Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Køge Dige

Køge Dige er et af Danmarks største og mest ambitiøse kystsikringsprojekter. Diget vil, når det står færdigt, strække sig over 10 km kyst fra Skensved Å mod nord, ned over Køge Havn og mod Hotel Comwell i syd. Projektet har til formål at beskytte boliger for omkring 16.000 mennesker samt værdier for mindst 2 mia. kr. i Køge Kommunes område i tilfælde af stormflod.

Hvad er Køge Dige?

Køge Dige er et af Danmarks mest ambitiøse kystsikringsprojekter. Det har til formål at beskytte boliger for omkring 16.000 mennesker samt erhverv og værdier for mindst 2 mia. kr. i Køge Kommune i tilfælde af oversvømmelser fra havet.

Diget vil, når det står færdigt, beskytte Køge Kommunes kystnære byområder og strække sig fra Skensved Å mod nord, over Køge Havn og mod Hotel Comwell i syd. Der etableres sluser i Skensved Å, Snogebækken, Køge Å og Vedskølle Å for at undgå, at vandet trænger ind i baglandet via vandløbene. Nedenfor på kortet kan du se de områder, der bliver berørt, hvis vi oplever en vandstand på 2,8 meter.

Køge Dige er anslået til at koste i omegnen af 100 mio. kroner, som skal finansieres af det kommende digelaug. Alle ejere af fast ejendom, som får gavn af diget, skal være medlem af digelauget. Forslag til bidragsfordeling er under udarbejdelse, og sendes i høring sammen med projektet, når det er klar.

Køge Dige vil have en højde på 2,8 meter over havets overflade og bliver som udgangspunkt etableret nord og syd for byen, som et traditionelt dige, opbygget af et lerlag med en kerne af sand – oven på diget lægges muld og sås græs. Ved Køge Havn og Køge Marina og andre udvalgte strækninger etableres som højvandsmure og mobile løsninger.

Oversigtskort over Køge Dige

Kort over oversvømmet område

Kort over berørte ejendomme

Kystlinjen er i forhold til Køge Dige opdelt i tre områder

Område 1 er den nordlige del af Køge Dige, som går fra kommunegrænsen til Solrød til Køge Marina. I området arbejdes med udgangspunkt i et sammenhængende dige, som dog ved helt særlige hensyn kan ændres til en mur. Diget følger østsiden af Københavnsvej og de bebyggede områder og placeres, så vi påvirker Natura2000-området ved Ølsemagle Revle mindst muligt. Der etableres sluser i Skensved Å og Snogebækken. Samtidig arbejdes der for, at der bliver etableret en rekreativ sti mellem Nordstranden og Revlen.

Område 2 udgør den centrale del omkring Køge Havn og Køge Marina. I dette område arbejdes primært med højvandsmure og mobile løsninger, så vi tager hensyn til områdets virksomheder og brugere. Der etableres en sluse i Køge Å.

Område 3 udgør den sydlige del og dækker kystlinjen fra Søndre Havn til kommunegrænsen mod Stevns. Der etableres et dige fra Søndre Havn til Strandvejen umiddelbart syd for Hotel Comwell. Den nuværende grussti fra Strandpromenaden til Comwell bliver indbygget i det kommende dige på strækningen. Strandvejens beliggenhed er så høj, at den i sig selv udgør beskyttelsen, men skal længst mod syd forstærkes for at modvirke erosion. Der bygges en sluse i Vedskølle Å for at sikre, at vandløbet ikke leder vand til byen ved oversvømmelser fra havet.

Du kan læse mere om projektet i dispositionsforslaget, som i de kommende faser detaljeres til det endelige forslag: 

Dispositionsforslag

Tidsplan

Tidslinje for kystsikringsprojektet, Køge Dige

Forslag til Lokalplan 1050 Køge Dige samt Kommuneplan tillæg nr. 2 er i offentlig høring frem til 30. april 2020. Med baggrund i det samlede høringsnotat skal lokalplan og kommuneplan godkendes politisk. 

Den detaljerede udformning af projektet er nu under udarbejdelse sammen med den endelige model for finansieringen – den såkaldte bidragsfordeling. Begge dele skal indgå i ansøgningen om kystbeskyttelse, som forventes klar til politisk behandling i vinteren 2020/2021, hvorefter de sendes i offentlig høring. Høringssvarene vil indgå i den videre sagsbehandling. 

Det forventes, at Køge Kommune træffer afgørelse om den endelige udformning af Køge Dige forår/sommer 2021, hvorefter der er en klagefrist på 4 uger. Indkomne klager behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har en klagebehandlingstid på op til 6 måneder. 

Hvis Kommunens afgørelse ikke hjemvises af Miljø- og Fødevareklagenævnet, kan udførelsen af Køge Dige gå i gang. Udførelsen forventes igangsat ultimo 2021/primo 2022, og tager ca. 6 måneder. 

Kommunen vil undervejs tage initiativ til at oprette et digelaug, som med repræsentanter for de direkte berørte borgere, skal overtage anlægget, når det er færdigt. Dette forventes at ske primo 2022. 

Processen indtil nu

Borgermøde 6. februar 2020 om lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapport. Du kan læse referatet her:

Referat fra borgermøde den 6. februar 2020 

Borgermøde 27. september 2018 om VVM. Du kan læse referatet her:

Referat fra borgermøde den 27. september 2018 

Debatoplæg om kystsikring i Køge Kommune. Læs folderen her:

Debatoplæg 

Borgermøde 9. juni 2016 om sikring af Køge mod stormflod og stigende havvandsspejl. Du kan læse referatet her:

Referat fra borgermøde den 9. juni 2016

Byrådet besluttede den 24. maj 2016 at rejse kystbeskyttelsessagen:

Læs Byrådets beslutning den 24. maj 2016 - Kystbeskyttelse

Hvorfor laver vi Køge Dige?

Køge Dige har til formål at beskytte de kystnære byområder i og omkring Køge by og Ølsemagle i tilfælde af stormflod eller øvrige oversvømmelser fra havet.

Det forventes, at risikoen for stormflod i fremtiden vil stige i takt med, at havvandsspejlet stiger. Prognoserne forudsiger, at havvandspejlet i Køge Bugt forventes at stige med 24 cm frem mod 2050.

Stormflod er en teknisk betegnelse for en højvandshændelse, der sker med mere end 20 års mellemrum. I Køge Bugt skal der helt specielle forhold til for, at havvandet vil stige så meget, at landarealerne bliver oversvømmet. Til gengæld vil store områder, især omkring Ølsemagle og Køge by, blive oversvømmet, da områderne her er meget flade, og en meget stor del af byområderne ligger under 2 meter over normal vandstand.

Kort over oversvømmet område

Startskuddet til Køge Dige

Køge Kommune fik sin første klimatilpasningsplan i 2014. Her blev det kortlagt, hvor klimaforandringerne kunne føre til de største tab af samfundsmæssige værdier. Klimatilpasningsplanen viste, at langt den største risiko for tab af værdier kom fra en stormflod fra Køge Bugt - en risiko som tilmed ville stige betydeligt i årene fremover.

Staten har også udpeget Køge Bugt som et risikoområde for oversvømmelse efter EU’s oversvømmelsesdirektiv. Køge Kommune har derfor vedtaget en risikostyringsplan for kystzonen 2016-2021. Denne plan er i øjeblikket under revision, og der kommer en ny for næste planperiode 2022-2027.

Der er siden 2015 lavet en del analyser og forundersøgelser i forhold til Køge Dige, og den 24. juni 2016 besluttede Byrådet at fremme projektet.
Forundersøgelser, idefase mv. har ledt os hen mod det projekt, som er vist i dispositionsforslaget, og som vi nu arbejder for at få realiseret. Projektet vil blive justeret i forbindelse med detailprojekteringen, under hensyntagen til naturforhold og dialogen med de direkte berørte interessenter. 

Klimatilpasningsplan

Risikostyringsplanen

Dispositionsforslag

Kommunen har undersøgt, om der kan etableres et dige på Ølsemagle Revle, men det er ikke muligt at få tilladelse til det på grund af, at diget kan skade Natura2000-områdets helt særlige prioriterede naturtype lagune, samt store områder af typerne strandeng og forklit. Som udgangspunkt er det forbudt at planlægge eller etablere projekter i Natura2000-områder, og hvis det er eneste mulighed, er man forpligtet til at vælge det alternativ, der påvirker områdets naturtyper mindst. Derfor kan diget ikke placeres i revlen. Det er miljøministeren, der kan give en tilladelse til fravigelse af forbuddet for at planlægge og etablere projekter i et habitatområde. 

Nedenfor kan du finde forundersøgelser og analyser, som er udarbejdet i forbindelse med projektet:

Katalog med løsninger 2015

Skitseprojekt

Sandsynlighed for stormflod, notat udarbekdet af Cowi

Selv små vandstigninger har betydning

Pålandsvind alene giver kun relativt små oversvømmelser i kystområdet – men det kan betyde, at det er vanskeligt for regnvandet at strømme ud til havet via vandløbene, og at lavtliggende områder inde i land bliver oversvømmet.
Det var eksempelvis tilfældet 3. juledag i 2015, hvor et kraftigt regnvejr gav store oversvømmelser, fordi jorden var total vandmættet af meget nedbør over en længere periode, samtidig med at vandstanden i Køge Bugt var middelhøj dvs. 0,5-1 meter. 

Middelstore oversvømmelser kan ske, når vind gennem længere tid presser store mængder vand ind i Kattegat og videre via Østersøen op i den Botniske Bugt – og denne vandmasse ved tilbageløb, når frem til Køge Bugt. Sådanne hændelser er heldigvis sjældne, men den 4. januar 2017 medførte ”After-Urd” oversvømmelser – dog i den lavere ende af skalaen, hvor den maksimale vandstand, der blev målt i Køge Havn, var på 1,57 meter. 

En af de helt store hændelser, i den periode, hvor vejrsystemet er beskrevet, er oversvømmelsen i november 1872, hvor vandstanden blev anslået til 2,86 meter i Køge. Dengang var det en orkan fra øst, der varede i tre dage, som flyttede store vandmasser ind i Køge Bugt. I Køge skete der ikke tab af menneskeliv, men det var tilfældet på Lolland. Sidste større hændelse skete i 1904, hvor vandet kom over 2 meter. Se historisk materiale fra 1872 og 1904. 

Fotos fra 4. januar 2017

Stormfloden 1872

Stormfloden 1904

Som det ses på figuren herunder, har der tilbage i tiden været stormfloder, hvor vandet sandsynligvis har været endnu højere. Risikoen for en stormflod på mere end 2,8 meter er meget lille – og i det tilfælde ville Køge Dige kunne yde delvis beskyttelse, idet havvandet holdes tilbage i starten af hændelsen, hvilket ville give tid til midlertidige løsninger til forhøjelse af diget, evakuering mv. 

Graf visende stormfloder i Køge Bugt i 1000 år

Hvem får gavn af Køge Dige?

Køge Dige beskytter kommunens kystnære byområder (link til kort), og det er borgere og virksomheder i disse områder, der får gavn af diget. 

Det er ejere af fast ejendom, der bliver beskyttet mod oversvømmelse eller opnår andre fordele ved projektet, som bliver bidragspligtige, og dermed skal betale for projektet. Sammen med bidragspligten følger også pligten til at være medlem af den kommende digelaug. Medlemspligten tinglyses på hver enkelt ejendom.
Digelauget skal stå for den fremtidige drift- og vedligeholdelse af diget, samt for en evt. udbygning af diget, hvis der på et tidspunkt bliver behov for det.

Bidraget vil som udgangspunkt blive beregnet som en promille af den enkelte ejendoms ejendomsværdi. Den endelige model er endnu ikke fastlagt, men vil blive offentliggjort og sendt i høring sammen med det endelige projekt. 

Tilbagebetalingen sker over 25 år, og opkræves sammen med ejendomsskatten. 

Kort over berørte ejendomme

Nederst på siden kan ses en film, der fortæller kort om projektet og den foreløbige model for bidragsfordeling.


Spørgsmål og svar

Hvad betyder projektet for mig?

For borgere og besøgende i kommunens kystnære områder sikrer diget at hverdagen kan fortsætte som hidtil, også selvom der kommer en større stormflod op til en kote på 2,8 meter fra Køge Bugt. Infrastruktur, forsyning af fx el og vand fungerer, skoler, institutioner og anden offentlig service fungerer og byens handel og områdets virksomheder er sikret med diget. Derudover sikres offentlighedens adgangen til kysten som hidtil. 

For ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller andre fordele af projektet betyder det at ens ejendom og værdier bliver beskyttet mod oversvømmelse, ligesom det giver tryghed og sikrer adgangen til og fra ens ejendom. De bliver også bidragspligtige, og skal hvert år betale for deres andel i af projektet. Bidraget fastsættes om en fast promille af den offentlige ejendomsvurdering. Tilbagebetaling sker over 25 år, og herefter vil udgiften alene være til drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen indtil det besluttes at beskyttelsen skal forhøjes eller ændres på anden måde. Der oprettes et digelaug til at stå for driften og vedligeholdelsen af diget. Det skal alle bidragspligtige være medlem af. 

Ejere af fast ejendom, som vil få anlæg på eller opad deres matrikel bliver kontaktet af Køge Kommune, så der kan laves aftaler omkring udformningen af anlægget på den enkelte grund. Køge Kommune arbejder for, at der kan indgås frivillige aftaler med de berørte grundejere. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale, kan der jf. kystbeskyttelsesloven eksproprieres til anlægget.

Hvor ofte sker der stormflod?

Det er ikke til at sige hvor tit det sker – men sandsynligheden for at en 100 års-hændelse sker, er 1% inden for det næste år. En 100 års-hændelse er defineret som at vandet stiger til ca. 2 meter, hvis man benytter den statistik, som Cowi har udarbejdet for Køge Kommune.
Hændelsen som den i 1872 på 2,8 meter er sat til en hændelse, der sker hver 270 år, hvilket betyder at, der er 0,37% sandsynlighed for at det sker til næste år. Der har været 4 stormfloder af den størrelsesorden de sidste 400 år.

Hvor høj bliver sikringen?

Anlægget etableres med en topkote på 2,80-3,0 meter over normalt havvandsspejl (DVR 90). Anlægget forventes at få en levetid på ca. 30 år, hvorefter det muligvis skal forhøjes, men det afhænger af, hvor hurtigt vandstanden i havet stiger.

Hvor finder jeg yderligere information om Køge Dige?

Du kan læse mere om projektet på: http://www.koege.dk/kystsikring
Her finder du nyheder, tidsplaner og andet, som belyser projektet.

Hvad koster det samlede anlæg?

Det foreløbige anlægsbudget er anslået til 100 mio. kr.

Hvad betyder det for min ejendom?

Som bidragspligtig, skal du være medlem af det kommende digelaug. Medlemspligten tinglyses på din ejendom.

Hvem bliver økonomisk berørt af kystsikringsprojektet?

Ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse mod oversvømmelse eller anden fordel af projektet.

Hvad skal jeg betale som bidragspligtig?

Betalingen til kystsikringen udregnes som en fast promille af ejendommens til enhver tid gældende offentlige ejendomsværdi. Den offentlige ejendomsværdi kan du finde på din ejendomsskattebillet.
Den endelige fastlæggelse af bidraget sker, når de faktuelle omkostninger er kendt og afgrænsningen af de konkrete risikozoner er fastlagt.
Estimater fra marts 2018 viste, at ved en anlægsudgift på 100 mio. kr. ville der for grundejere i en højrisikozone kunne forventes en promille på 0,453 og for grundejere i en risikozone en promille på 0,227. Det betyder, at en ejendom med en offentlig ejendomsvurdering på 1.000.000 kr. forventes en årlig udgift til kystsikringen på 227 kroner, hvis ejendomme er placeret i risikozonen, og på 453 kr. hvis den ligger i højrisikozonen.
Forslag til den endelige bidragsmodel sendes i høring sammen med det endelige forslag til projektet, og her vil udgifterne for de enkelte ejendomme også fremgå mere præcist.

Hvordan betaler jeg?

Betalingen til digelaget opkræves sammen med ejendomsskatterne.

Hvem sørger for at anlægget bliver bygget?

Køge Kommune står for udarbejdelse af projekt, dialog med grundejere, dialog med andre myndigheder, herunder Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen, myndighedsbehandling, oprettelse af digelaug og anlæg af projektet.

Hvem står for drift og vedligeholdelse?

Det kommende digelaug får ansvaret for drift og vedligeholdelse. Digelauget kan vælge at udpege en entreprenør til at stå for arbejdet.

Hvad koster drift og vedligeholdelse?

Der regnes med 2 % af anlægssummen svarende til 2 mio. kr. årligt.

Hvordan organiseres de ejendomme, der skal bidrage økonomisk til kystsikringsprojektet?

De organiseres i et digelaug. Køge Kommune står for oprettelsen af digelauget, som vælger en bestyrelse. Køge Kommune skal godkende digelaugets vedtægter.

Hvad er et digelaug?

Et digelaug svarer til en grundejerforening. De, der opnår beskyttelse og dermed er bidragspligtige, er medlemmer.
Repræsentanterne for digelauget står for drift og vedligehold og de vælges efter reglerne i vedtægterne på en årlig generalforsamling.

Skal man være med i det kommende digelag, hvis man bliver beskyttet?

Hvis ejendommen ligger indenfor de endelige zoner, hvor der er bidragspligt, vil der også være pligt til at være med i digelauget. Medlemskab af digelauget tinglyses på ejendommen.

Hvornår bliver der etableret et digelaug?

Den endelige tidsplan for etablering af digelauget er endnu ikke fastlagt. Tidsplanen vil blive lagt på projektets hjemmeside, når den er klar.
Kommende medlemmer af digelauget vil blive inviteret via e-boks i forbindelse med oprettelse og stiftende generalforsamling.

Hvornår bliver projektet endelig godkendt?

Det forventes at projektet endeligt kan godkendes i forår/sommer 2021.

Hvornår går projektet i gang?

Der stræbes mod igangsætning sensommeren 2021 eller foråret 2022.

Skal der være diger alle steder?

I projektets dispositionsforslag er der taget udgangspunkt i diger nord og syd for Havnen og Marinaen, mens der på Havnen og Marinaen arbejdes med højvandsmure i kombination med forskellige mobile løsninger, og hvor det er muligt indrettes løsningerne, så de bliver til glæde for områdets brugere – fx til ophold. På Havnen tilpasses mure og skots til havnens virksomheder.
For at mindske påvirkningen af Natura2000 området ved Ølsemagle Revle, vil der på diget på delstrækninger erstattes af mure eller kombination af mure og diger. Og det kan være at det andre steder bliver nødvendigt at erstatte diger med murløsninger.

Hvordan opbygges et dige?

Diget opbygges af en sandkerne beklædt med et lag af ler – oven på diget sås græs.

Kan man færdes på diget?

Det bliver muligt at færdes på nogle dele af diget. Kommunen arbejder på, at der kan etableres en sti på diget fra Revlen til Køge Marina, ligesom der arbejdes på en sti fra Strandpromenaden til Strandvejen, på disse stier vil det være muligt at færdes.
På resten af diget er det ikke tilladt at færdes.

Hvor kommer der sluser?

Der sættes sluser i Køge Å, Vedskølle Å, Snogebækken og Skensved Å.
Slusen i Skensved Å etableres i samarbejde med Solrød Kommune.

Hvorfor en sluse ved Køge Å?

For at beskytte de lavtliggende arealer i Køge by etableres en sluse i Køge Å’s udmunding i Køge Havn. Slusen kan lukkes med sluseporte, når der varsles højvande. Der etableres pumper ved slusen, som sikrer at vand fra baglandet ikke oversvømmer byen, når slusen er lukket.

Hvordan sikrer man, at havvandet ikke trænger op gennem rør og vandløb, og oversvømmer bagvedliggende arealer?

Der etableres sluser i vandløb, og højvandslukke i rør, som krydser diget.

Kan regnvand fra baglandet oversvømme de lavtliggende områder, når sluserne er lukket?

Nej. For at forhindre regnvandet fra baglandet og vandet i vandløbene i at oversvømme lavtliggende områder bag digerne når sluserne er lukket, kombineres sluserne med pumper, som kan pumpe vandet fra åerne ud i havet, når sluserne er lukket. I Køge Å er der faste pumper, mens der ved de øvrige vandløb anvendes mobile pumper.

Hvorfor skal borgerne betale for kystsikringen?

Det er vedtaget ved lov, at kommunalbestyrelsen i sin afgørelse efter Kystbeskyttelseslovens § 5 (om vedtagelse af et kystsikringsprojekt) kan pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningerne, en bidragspligt. Bidraget fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Ødelægger projektet naturen?

Projektet udføres for at beskytte Køge Kommunes kystnære byområder mod oversvømmelse fra havet. De bymæssige områder langs kysten ligger helt tæt op ad naturen, hvorfor det ikke kan undgås at projektet berører naturen.

Der arbejdes på at minimere projektets påvirkning af naturen både når det anlægges, og ikke mindst bagefter, når diget er etableret. 

Det kan du læse mere om i projektets miljørapport.

Hvem har ansvaret for at lukke skots og opsætte de mobile løsninger, hvis der kommer varsel om oversvømmelse?

Der skal udarbejdes en beredskabsplan for kystbeskyttelsen i et samarbejde mellem digelauget og det kommunale beredskab.

Referat fra borgermøde den 6. februar 2020

Borgermøde Køge Dige. Miljøvurdering og forslag til lokalplan.

Deltagere:

Ca. 70 borgere og Køge Kommune ved:

Klima- og Planudvalget:

Niels Rolskov (Ø), Formand
Lene Møller Nielsen (A)
Erling Larsen (A)
Thomas Kampmann (C)
Torben Haack (F)
Mette Jorsø (V)
Ken Kristensen (V)

Teknik og Miljøforvaltningen ved:

Torben Nøhr, Direktør
Bjarne Svendsen, Miljøchef
Troels Wissing, Planlægger
Ina Holleufer Jaller, Projektleder
Jens Christian Kaas, Projektmedarbejder
Merete Olsen; Projektmedarbejder

Orbicon ved:

Claus Goldberg, projektleder

Sted:

Rådhusets kantine den 6-2-2020 kl. 19-21 

Referent:

Merete Olsen og Jens Christian Kaas

Dagsorden:

1. Velkomst ved Klima- og Planudvalgsformand v. Niels Rolskov
2. Baggrund og tidsplan v. Projektleder, Ina Holleufer Jaller
3. Præsentation af projekt, lokalplan og visualiseringer v. Byplanlægger, Troels Wissing
4. Præsentation af miljøkonsekvensrapport v. Claus Goldberg fra Orbicon
5. Kl. 20 Pause
6. Spørgsmål og kommentarer
7. Afrunding v. Klima- og Planudvalgsformand, Niels Rolskov

Ad 1 – 4.

Blev gennemført med tilhørende oplæg, der ses på dok nr. 2019-016488-21.

Ad 6. Spørgsmål og kommentarer.

Efter pausen var der stor spørgelyst til projektet og efter bedste evne er både spørgsmål og svar gengivet her:

1. Hvorfor er Køge Kyst ikke med i projektet?
Sv: Køge Kyst skal som led i deres projekt også etablere en højvandsbeskyttelse til kote 2,8 meter rundt om hele deres bebyggelse og det skal sluttes sammen med Køge Dige projektet inden Køge Kyst afleverer området til Køge Kommune.

2. Kan diget fungere effektivt i en højvandssituation med de skarpe vinkler, som der nu fremgår af alternativ 2 og i det sydlige område?
Sv. Det er allerede vurderet af Sweco, men det skal vurderes yderligere og kommunen har derudover det som et emne på et kommende møde med Kystdirektoratet. 

3. Er detailplanlægningen færdig?
Sv: Nej dette er en foreløbig skitse af projektet, men lokalplanen giver de arealmæssige rammer.

4. Er der kontakt med tilstødende kommuner?
Sv: Ja vi har løbende kontakter med Solrød Kommune i Nord og Stevns Kommune i syd. Det er vigtigt at vandet ikke kan komme bagom og ind i vores kommune.

5. Er der nogen arkitekter på til at sørge for at det kommet til at se godt ud i landskabet/byen?
Sv. Ja, der tilknyttes landskabsarkitekter, så det tilpasses omgivelserne. Et primært formål er, at det virker. Hvor der er mure og det giver mening, vil de blive installeret med bænke eller lign. multifunktionelle løsninger.

6. Hvorfor er der planlagt et dige gennem vores have, når vi ønskede en mur på det forslag, som vi sendte ind under idefasen? Vi er kede af løsningen med diget og vi er blevet oplyst at vi ikke selv kan vedligeholde det med slåning m.v.
Sv: Alt andet lige vil forvaltningen foretrække et lerdige, hvor det er muligt, da det er billigere, har længere levetid og er mere modstandsdygtigt overfor bølger, m.v. Men den endelige løsning er ikke fastlagt endnu og vi håber, der kan findes en god løsning for beboerne ved Havstokken/Københavnsvej.

7. Har forvaltningen forholdt sig til, at havvandet stiger og stiger og Natura2000 området vil forsvinde? Man ville sikre mere ved at sikre ved at anlægge et dige ude i Revlen.
Sv: Med den lovgivning, der er nu, er det ikke muligt at give en tilladelse til at lægge et dige ude i Revlen, så den løsning har kommunen forladt. Lovgivningen omkring habitatområder tager ikke højde for klimaforandringer og dynamisk udvikling i naturtyperne.

8. Der tales så meget om klimatilpasning, men vi forsætter med at lukke mere og mere CO2 ud i atmosfæren. Hvad gør Køge Kommune for at begrænse udslippet af CO2?
Sv: Kommunen arbejder også på reduktion af CO2 bl.a. via at være en del af DK 2020, hvor kommunen har sat et mål om 70 %’s reduktion i 2030 og CO2 neutralitet 2050. Det er de samme som de nationale mål, men skal nås uanset statslige initiativer. 

9. Kan skåningerne holde ved en stormflod eller er der risiko for erosion?
Sv: Det vil blive undersøgt, men da digerne ligger meget tilbagetrukket, vil bølgekraften være meget reduceret, inden vandet når frem til digerne.

10. I forbindelse med etablering af udløbsledning fra Køge Egnens Renseanlæg blev der registreret en transport i havet af sand, der går fra nord mod syd.
Sv: Ifølge kommunens oplysninger og undersøgelser syd for Køge Havn er den overordnede sandtransport langs stranden i Køge Bugt fra syd mod nord.

11. Hvornår er Køge Dige færdig?
Sv: Vi regner med at diget kan etableres i 2021/2022, men der kan komme uforudsete forhindringer i dette store komplicerede projekt.

12. Hvad menes der med at der tages forbehold for opfyldning af sand og jord, idet vandet kan trænge igennem sandet?
Sv: Det har stor betydning at diget bliver opbygget på den rigtige måde med en sandkerne og et lag af ler på ydersiden. Hældning af skråninger (1 på 3) skal være korrekte og man skal sørge for, at der ikke sker underskylninger.

13. Hvem skal betale for Køge Dige?
Sv: Det skal alle dem, der får glæde af projektet og det er primært borgerne, virksomhederne, kommunen via sine offentlige bygninger men også ledningsejere som f.eks. KLAR forsyning.

14. Roklubben er ikke tilfreds med løsningen. Kan den blive lavet om ved vores bygning?
Sv: Området tilhører Køge Kyst og roklubben henvises til sammen med Køge Kyst at finde en god løsning. at samarbejde Vi må mødes for at finde en god løsning.

15. Hvorfor bruges dækmolerne ud for Køge Marina ikke til dige?
Sv: Dækmolerne er ikke tætte og vandet kan trænge igennem disse.

Ad 7. Afrunding.

Derefter takkede Niels Rolskov for det store fremmøde og opfordrede alle til at sende deres kommentarer til Miljøkonsekvensvurderingen og lokalplan forslaget til forvaltningen. 


Køge den 6. marts 2020
Merete Olsen og Jens Chr. Kaas

Kontakt Klimatilpasning
Opdateret af Teknik- og Miljøforvaltningen 16.06.20