer du at energirenovere din bolig? Så kan du få gode råd hos Energitjenestens hjemmeside, der tilbyder uvildig rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi. Som borger har du mulighed for gratis telefonisk rådgivning mandag til fredag fra kl. 10-16, torsdag til kl. 20. Ring til Energitjenesten på telefon 70 333 777.

Klimaagenter

En klimaagent er en borger eller virksomhed, som frivilligt arbejder for at fremme klimatiltag i deres lokalområde. Der findes mange forskellige måder at være klimaagent på.

Nogle står til rådighed for andre borgere i lokalområdet med gode råd og vejledning til hverdagens udfordringer, mens andre hellere viser, hvad de selv har gjort, fx ved boligen, for at spare på varmen.
At være klimaagent kræver viden om klima og energi – det er en god forudsætning at have denne viden på forhånd, men det er ikke et krav.

Vigtigst er det, at du har mod på at lære nyt, samt at du er klar til at dele din viden med andre og tør vise dem vejen. Der er plads til alle – uanset om du ved lidt om det hele, eller om du ved særligt meget om fx energirenovering eller klimatilpasning.

Som klimaagenten vil du blive inddraget i klimakampagner, som kan blive gennemført i lokalområdet. Klimakoordinatoren vil også være klimaagentens direkte kontakt til Køge Kommune, hvis der er spørgsmål omkring et bestemt klimaproblem.

Baggrund for klimaagenterne

Klimaagenterne er en del af kampagnen ”Energiomstilling i lokalsamfundene” som hører under Region Sjælland. Kampagnen som indgår i Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015, tager udgangspunkt i den energipolitiske aftale, som blev indgået den 22. marts 2012. Med energiaftalen er der politisk enighed om, at den danske energiforsyning i de kommende år omstilles, så den er baseret på vedvarende energi i 2050.

Ved at få klimaagenter i lokalområderne bliver det muligt for klimakoordinatoren i den enkelte kommune at få en finger på pulsen og samtidigt få et værdifuldt samspil med borgerne.

Kontakt Miljøafdelingen
Opdateret af Teknik- og Miljøforvaltningen 06.02.19