Tilladelser for regnvand og spildevand fra boliger

Skal du bygge nyt hus eller bygge om? Vær opmærksom på, at håndtering af regnvand og spildevand kræver tilladelser.

Tilladelser for regnvand og spildevand fra boliger 

Når der skal bygges en ny bolig, typisk et enfamiliehus, så skal du have tilladelser til at håndtere regnvand og spildevand.
Tilladelserne afhænger af, om der skal bygges i et kloakeret opland eller ude i det åbne land, hvor der ikke er kloak.
En ombygning kan også medføre, at der skal foretages ændringer af regnvands- og spildevandskloak. Ændring af kloak kræver en forudgående tilladelse fra Køge Kommune.

Tjek Køge Kommunes gældende Spildevandsplan og se hvad der gælder for ejendommen (en ny Spildevandsplan 2020-2025 er på vej).


Hvad siger spildevandsplanen?

I spildevandsplanen kan du, se om en ejendom ligger i et kloakeret opland/område, eller om der ikke er kloak. 
De kloakerede oplande kan være kloakeret i forskellige principper og grader. De typiske er:

Fælleskloakeret: Regnvand og spildevand kan afledes til et fælles kloaksystem.
Separatkloakeret: Regnvand kan afledes til et regnvandskloaksystem og spildevand til et spildevandskloaksystem.
Spildevandskloakeret: Spildevand kan afledes til spildevandskloaksystem – hvorimod regnvand må håndteres på anden måde. Regnvandet kan f.eks. afledes til dræn og vandløb, eller nedsives på egen grund i regnbed eller faskine.
Semi-separatkloakeret: En lidt særlig situation i bymidten, hvor forsiden af en bygning er separatkloakeret og bagsiden af bygningen er fælleskloakeret.

Desuden skelner man til om kloaknettet er offentligt eller privat:
Offentlig kloak: KLAR Forsyning ejer kloakken og er ansvarlig for driften.
Privatkloakeret: Der er tale om et fælles privat kloaksystem, som er privatejet og hvor ansvaret for driften påhviler ejerne (privat spildevandslav).

Krav til rensning af spildevand i det åbne land
I det åbne land, hvor der ikke er kloakeret, skal man være opmærksom på, om ejendommen er beliggende i et opland med krav til forbedret spildevandsrensning. Der er i så fald forskellige krav til rensning, afhængig af om oplandet leder til et målsat vandløb (renseklasse SO) eller til en sø (renseklasse SOP). 

Ved nye byggerier og ombygning i det åbne land, er der krav om, at spildevandet som minimum renses biologisk. Læs mere om Spildevandsrensning i det åbne land.

Du kan slå din ejendom op på Køge Kommunes Webkort.

Tilslutningstilladelse til offentlig kloak for nye boliger

I kloakerede oplande/områder kan man tilslutte spildevand til kloak, mens regnvand kun må tilsluttes kloak, hvis oplandet er fælleskloakeret eller separatkloakeret. Hvis det er et opland, der kun er spildevandskloakeret, skal regnvand håndteres på egen grund ved nedsivning. Det i nogle tilfælde muligt at aflede regnvand til dræn eller vandløb.

Inden tilslutning af regn- og/eller spildevand til kloak, skal du ansøge om tilslutningstilladelse til kloak. Tilslutningstilladelse indgår ikke i en byggetilladelse, men er en særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Du skal sende dit kloakprojekt til .

Benyt dette hjælpeark til ansøgning om tilslutningstilladelse til offentlig kloak for enfamiliehuse.

Vær særligt opmærksom på, at der ikke kan afledes regnvand i ubegrænsede mængder til regnvandskloak eller fælleskloak!

Det fremgår af Spildevandsplanen, at der for parcelhuse (enfamilie- og dobbelthuse) gælder en afløbskoefficient for regnvand på 0,25.
Det betyder, at der kun må afledes regnvand fra 25 % af ejendommens samlede grundareal.
Hvis grunden bebygges eller befæstes mere end 25 %, så skal det ekstra regnvand håndteres på egen grund. Grundejer har således ikke ret til at aflede det ekstra regnvand til den offentlige kloak. 

Eksempel
Hvis grunden er på 800 m2, så må der afledes regnvand fra 200 m2 til kloakken. Bygger man et hus på 244 m2, så vil man være nødt til at håndtere de 44 m2 på egen grund, ved f.eks. at nedsive regnvandet i en faskine eller regnbed.


Tilladelser til udledning eller nedsivning af regnvand og spildevand for nye boliger

I det åbne land, hvor der ikke er kloak, skal du ansøge om en udledningstilladelse for renset spildevand til dræn, vandløb eller sø - eller en nedsivningstilladelse til at nedsive det rensede spildevand.

Regnvand kan også udledes til recipient eller nedsives, hvilket også kræver forudgående tilladelse.

Vær særlig opmærksom på, at det ikke er alle steder der må nedsives spildevand eller regnvand! 

Flere steder er det ikke en teknisk mulighed pga. forhøjet grundvandsstand. Der kan desuden være særlige drikkevandsinteresser eller -boringer, der gør at man ikke må nedsive. 
Du skal ansøge om udledningstilladelse eller nedsivningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Du skal sende din ansøgning til .

Benyt dette hjælpeark til ansøgning om tilladelse til udledning af spildevand for enfamiliehuse.
Benyt dette hjælpeark til ansøgning om tilladelse til nedsivning af spildevand for enfamiliehuse.


Tilladelser ved ombygninger af boliger

Ved ombygning gælder mange af de samme krav, som for helt nye boliger – vi henviser derfor til ovenstående afsnit om tilslutningstilladelse til offentlig kloak for nye boliger. Det kan være en tilbygning, som gør, at man får behov for at lægge nye kloakker til regnvand og spildevand.

Vær særlig opmærksom på at ombygning kan medføre afledning af mere regnvand og måske også mere spildevand fra ejendommen!

Afløbskoefficienten for regnvand på 0,25 gælder også ved ombygning. 
Hvis din grund allerede er bebygget og befæstet, så kan afløbskoefficienten let blive udfordret. Det kan udløse krav om, at det ekstra regnvand håndteres på egen grund.

I forhold til spildevand, så er det kun, hvis ejendommen er beliggende i et opland, der ikke er kloakeret, at man skal være opmærksom på, at mere spildevand kan udfordre det eksisterende spildevandsanlæg. Man skal altid få en kloakmester til at vurdere om anlægget kan håndtere den øgede belastning.

Hvorfor begrænset afledning af regnvand til kloak?

Kloakledninger og tilhørende regnvandsbassiner har den størrelse de har. Ledninger og bassiner er ikke dimensioneret til at håndtere regnvand i ubegrænsede mængder. Det er derfor, at der er fastsat afløbskoefficienter for forskellige typer bebyggelse i Spildevandsplanen. Disse afløbskoefficienter bør overholdes, således at kloaksystemerne ikke overbelastes unødigt. 

I områder med fælleskloak, er det særligt problematisk med for meget regnvand i kloaksystemet. I disse områder modtager kloakken både spildevand og regnvand i samme ledning. Det betyder, at kloakken kan overbelastes ved f.eks. ekstreme regnskyl, og det kan give oversvømmelser med kloakvand i f.eks. borgeres og virksomheders kældre. Der kan også ske overløb, hvor urenset spildevand løber ud i vandløbene i stedet for til renseanlægget. Det er et stort, miljømæssigt problem når det sker.
Kloaksystemerne er under pres nogle steder, når det regner meget, eller i lang tid.
Klimaforandringerne og mere nedbør i fremtiden, vil kun gøre udfordringen større.

Afløbskoefficienter er ikke et nyt fænomen – men udviklingen har gjort, at vi er nødt til at sikre os, at der ikke afledes for meget regnvand til kloak.

Der er en tendens til, at byggegrunde over tid er blevet mindre, og at boliger er blevet større. Det betyder, at ejendomme gradvis er blevet relativt mere befæstede end de var før. Samtidig går udviklingen også i retning af mere befæstelse af ejendomme med fliser og tætte belægninger - de grønne arealer i haverne bliver mindre og færre i antal.

Problemet er, at det regnvand, der falder på en gennemsnitlig ejendom i dag, ikke har samme mulighed for at ”forsvinde ned i jorden” som tidligere.
Vand skal holdes på egen grund – der må ikke ske en overfladeafstrømning over skel til gene for naboer eller omkringliggende arealer som f.eks. vejarealer. Det er den enkelte grundejers ansvar at sikre dette.

Afleder man mere regnvand til kloakken, end man har ret til, kan det som sagt bidrage til at overbelaste kloakken ved f.eks. større regnskyl. Hvis man f.eks. har en vej med flere huse (som typisk alle afleder til samme kloakledning) og flere af disse ejendomme er befæstet mere end de 25 %, så kan de sidste ejendomme på vejen opleve store konsekvenser ved større regnskyl. Da de ligger bagest på kloakledningen, vil de have sværest ved at komme af med deres regnvand i disse situationer, og de risikerer opstuvning af kloakken. Er der tale om et fælleskloakeret område, vil de desuden opleve, ikke at kunne komme af med deres øvrige spildevand i situationen. I værste fald får de regnvand eller en blanding af regn- og spildevand i kælderen.


Kontakt Spildevand
Opdateret af Køge Kommune 19.01.21