Pas

Bemærk, at fra 1. februar 2021 er der følgende ændringer vedrørende pas:

Nye priser

  • Børn 0-11 år: 150 kr.
  • Børn 12-17 år: 178 kr.
  • Personer 18 år - folkepensionsalderen: 890 kr.
  • Personer i folkepensionsalderen: 378 kr.

Priserne er inkl. gebyr for optagelse af fingeraftryk på 28 kr.
Husk, at pris for et nyt foto til passet kommer oveni.

Fordobling af prisen ved ødelagt eller manglende pas

Derudover skal du også være særligt opmærksom på, at alle gældende priser fordobles, hvis

  • du fremviser et ødelagt pas i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas, eller
  • du ved ansøgning ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas.

Eksempel:
For en person i alderen 18 år til folkepensionsalderen med et ødelagt pas, vil et nyt pas koste 1.780 kr.