Køge Kommune går med i March mod Ensomhed '21

March mod Ensomhed '21 Fra Køge til Ringsted 21. august

Den 21. august 2021 inviteres alle til at gå med, når March mod Ensomhed sætter i gang fra Køge Torv til Ringsted. Marchen er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor initiativtageren Patrick Cakirli går gennem landet for at sætte fokus på fællesskab og kampen mod ensomhed.

Årets march mod ensomhed går gennem Køge, og alle, der har lyst, kan deltage.

Det sker lørdag den 21. august 2021 hvor marchen starter på Køge Torv. Herfra går turen gennem Køge by til Lellinge og over Bjæverskov og Slimminge for at slutte i Ringsted.

Find kort over ruten her:

Hele ruten: March mod Ensomhed '21 – Google My Maps

Ruten fra Køge til Ringsted: 

For hele ruten gælder det, at Patrick Cakirli kun må gå, hvis han har følgeskab - ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab i kampen mod ensomhed.

Vil du være med i March mod Ensomhed?

Vil du gerne gå hele eller en del af ruten fra Køge til Ringsted eller mere er til at være med fra vejkanten, så er du meget velkommen.

Din deltagelse behøver ikke tilmelding, du kan bare møde op ved Køge Rådhus kl. 8.00 (Velkomst og samling kl. 7.30) eller støde til et sted på ruten, når marchen går forbi.

Du er også velkommen til at tilmelde dig March mod Ensomheds event på facebook og vise din deltagelse:
(4) March mod Ensomhed '21 - Køge | Facebook

Har du eller din forening gode ideer til hvordan vi kan markere March mod Ensomhed lørdag den 21. august 2021, så er du velkommen til at kontakte sundhedskonsulent Stine Rodenberg, tlf. +45 20 43 66 89 eller mail:

Mere om March mod Ensomhed

Læs pressemeddelelsen her

Følg March mod Ensomhed på sociale medier:

March mod Ensomhed er den fjerde af slagsen og i år vil Patrick Cakirli gå 1.600 kilometer på 56 dage med start på Bornholm og slutdestination i Esbjerg.

Det hele startede med, at Patrick Cakirli i december 2016 oplevede en voldsom ensomhedsfølelse og besluttede at række ud efter fællesskabet på social medier, hvor han skrev: "Jeg er desperat efter at møde nye mennesker. Jeg er ensom og går igennem den hårdeste periode i mit liv. Jeg vil sidde på trapperne foran Københavns Rådhus fra kl. 14-20. Jeg har sorte bukser og en North Face taske på.” 

Hans opråb betød at 17 personer dukkede op for at mødes med ham og et nyt fællesskab opstod.

Kontakt Velfærdsforvaltningen
Opdateret af Køge Kommune 02.06.21