Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Uønskede dyr

Hvis du opdager et dødt dyr på din vej

(hund, kat, vildt eller lignende), så har ETK og Køge Kommune en aftale med Falck om, at de afhenter det.

Bier & hvepse

Ønsker du hjælp til at få fjernet en bisværm, kan du henvende dig til Danmarks Biavlerforening, som gerne kommer og hente sværmen.
Bier og hvepse hører til i den danske natur, men de kan være ubehagelige, hvis de slår sig ned i eller i nærheden af vores beboelse.

Bisværme
Ønsker du hjælp til at få fjernet en bisværm, kan du henvende dig til Danmarks Biavlerforening, som gerne kommer og henter sværmen, eller Morten Nielsen tlf. 51 64 76 61 eller 42 22 54 05. Drejer det sig om andre insekter, såsom murbier og jordbier kan du henvende dig til Statens Skadedyrslaboratorium. I nogle tilfælde er det tilrådeligt at kontakte et privat Skadedyrsbekæmpelsesfirma. Se i De gule sider.
 
Hvepse
Køge Kommune bekæmper ikke hvepse hos private, men videregiver her en effektiv og ufarlig metode:
Anskaf en flue- eller staldspray mod fluer og hvepse. Den kan købes i supermarkeder og specialforretninger.
Læg nøje mærke til hvor hvepseboet er placeret og hvor hvepsene flyver ud og ind. Indflyvningshullet er som regel placeret nederst i boet.
Vent til det er helt mørkt. Når der er midsommer, sker det først efter kl 22. På dette tidspunkt er alle hvepse i boet og du risikerer derved ikke at blive angrebet bagfra.
Du skal spraye på ydersiden af boet ved indflyvningshullet, hvor der kan sidde enkelte hvepse. Hurtigt derefter skal du sprøjte ind i selve indflyvningshullet. Du skal kun sprøjte nogle få sekunder af gangen. Efter 1-5 minutter ophører hvepsenes summen og de dør. Der kan komme nogle få meget bedøvede hvepse ud af indflyvningshullet, mens du periodevis giver nogle sprøjt ind i hullet, så lad være med at have ansigt eller hænder tæt ved hullet.
Sprøjt ikke i længere tid end nødvendigt. Husk det er gift du bruger!

Mosegrise og muldvarpe

Køge Kommune henviser til Statens Skadedyrlaboratorium hvis du har problemer med mosegrise eller muldvarpe
Vi foretager ikke bekæmpelse af mosegrise og muldvarpe for kommunens borgere.

Skulle du få problemer med mosegrise eller muldvarpe, kan du henvende dig til et autoriseret bekæmpelsesfirma, der mod betaling kan udføre skadedyrsbekæmpelse.

Eller du kan kontakte Statens Skadedyrlaboratorium

Mus

Det er ikke rart at have mus i sit hus, de kan gnave i fx elektriske installationer og forurene madvarer. Mus kan komme ind i boliger via helt små smuthuller.

Hvis musene er kommet ind i huset, bør du i første omgang forsøge at fange dem ved hjælp af fælder. Rosiner er gode at putte i fælderne, da de er velegnede til at lokke de mest almindelige danske musearter til. Du bør ikke bruge musegift, da det kan resultere i, at døde mus kommer til at ligge steder, hvor du ikke kan få fat i dem.
Hvordan genkender du en mus?

Mus er meget mindre end rotter og har små fødder og ører, men relativt små hoveder. Du kan få flere oplysninger om mus og rådgivning til bekæmpelse hos Skadedyrslaboratoriet i Danmarks JordbrugsForskning.

Køge Kommune står ikke for at fjerne mus, det er husejerens eget ansvar.

Måger

Måger kan være nærgående, men man kan selv gøre noget for at holde måger væk fra pladser og ejendomme. Køge Kommune bekæmper ikke måger.  

Råger

Hvis du føler dig forstyrret af rågekolonier på kommunale ejendomme, kan du henvende dig til ETK, Høgevej 9, 4600 Køge - tlf. 56 67 63 85 eller med mail til . Regulering af råger vil i givet fald inkludere en begrundet ansøgning til Naturstyrelsen om hel eller delvis bortskydning.

privat ejendom er der ingen kommunal regulering af rågekolonier. Du kan få nærmere oplysninger om mulighederne for at bekæmpe råger privat via dette link til Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent.    

Måger kan være nærgående, men man kan selv gøre noget for at holde måger væk fra pladser og ejendomme. Køge Kommune bekæmper ikke måger.  

Rotter

Der er mange henvendelser om rotter, som har sin egen indgang på hjemmesiden.

Dræbersnegle

Hvis du har problemer med dræbersnegle, kan du i nedenstående video få råd til, hvordan du kan sikre dig imod dem.
Du kan læse mere om emnet på www.groenforskel.dk.

Videoen er udarbejdet af www.junkbusters.dk.

Logo ETK
Opdateret af Køge Kommune 28.11.18