Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Kost og motion

Du kan finde gode råd om kost og motion samt få hjælp til en sundere livsstil for dig og din familie.

Hvorfor spise sundt?

Når du følger de officielle kostråd, vil din krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringstoffer, mens du gør det nemmere at holde en sund vægt. Du forebygger blandt andet en række livsstilssygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft.

De officielle kostråd bygger på solid forskning, hvor der er fundet en sammenhæng mellem mad og sundhed.

Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden, kan have særlige behov.

De 10 kostråd:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

Motion i hverdagen

Uanset din alder kan du få glæde og gavn af at bevæge dig. Motion er godt for din krop og dit humør og er samtidig med til at forebygge sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du som voksen bevæger dig mindst 1/2 time om dagen og for børn anbefales 1 times daglig bevægelse.

Det kan være en god idé, at tænke fysisk aktivitet ind i din arbejdsdag for at sikre, at du får rørt dig tilstrækkeligt.

I Køge Kommune har du mange muligheder for at dyrke sport og motion. På Kultur og Fritidstilbud har vi samlet alle informationer om idræts- og foreningstilbud i kommunen.

Vægttab og sund livsstil - hvad kan du selv gøre?

Hvis du gerne selv vil gå i gang med at ændre din livsstil for at tabe vægt eller leve sundere, så kan du finde inspiration i pjecen "Små skridt til et varigt vægttab". Konceptet, som folderen lægger op til er, at du skal foretage nogle små ændringer i din hverdag, som du kan holde fast på. Det er ikke en slankekur.

Læs mere i pjecen "Små skridt til et varigt vægttab"

Link til inspiration

Hjerteforeningens indkøbsguide

De officielle kostråd

En lettere barndom

Sundhedsstyrelsen

Små Skridt til varigt vægttab (pjece)

Nøglehullet

Fuldkorn