Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Affald, klima og natur Naturområder Det vilde Køge - vi har brug for hinanden

Det vilde Køge - vi har brug for hinanden

Her kan du læse om Køge Kommunes indsatser for en vildere kommune

Som levende væsener indgår vi alle i ét stort økosystem. Et uendelig komplekst og raffineret system, hvor arter er gensidig afhængige af hinanden, og hvor mangfoldighed af arter er kodeordet. Hvor der skal være plads til både dyr, planter, svampe og bakterier, hvis balancen skal bevares.

Mangfoldighed af arter er også det, der med et fint ord hedder biodiversitet – og det er dén, vi kæmper for med de mange initiativer, som vi tilsammen betegner som Det vilde Køge, og som du kan læse mere om her på siden.

Det vilde Køge er noget, vi er sammen om.

På en række skoler rundt om i kommunen gør lærere og elever et fremragende arbejde med at øge biodiversiteten og give naturen et skud energi.

Også vores virksomheder er mange steder særdeles opmærksomme på deres bidrag til arters mangfoldighed.

Og så er der ikke mindst en hel masse vidunderlige ildsjæle blandt borgerne, som gerne vil dele deres erfaringer og gode tip til, hvordan du hjælper den natur, du har lige udenfor, hvor du bor.


Og så er der jo altså de politisk vedtagne indsatser, herunder Køge Kommunes naturstrategi, som du også kan få mere viden om i via de links, vi har samlet her på siden. 

 

Danmarks vildeste kommune

Køge Kommune deltog sammen med resten af de danske kommuner om at blive Danmarks Vildeste Kommune, hvor vi blev kåret som et af de tyve bedste projekter.

Køge Kommune deltog med et projekt om mere naturvenlig drift i Skandinavisk Transport Center. Her har kommunen og virksomhederne i transportcentret arbejdet sammen om at omdanne både private og kommunale arealer til mere naturvenlig drift - du kan læse mere om projektet længere nede på side her.

Formand for Klima- og Planudvalget, Niels Rolskov, er meget stolt af Køges placering i konkurrencen:

- Jeg synes det er rigtig flot, at vi er kommet så langt i konkurrencen. Vi har deltaget med et stærkt og anderledes projekt, hvor samarbejde mellem virksomheder og kommunen har været helt centralt. Vi kan være rigtigt stolte af at være blandt de 20 bedste ud af 95 projekter, siger Niels Rolskov.

I Køge Kommune vil konkurrencen blive brugt som løftestang for at lave flere vilde naturprojekter, udvikle gode samarbejder og ikke mindst fortælle om alle de gode natur-tiltag, som allerede er i gang i kommunen.

 

Køge Kommune og virksomheder i STC samarbejder om grønt transportcenter

Insekthoteller, hjemmehørende træer, masser af blomsterfrø, løgplanter og naturgræs er på vej til Skandinavisk Transport Center. Her samarbejder Køge Kommune og virksomhederne i transportcentret nemlig om at omdanne et af Danmarks største transportcentre fra sort til grøn.

I samarbejdet om at gøre transportcentret mere vildt, arbejdes der på at omdanne både private og kommunale arealer til mere naturvenlig drift.

Flere af virksomhederne i transportcentret har omlagt arealer til naturgræs og vilde blomster, ligesom flere har sørget for større eller mindre insekthoteller, som også kan bruges til rekreative områder.

Køge Kommune har omdannet vejarealer og rundkørsler til mere naturvenlig drift med hjemmehørende træer og buske, græs og urter samt udvalg af løgplanter og vilde blomster.

Natur og Landbrug

Torvet 1, 4600 Køge

Telefontider og åbningstider

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje