Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Klimatilpasningsplan

Baggrund for Køges klimatilpasningsplan

Baggrunden for den vedtagne klimatilpasningsplan er, at klimaet ændrer sig. Det bliver varmere. På vores breddegrader betyder det, at der kommer mere regn både i form af hyppigere og kraftigere regnskyl samt oftere frekvens af den såkaldte ”monsterregn”. Den globale opvarmning betyder også, at havvandsspejlet i Køge Bugt stiger og forventes at være 80 cm over det nuværende niveau i 2100. Det vil betyde meget større risiko end i dag for oversvømmelser ved stormflod.

Oversvømmelser pga. stormflod vil altid være en trussel for lavtliggende kystnære områder. Senest blev det aktuelt i Isefjorden og Roskilde Fjord, da stormen Bodil fik vandstanden til at stige den 5-6. dec. 2013. Skaderne er på nuværende tidspunkt ikke gjort op men det er mange millioner og tilsvarende ødelagte hjem.

Mange områder af Danmark er igennem de sidste 10 år blevet udsat for store mængder regn på kort tid. Det har betydet store oversvømmelser og massive ødelæggelser. Køge Kommune er ikke endnu blevet udsat for ”monsterregn”, men ved de seneste år intense regnskyl, har nogle områder været oversvømmet.

Når havvandsspejlet stiger – stiger grundvandsspejlet tilsvarende. Det betyder at grundvandsspejlet i lavtliggende områder kan komme tæt på eller over terrænets niveau. I planen vil disse områder blive identificeret. I Køge Kommune produceres der meget drikkevand til dels til egne borgere, men også til eksport til Hovedstandsområdet. Ved oversvømmelser kan vigtige drikkevandsboringer blive sat ud af produktion pga. forurening eller saltindtrængning. Det er derfor klart, at mange værdier og samfundsmæssige funktioner kan blive ødelagt. Kortlægning og værdisætning af de mulige skaders omfang er derfor en vigtig faktor til at få et mål for hvad der er ”sund fornuft” i at anvende til forebyggelse af værditab. Derudover kommer alle følelserne ved tab af værdier/funktioner m.v.

I denne første plan er værdierne kortlagt ud fra hvad forsikringsselskaberne har udbetalt ved aktuelle oversvømmelser. 

Hvad omfatter den?

Klimatilpasningsplanen viser de områder, hvor der er størst risiko for tab af værdier som konsekvens af det ændrede klima. Derudover er der en detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen fra ekstrem regn, vandløb og havet.

Beredskabet er også blevet analyseret for at vide hvor og hvor meget materiel, kan umiddelbart kan skaffet. Analysen viser, at både i dag og specielt i fremtiden er det de kystnære områder, der må bære den største risiko. Det er derfor her, at indsatsen bør koncentreres. Samtidig foreslås det at der i udsatte landsbyer bør udarbejdes en plan for, hvor vandmængder ledes hen efter ekstreme nedbørshændelse m.v. Det foreslås også, at der arbejdes for mere lokal nedsivning af regnvand, hvor det er muligt.

I planen er der en handleplan for de næste 4 år med forslag til, hvad der skal undersøges og sættes i værk for at beskytte de sårbare områder. I denne plan er der fokuseret på oversvømmelser pga. vand, idet andre klimafaktorer vil indgå senere de 4 årige revisioner af planen.   

Klimatilpasning.dk

Staten har samlet råd, vejledning og kortmateriale på en fælles portal (link til http://www.klimatilpasning.dk) for borgere, kommuner og erhverv. Her kan man også se hvad man selv kan gøre for at forhindre oversvømmelser på egne grund, i kælderen m.v.

Risikostyring ved stormflod

Med baggrund i et EU-direktiv har Kystdirektoratet udpeget området i hele det bebyggede kystområdet ud til Køge Bugt fra Amager og ned til midten af Strandskoven som risikoområde for oversvømmelser ved stormflod og stigende havvandsspejl.

Risikoområder

Køge Kommune har udarbejdet en risikostyringsplan for kystzonen.   

Historisk stormflod

På den gamle toldbod (Havnen 27) er opstillet en søjle til minde om stormfloden i 1872. På søjlen fremgår det, at da stormfloden var værst, stod vandet 2,86 meter over daglig vandstand! I selve Køge gik det mest ud over Havnen, men også Sønder Køge og Gammel Køge blev berørt, her blev 20 huse ødelagte. I Køge Bugt strandede mange skibe. Som en trøst kunne borgerne i Køge glæde sig over, at ingen var omkommet. For at hjælpe de mange mennesker, der havde mistet hus og hjem, blev der dannet en komite, der skulle indsamle penge til de ramte. Komiteen indsamlede 28.000 Rigsdaler i løbet af kort tid. 

Søjle på Toldboden med stormflodshøjde

 

Kan klimaforandringerne betyde noget for mit hus eller min virksomhed?

På vores kort (link til http://kort.koege.dk/cbkort?) over kommunen, kan du se, hvor stor risiko et givent sted i kommunen har, for at blive oversvømmet. Vælg [hydro]. Derefter kommer der en række kort, som man kan slå til og fra. Under [søg] i den øvre menu linjer kan du indtaste den ønskede adresse eller matrikelnr. 

Under Hydro kan du vælge mellem 6 temaer:

1. Bluespot-polygoner og 4. Bluespots(regn)
Kortet er tegnet ud fra en teoretisk antagelse om at intet regnvand kan trænge ned gennem jordlagene samtidig med, at landskabet udsættes for et regnskyl af uendelig størrelse. Derved bliver alle lavninger i landskabet fyldt op med vand og de fremtræder på det første kort som en gennemsigtig blå skravering = bluespot-polygoner eller som helt blå områder = bluespot (regn). Jo dybere vandet er jo mere farves området orange.

2. Flowkort RGB (regn)
Regnens strømningsveje i landskabet beregnes, og hvor vandet bil samles med andre strømningsveje og løbe videre. Men skal zoome ret meget ind på kortet inden temaer bliver vist.

3. Hillshade (regn) semitransparent og 6. Hillshade (regn). Her er det højdemodellen af Køge vist via skygger. Forskellen på de to kort er, at kort nr. 3 er gennemsigtigt.

4. Havvandsstigninger(6). Her kan man simulere effekten af en havvandsstigning til kote x og herudfra se om et given område ligger under denne kote ved at området bliver farvet gult eller blåt. Hvis det bliver blåt er der en hydraulisk forbindelse mellem havet og det pågældende areal.

 

Eksempel på bluespotanalyse:

Bluespotområder 

Hvad gør Køge Kommune i forhold til klimatilpasning

I efteråret 2014 besluttede kommunen at:

 

1. Udpege de arealer, der trues af oversvømmelser fra havet, og ved planlægning, arealanvendelse og byggeri sikre tilpasning til kendte risici i de berørte områder.

 

2. Arbejde med muligheder for tiltag til at sikre byområderne ved kysten fra skader fra en stormflod på 2,21 meter, svarende til en 100 års hændelse i år 2100.

 

3. Forberede tiltagene, så de kan udbygges til en sikringskote på 2,8 meter, eller hvis det kun betyder en beskeden meromkostning, allerede nu etablere tiltag, der sikrer mod en 2,8 meters stormflod.

 

4. Gå i dialog med de virksomheder, der ligger i risikozonen langs bugten, for at forhindre spredning af forurening fra oplag m.v. ved en oversvømmelse.

 

5. Forebygge, at oversvømmelser fra havet kan brede sig opstrøms til områder med hydraulisk kontakt via åer, regnvandsledninger og andre spildevandstekniske anlæg.

 

6. Anvende og prioritere løsninger, der også skaber rekreative eller kulturelle værdier.

 

7. Øge borgeres og virksomheders bevidsthed om risiko for oversvømmelser fra havet samt orientere dem om varsling og handlemuligheder i en stormflodssituation.

 

8. Indgå i et tæt samarbejde med Beredskabet for at sikre materiel og ressourcer til en professionel indsats ved en stormflodshændelse og skabe tryghed for borgere og virksomheder.

Oversvømmelsestruede arealer

figur med oversvømmelse og økonomi 

Kortlægningen til klimatilpasningsplan 2014 viste, at risikoen for tab af værdier var størst i kystzonen allerede i 2012 og at den vil stige fremover pga. det stigende havvandsniveau. Det skydes, at hovedparten af de bebyggede arealer langs kysten befinder sig under kote 3. Området er også udpeget som risikoområde for oversvømmelse i statens udpegning. Her viste statens beregninger i 2014 også stor risiko omend de beregnede tab er forskellige i de to kortlægninger. Køge Kommune har derfor prioriteret beskyttelsen af kystzonen højt og taget en række initiativer på området.

Udvalgte opgaver i 2015:
• Bliver der udarbejdet et katalog med mulige løsninger langs hele kystlinjen og hvad de koster til beskyttelse af kystzonen mod oversvømmelser fra stormflod og stigende havvandsspejl. De foreslåede løsninger vil blive opdelt i:
1. hvad man kan gøre her og nu, hvis der kommer en stormflod
2. Sikring via anlægsløsninger mod en stormflod på 2,21 meter
3. Sikring mod en stormflod på 2,8 meter svarende til stormfloden i 1872.

• Bliver virksomhederne og borgerne på østsiden af Københavnsvej inviteret til møde for at informere om risikoen for oversvømmelse og fortælle om, hvad grundejere kan gøre for at forhindre skader efter en oversvømmelse samt fortælle hvordan en evt. kystbeskyttelsessag kan gennemføres.

• Udpeger kommunen minimums sokkelkoter for nyt byggeri i risikoområder, så risikoen minimeres.

Derudover har KLAR Forsyning taget fat på opgaven med at sikre renseanlægget forsat drift under en stormflod. Det er vigtigt da renseanlægget er lokaliseret på et udsat område direkte ud mod Køge Bugt.

 

 

Kontakt Miljøafdelingen
Opdateret af Miljøafdelingen 20.03.18