Juniormesterlære
Juniormesterlære - tre dage i skole og to dage i praktik
Juniormesterlære kombinerer skolegang i fagene dansk, matematik, engelsk og en naturfagspakke med praktikforløb i en virksomhed.
Det kan være, at du gerne vil være pædagogisk assistent i en børnehave, tømrer hos den lokale håndværker eller assistent i en butik. Mulighederne for praktik er mange.
Hvis du ikke kan komme i praktik, kan du deltage i praktiske undervisningsforløb.
Udover at være i praktik eller praktisk undervisningsforløb går du i skole 3 dage om ugen i en Juniormesterlæreklasse.
I Juniormesterlæreklassen vil du være sammen med andre elever på din alder, som også er ude i praktik, og der vil derfor være mulighed for at blive en del af et Juniormesterlærefællesskab på tværs af kommunen.
Du tilmelder dig til ved at sende denne tilmeldingsblanket Tilmeldingsblanket juniormesterlære 25-26, til skolelederen på den skole du går på nu.
Spørgsmål og svar om Juniormesterlære
Herunder vil du kunne finde svar på nogle af de spørgsmål, der kan være til Juniormesterlære.
Hvis du sidder og mangler svar på et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte UU-vejlederen eller din skole.
Hvad er Juniormesterlære
Juniormesterlære er en ny mulighed for dig, der går i 8. eller 9. klasse efter 1. august 2025.
Juniormesterlære er for dig, der ønsker at kombinere undervisning med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb.
Hvis du går i juniormesterlære, har du tre dage med undervisning på 10. KCK og to dage om ugen i en virksomhed eller i praktiske undervisningsforløb.
Juniormesterlæreklassen er placeret på 10. KCK, og det er derfor her, du skal møde ind til undervisning.
Det kan alle elever i 8. og 9. klasse, som ønsker at supplere skolegang med praktik i en virksomhed eller i praktiske undervisningsforløb. Dine forældrene skal give samtykke.
Hvis du er indskrevet i et specialtilbud, kan du gå i lokal juniormesterlære på din nuværende skole. Rammerne for din juniormesterlære vil være de samme, som for de øvrige elever i kommunen. Tal med lederen på din skole, hvis du vil vide mere om, hvordan den tilrettelægges for dig.
På skoledage vil du få undervisning i dansk, matematik, engelsk og en naturfagspakke med fysik/kemi, biologi og geografi. Der er mulighed for at tilvælge tysk.
Det er som udgangspunkt dig og dine forældre, der skal finde et relevant praktiksted til dig.
Når du skal i praktik, skal der udfyldes en praktikaftale, som skal underskrives af virksomheden, dig og dine forældre, inden du starter i praktik. Herefter skal praktikaftalen godkendes af skolelederen. Der er mange muligheder for praktik. Det kan fx være som tømrer, elektriker, sosu-assistent, mekaniker, tandtekniker, køkkenassistent, kok, pædagogisk assistent, butiksassistent, gartner eller hvad du nu kunne have lyst til.
Du kan være i praktik, lige så længe du og virksomheden kan aftale det. Det vil sige, at du både kan indgå en aftale for hele skoleåret eller for fx 3 måneder.
Praktikaftalen behøver ikke at være klar inden skolestart i august, men det er en god ide.
Hvis du ikke har en praktikplads, vil du blive tilbudt praktiske undervisningsforløb.
I kan finde skabelonen til praktikaftalen nederst på denne side (under Vigtige links og Skabeloner)
Der er rammer for, hvad du må arbejde med i din praktik alt efter din alder. Overordnet må:
13-årige:
- Løse lettere opgaver (oprydning, pakning, enkel montering)
- Ikke arbejde med farlige maskiner/kemikalier
14-15- årige:
- Løse flere typer opgaver (enkle kontor- og værkstedsopgaver), men stadig under opsyn.
- Ikke udføre tunge løft (>12 kg) eller risikofyldt arbejde
Generelt:
- Arbejde maks.8 timer pr. dag
- Ikke arbejde før kl.6.00 eller efter kl.20.00
Alle opgaver risikovurderes og knyttes til klare instrukser.
Hvis du er tvivl om, hvilke arbejdsopgaver du må løse, så spørg din lærer
Når du skal
i praktik, kan du besøge virksomheden og tale med dem, det er en god ide at medbringe praktikaftalen og information til virksomheder (se under Vigtige links og skabeloner).
Du kan også sende en
ansøgning.
Præsenter kort din interesser og hvorfor du gerne vil i juniormesterlære hos dem
Spørg til opgaver, arbejdstid og praktiske rammer
Bed om en rundvisning, så du ved, hvad du går ind til
Hvis du
vælger at sende en ansøgning, kan den skrives på mange måder – her kan du se et
eksempel
Du skal være i gang med enten praktik eller praktisk undervisningsforløb for at være i Juniormesterlære. Hvis du har svært ved at finde en praktikplads, kan du deltage i et praktisk undervisningsforløb i en periode. Du kan også vælge at deltage i praktiske undervisningsforløb i stedet for at være i praktik.
De praktiske undervisningsforløb ligger på samme dage som praktik.
Praktisk undervisningsforløb i Køge foregår på FGU (Forberedende Grunduddannelse), der ligger Klemmenstrupvej 25, 4600 Køge. Hér vil du komme til at prøve kræfter med praktiske fag som fx madlavning, byggeri eller teknik.
I det praktiske undervisningsforløb får du mulighed for at prøve noget nyt og opleve, hvordan man arbejder i virkeligheden. Måske finder du ud af, hvad du kunne tænke dig at arbejde med i fremtiden.
Mens du er på det praktiske undervisningsforløb, gælder de samme regler som for skolens øvrige elever – både om opførsel og fremmøde. Skolen holder øje med, at du deltager og følger med.
Den skole, hvor du har almindelig undervisning og skolen hvor du deltager i praktisk undervisningsforløb, samarbejder om din undervisning og skolegang.
Du skal selv kunne transportere dig til dit praktiksted/praktiske undervisningsforløb. Hvis du har mere end 7 km til og fra din skole og praktiksteder /praktiske undervisningsforløb, kan du få et buskort.
Skolelederen kan afvise at godkende din praktikaftale, hvis transportudgifterne er for store.
Du er omfattet af statens erstatningsordning, når du er i praktik. Det betyder, at der kan være dækning under statens erstatningsordning, hvis du selv kommer til skade, eller hvis du forvolder skade på andre personer eller andres ejendele.
Der kan være særlige krav til arbejdstøj og beskyttelsesudstyr. Det kan du købe selv, låne af din skole eller måske låne af praktikstedet. Det kan fx være rart at investere i dine egne sikkerhedssko, hvis det er påkrævet.
Skolen har løbende tilsyn og evaluerer forløbet sammen med dig og virksomheden.
Hvis du bliver syg, når du er i praktik eller praktiske undervisningsforløb, skal du melde fravær til både virksomhed og skolen samme dag.
For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal du
- opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik i de bundne prøver (mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik)
- gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet
Juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelser. Hvis du efter endt juniormesterlære ønsker at starte på en gymnasial uddannelse, skal du til optagelsesprøve/samtale på den pågældende ungdomsuddannelse.
Du tilmelder dig til ved at sende denne tilmeldingsblanket til skolelederen på den skole, du går på nu Tilmeldingsblanket juniormesterlære 25-26
Du kan starte på juniormesterlære i løbet af året, hvis der er plads i klassen. Kontakt skolelederen på 10KCK og hør nærmere.
Du kan begynde i juniormesterlære én gang pr. skoleår. Du kan altså ikke fortryde, gå tilbage til din gamle skole, fortryde dét og så komme ind på juniormesterlæren igen i samme skoleår, så må du vente til det kommende skoleår med at tilmelde dig igen.
Hvis du ikke ønsker at fortsætte i juniormesterlærerordningen, har du ret til at komme tilbage til den skole, som du kommer fra.
Til Elever:
Informationsmateriale til elever Informationsmateriale til elever
Information om Juniormesterlære - UddannelsesGuiden
Tilmeldingsblanket til juniormesterlære Tilmeldingsblanket juniormesterlære 25-26
Forslag til praktikansøgning Forslag til ansøgning
Skabelon til praktikaftale Skabelon til praktikaftale ved juniormesterlære
Informationsmateriale til Virksomheder Informationsmateriale til virksomheder
___________________________
Information om Juniormesterlære - Børne- og Undervisningsministeriet
Til Virksomheder
Formålet er at give eleven indblik i arbejdslivet og kulturen på en arbejdsplads. Eleven lærer om virksomheden, branchen og de daglige opgaver. Eleven får samtidig mulighed for at afprøve egne evner i en reel arbejdssituation.
Alle private og offentlige virksomheder, der er registreret i CVR-registret, kan have elever i juniormesterlære-praktik.
For elever i juniormesterlære gælder reglerne om unges arbejde jævnfør bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om unges arbejde (ungebekendtgørelsen). Reglerne fastsætter blandt andet, hvad eleven må beskæftige sig med afhængig af alder.
Kort opsummeret må elever af alders- og sikkerhedshensyn
13-årige:
- Løse lettere opgaver (oprydning, pakning, enkel montering)
- Ikke arbejde med farlige maskiner/kemikalier
14-15- årige:
- Løse flere typer opgaver (enkle kontor- og værkstedsopgaver), men stadig under opsyn.
- Ikke udføre tunge løft (>12 kg) eller risikofyldt arbejde
Alle opgaver risikovurderes og knyttes til klare instrukser
Læs mere om reglerne for elevernes arbejde her
Læs mere om regler og rammer i vejledningen til praktikaftalen (Skabelon til praktikaftale ved juniormesterlære)
Eleverne er i praktik i hele elevens juniormesterlæreforløb, som kan vare op til to år. Praktikken behøver ikke være i samme virksomhed i hele forløbet.
Det er også muligt at aftale, at eleven afprøver forskellige fag eller brancher i virksomheden undervejs.
Eleverne må begynde sin juniormesterlære-praktik, så snart praktikaftalen er underskrevet og godkendt af skolen.
Nej, juniormesterlære-praktikken er ulønnet.
Elever i 8. og 9. klasse må højest arbejde otte timer dagligt. Eleven må ikke arbejde mellem kl. 20.00 og kl. 06.00. Eleven følger skolernes ferier, og må derfor ikke deltage i juniormesterlære-praktik i skolernes ferier.
Eleverne er omfattet af statens erstatningsordning, der er nærmere reguleret i bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Det betyder, at der kan være dækning under statens erstatningsordning, hvis eleven selv kommer til skade, eller hvis eleven forvolder skade på andres person eller ejendele.
Ja, der føres tilsyn med eleven og virksomheden under juniormesterlære-praktikken. Eleven har en kontaktlærer, som er bindeled mellem jer, skolen og den unge. Kontaktlæreren besøger eleven løbende og sikrer, at praktikken følger de aftaler, der er indgået i praktikaftalen.
Til Virksomheder:
Informationsmateriale til Virksomheder Informationsmateriale til virksomheder
Skabelon til praktikaftale Skabelon til praktikaftale ved juniormesterlære
___________________________
Information om Juniormesterlære - UddannelsesGuiden
Information om Juniormesterlære - Børne- og Undervisningsministeriet