---
title: "Affaldsgebyrer og regler"
description: "Her kan du finde gebyrer, priser samt regulativer mm. for affaldsordningen i Køge Kommune."
date: "2026-03-31"
created: "2023-01-02"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Affald, klima og natur](https://www.koege.dk/borger/affald-klima-og-natur)

                    [Affald](https://www.koege.dk/borger/affald-klima-og-natur/affald)

                [Affaldsgebyrer og regler](https://www.koege.dk/borger/affald-klima-og-natur/affald/affaldsgebyrer-og-regler)

# Affaldsgebyrer og regler

 Her kan du finde gebyrer og regulativer for affaldsordningen i Køge Kommune.

                            [Se alle gebyrer for affald og genbrug](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/oekonomi-og-takster/takster-skatter-og-afgifter#overskrift0)

## Énfamilieboliger og sommerhuse – 2026

Enfamilieboliger er parcelhuse og rækkehuse.

Størstedelen af enfamilieboligerne har en standardløsning.

Af nedenstående tabel fremgår prisen for en standardløsning for en enfamiliebolig i 2026.

Pris for en standardløsning for enfamiliebolig i 2026| Ydelse | Gebyr |
| --- | --- |
| Rest/mad, 240 liter, 26 tømninger pr. år \*) | 1.463,00 |
| Papir+pap/plast+mad- og drikkekartoner, 370 liter, 17 tømninger pr. år \*\*)<br> <br>Glas/metal, 240 liter, 7 tømninger pr. år | 1.288,00 |
| Storskrald, 6 afhentninger pr. år | 374,00 |
| Haveaffald, 2 afhentninger pr. år | 79,00 |
| Farligt affald, 4 afhentninger pr. år | 166,00 |
| Tekstilaffald, 4 afhentninger pr. år | 18,00 |
| Administration, helårsbeboelse | 40,00 |
| Genbrugsplads, énfamilieordning | 1.842,00 |
| Gebyr til Forsyningstilsynet | 8,00 |
| **I alt** | **5.278,00** |
| \*) fås også i 190 liter og 370 liter<br>\*\*) fås også i 240 liter |

## Flerfamilieboliger - 2026

Flerfamilieboliger er etageejendomme og lejligheder. Her varierer gebyret alt efter affaldsløsningen.

Der er således ikke ét bestemt tømmegebyr, som alle betaler. Det skyldes, at bebyggelserne har forskellige størrelse affaldsbeholdere, forskellige antal og forskellige tømmefrekvenser. Derfor er der mange kombinationer af affaldsbeholdere, så det varierer meget, hvad bebyggelserne betaler.  Spørg evt. din ejendomsansvarlige om den pris, du skal betale.

I vores gebyroversigt kan du se, hvad de enkelte affaldsbeholdere og affaldsløsninger koster. Du kan finde samtlige gebyrer via linket nedenfor.

[Se alle gebyrer for affald og genbrug.](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/fe321152-53fe-4fd6-a5da-c64d6e9cfbd1 "Se alle gebyrer for affald og genbrug.")

## Udvidet producentansvar (UPA) - gebyrer

Med indførslen af udvidet producentansvar for emballageaffald fra 1. oktober 2025 er det nu producenter/importører, der bærer ansvaret - og dermed omkostningerne - for indsamling, sortering og behandling af emballageaffald. Det betyder, at borgere ikke længere skal betale for det via deres affaldsgebyrer. Bliver de kommunale affaldsgebyrer så tilsvarende lavere? Hertil er svaret ”ikke nødvendigvis”, da der er flere faktorer, som spiller ind.

I Køge Kommune er det politisk besluttet, at hovedparten af affaldsgebyrerne for 2026 ikke skal sættes ned, men fastholdes på samme niveau som i 2025. Dette begrundes i usikkerheden vedrørende de nye gebyrer og regeringens pakke af tiltag, hvor der bl.a. indføres et loft på de gebyrer, som kommunerne må opkræve producenter/importører. Det er også værd at bemærke, at kommunen modtager regninger fra producenter/importører for håndtering og behandling af affald, som er fejlsorteret.

En anden og ikke uvæsentlig grund til at affaldsgebyrerne ikke sættes ned er, at borgerne stadig skylder Køge Kommune et 2-cifret mio. beløb i forbindelse med indførelsen af nye affaldsordninger i 2019 og 2024. Af hensyn til kommunens likviditet, beregnes affaldsgebyrerne, så der tages højde for en tilbagebetalingstid på 7 år.

Nedenstående tabel viser en oversigt over gebyrernes størrelse fordelt på henholdsvis producenttiltag, administration samt oplysningstiltag.

### Henteordninger

Producentgebyr ekskl. moms - 2026
| Affaldstype | § 101, stk. 1 | § 101, stk. 5 – Generel administration | § 101, stk. 5 – Kommunikation og information | Total |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| Restaffald | 546.424 | 82.848 | 15.000 | **644.272** |
| Papir | 90.580 | 55.356 | 2.624 | **148.560** |
| Pap | 1.708.084 | 101.028 | 49.500 | **1.858.612** |
| Plast | 3.148.664 | 107.232 | 80.324 | **3.336.220** |
| Mad- og drikkekartoner | 635.024 | 21.628 | 16.200 | **672.852** |
| Glas | 3.016.320 | 172.064 | 181.876 | **3.370.260** |
| Metal | 635.600 | 111.320 | 61.876 | **808.796** |
| **I alt** | **9.780.696** | **651.476** | **407.400** | **10.839.572** |

### Bringeordninger

Producentgebyr for bringeordninger for 2026 kan findes på [Argos hjemmeside](https://argo.dk/udvidet-producentansvar/ "Argos hjemmeside").

Fastsættelse og opkrævning af affaldsgebyrer

Affaldsgebyrerne for det næstkommende år vedtages hvert år i oktober af Køge Kommunes Kommunalbestyrelse og offentliggøres senere her på hjemmesiden.

Gebyrerne opkræves via særskilt faktura, som du modtager i din e-Boks.

KLAR Forsyning foretager opkrævning af affaldsgebyrer på vegne af Køge Kommune.

Vær opmærksom på at regningen fra KLAR Forsyning er en samlet regning for både affald, spildevand og vand (hvis du modtager vand fra KLAR Forsyning).

Opkrævningen sker i to årlige rater: I februar og i august måned.

Samtidig med opkrævningen af 1. rate modtager du også en årsopgørelse for det foregående år.

## Regulativer og lovgivning

De regler der sætter rammen for sortering af affald i Køge Kommune, finder du links til her:

**De kommunale affaldsregulativer:**

[Regulativ for husholdningsaffald](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/a69858a2-3ed8-4d11-b357-f51a092543f9 "Regulativ for husholdningsaffald")
[Regulativ for erhvervsaffald](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/01861348-dcb8-4728-a9fa-90d942813ca6 "Regulativ for erhvervsaffald")
[Regulativ for jordaffald](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/04863933-3136-4ae7-bd31-53514c911301 "Regulativ for jordaffald")
[Vinterregulativ](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/e5916fe0-ea6b-409e-9dfc-75d0cd325a93 "Vinterregulativ")

**Anden lovgivning:**

[Miljøbeskyttelsesloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1093 "Miljøbeskyttelsesloven")
[Affaldsbekendtgørelsen](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1749 "Affaldsbekendtgørelsen")
[Affaldsaktørbekendtgørelsen](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1743 "Affaldsaktørbekendtgørelsen")

## Affald

Torvet 1, 4600 Køge

affald@koege.dk

56672428
