Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Arbejde og uddannelse Resultat - Du er under 30 år og har ikke en uddannelse

Resultat - Du er under 30 år og har ikke en uddannelse

Når du er under 30 år og du ikke har en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse, så kan du søge om uddannelseshjælp.

Sådan gør du

Du skal starte med at melde dig ledig hos Køge Kommunes Ungecentrum.
Det gør du ved at booke en tid til samtale. Du skal være opmærksom på at du først vil komme til at tale med en uddannelsesvejleder og dernæst en sagsbehandler.

Betingelser

For at få uddannelseshjælp skal du opfylde følgende betingelser:

  • du er under 30 år
  • du har ikke en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. 
  • du har været ude for en social begivenhed, for eksempel alvorlig sygdom, arbejdsløshed eller skilsmisse.
  • den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan forsørge dig selv eller din familie for eksempel ved alvorlig sygdom eller arbejdsløshed.
  • den sociale begivenhed har medført, at du ikke længere bliver forsørget af andre grundet for eksempel skilsmisse.
  • dit behov kan ikke dækkes af andre ydelser så som arbejdsløshedsdagpenge, pension med videre.

Når du søger uddannelseshjælp, får du et såkaldt uddannelsespålæg. Det betyder, at du bliver pålagt at skulle tage en uddannelse, så du kan forsørge dig selv.

Kommunen tager udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

Du kan læse om reglerne for uddannelseshjælp på borger.dk.

På borger.dk finder du også en guide til, hvad der er vigtigt at vide, hvis du bliver ledig.

Ungecentrum

Ølbycenter 53-55, 4600 Køge

Telefontid

Mandag til onsdag kl. 9.00-14.00
Torsdag kl. 12.00-18.00
Fredag kl. 9.00-12.00

Personlige henvendelser i receptionen

Den åbne vejledning samt tilmelding til uddannelseshjælp

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje