Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børnepasning og skoler Skoler, SFO og klubtilbud Servicestandarder på børnehandicapområdet

Servicestandarder på børnehandicapområdet

Forord

Servicestandarderne beskriver, hvilket serviceniveau borgere i Køge Kommune som udgangspunkt kan forvente ved tildeling af ydelser efter serviceloven, hvis man er et barn eller en ung med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller forælderhertil.

Afgørelser efter serviceloven skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn. Servicestandarderne skal bidrage til at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af børnehandicapområdet i kommunen. 

Køge Kommune foretager altid en konkret og individuel vurdering af ressourcer og behov i den enkelte familie. Servicestandarderne udgør et udgangspunkt for vurderingen af arten og omfanget af den konkrete ydelse, men en socialfaglig vurdering af barnets, den unge eller familiens konkrete og individuelle ressourcer og behov, og hvad der skal til for at imødekomme dissebehov, kan medføre en konkret fravigelse af servicestandarderne. Et kommunalt fastsat serviceniveau indgår i afgørelsesgrundlaget, og fravigelser skal begrundes særskilt af hensyn til ligebehandlingsprincippet.

Servicestandarderne indgår som et led i udmøntningen af Køge Kommunes ’Børn og Unge-politik’ og ’Sammenhængende Børnepolitik’. Derfor vil hjælpens bidrag til at sikre barnetseller den unges sundhed, trivsel, dannelse, læring og/eller udvikling af livsduelighed indgå som et aspekt ved udmåling af hjælp inden for servicelovens rammer og med respekt for visse ydelsershandicapkompenserende karakter.

Køge Kommunes indsats på børnehandicapområdet bygger på følgende værdier på baggrund af ’Børn og Unge-politikken’, Sammenhængende Børnepolitik’ og formålsbestemmelsen i servicelovens § 1:

  • Forældrene er de vigtigste personer til at sikre deres barns sundhed, trivsel, dannelse, læring og udvikling af livsduelighed, og kommunens indsats skal så vidt muligt understøtte dette.
  • Kommunens indsats bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Det betyder bl.a., at:
    • Forældrene har ansvaret for at indrette deres hverdag, så de bedst varetager deres barns behov.
    • Indsatsen ydes så vidt muligt som hjælp til selvhjælp med det formål for øje at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv. 
    • Indsatsen kan dog også ydes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet/den unge og familien.
  • Dialog med og inddragelse af både barnet/den unge og forældrene er en forudsætning for en vellykket indsats til barnets/den unges bedste. Køge Kommune har fokus på at sikre, at også børn og unge med en funktionsnedsættelse bliver hørt i deres egen sag på deres egne præmisser viaen børnesamtale eller observation af barnet, inden der træffes afgørelse om hjælp efter serviceloven.
  • Barnet/den unge skal så vidt muligt bevare tilknytningen til almen-og nærområdet.

Det vedtagne serviceniveau vil løbende blive justeret i forhold til lovændringer, beløbsstørrelser, nye principafgørelser fra Ankestyrelsen mv. Er der behov for at foretage mere grundlæggende justeringer af serviceniveauet, forelægges det forByrådet–dog mindsten gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Marie Stærke
Borgmester

Rådgivning, undersøgelse og behandling

Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens§ 11,stk. 7
Målgruppe Børn og unge, der har adfærdsvanskeligheder eller en psykisk/fysisk funktionsnedsættelse, samt deres familier.
Formål At yde rådgivning, undersøgelse eller behandling af barnet/den unge samt familien. 
Ydelsens indhold Rådgivning, undersøgelse og behandling. Der kan være tale om familiebehandling, individuelle samtaler samt fysio-eller ergoterapi.
Kriterier fortildeling af indsats

Tildeling af ydelsen beror på en konkret og individuel vurderingpå baggrund af barnetsfunktionsnedsættelse/adfærdsvanskeligheder. 

Indsatsen begrundes med skriftlig afgørelse og klagevejledning.

Levering af ydelsen

Køge Kommunes internetilbud

Omfang/Varighed

Rådgivningen foretages inden for 3 mdr. 

Andre bestemmelser der kan dække lignende

Servicelovens§ 52,stk. 3, såfremt der er behov for en mere intensiv indsats

Anvendelse

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Køge Kommune. 

Revision

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Familievejleder

Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens § 11,stk. 8
Målgruppe

Familier med børn under 18 år medbetydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne.

Familier med et nyfødt barn ogfamilier, og hvorfunktionsnedsættelsenkonstateres under barnetsopvækst.½

Ydelsens indhold

Familievejledning tilbydes til forældre medhenblik på at håndtere og rumme enproblematik vedrørende enfunktionsnedsættelse.

Indholdet i familievejledningen er enintroducerende og helhedsorienteretinformation om familiens rettigheder oghjælpemuligheder på tværs af sektorer.Vejledningen indeholder oplysninger omrelevante vidensmiljøersamt handicapkompenserende ydelser i serviceloven. 

Vejledningen tilbydes inden for 3 måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Kriterier for tildelingaf indsats

Vejledning tilbydes forældre til et barn eller en ung med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne og/ellerfagpersoner tilknyttet familien.Kontakt sker via Den Tværgående Enhedi Familiecenter Køge. 

Omfang/varighed

Vejledningen tilbydes som 1-4 samtaler

Levering af ydelsen

Køge Kommunes interne tilbud

Anvendelse

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge kommune. 

Revision

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. 

Særlige dagtilbud og hjemmetræning

Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens § 32.
Målgruppe Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, som har et sådantbehov for støtte og behandling,at barnet ikkeer i stand til at deltage i et ordinærtpasningstilbud efter dagtilbudsloven.
Ydelsens indhold Specialbørnehave eller institution for børn, derhar behov for særlig støtte, behandling ogtræning i hverdagen,så barnet fårgode muligheder for udvikling og trivsel.
Kommunen yderbehandlingsmæssigt fripladstilskud. 
Kriterier for tildeling af indsats Beslutningen,om der er behov for et særligtdagtilbud,sker på baggrund af sagens oplysninger ift. vurdering af barnets funktionsevne. Vurdering af behov for særlige dagtilbud foretages af sagsbehandler.
Omfang/varighed Omfangetog varigheden af et tilbud om et særligt dagtilbudafhænger af enkonkret og individuel vurdering af barnetsbehov.
Levering af ydelsen Særlige dagtilbud eller klubtilbud.
Opfølgning på indsats Ved særlige dagtilbud foretages opfølgningminimum en gang årligt, særligt med fokus påoverlevering ved overgang til skole.
Anvendelse Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge Kommune.
Revision 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. 
Lovgrundlag for ydelsen § 32 a
Målgruppe Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,som har et sådantbehov for støtte og behandling, at barnet ikkeer i stand til at deltage i et ordinærtpasningstilbud efter dagtilbudsloven.
Formål Hjemmetræning har til formål at give forældrene mulighed for at spille en aktiv rolle i indsatsen over for barnet eller den unge.
Ydelsens indhold

Hjemmetræningen skal varetages af barnets forældre og kan foregå efter såvelkonventionelle som alternative metoder.Alternative metoder er i denne sammenhængdefineret som metoder, der traditionelt ikkeindgåri de offentlige tilbud.

Konventionellemetoder indgår almindeligvis i de offentligetilbud. Det kan for eksempel værefysioterapeutiske og ergoterapeutiskemetoder, TEACCH-tilgange m.fl.Med udgangspunkt i Socialstyrelsens”hjemmetræningshåndbog” kan Køge Kommune give afslag på anvendelseaf alternative metoder.

Forældrenesansøgning, metodebeskrivelse, tid-og faseplansamt budget drøftes også med relevantesamarbejdspartnere, forinden bevillingengives. Det kan f.eks. være med enfysioterapeut, en ergoterapeut, entalehørekonsulent, en sundhedsplejerske, enPPR-psykolog mv.

Den foreslåede hjemmetræning skal væredokumenterbar, og effekten afhjemmetræningen for barnet/den unge skalkunne vurderes af Køge Kommunessagsbehandler i forhold til de mål, der eropstillet.

Kriterier for tildeling af indsats

For så vidt angår visitation til hjemmetræning, følgesproceduren som beskrevet ovenfor,så barnets behov for særlig støtte er vurderet. Hvisforældrene afviser det anvistedagtilbud,har dei stedet mulighed for at søge om hel ellerdelvis hjemmetræning. Forældrenefremsender tid-og faseplan samtbudgetoversigt til sagsbehandler.

Sagsbehandler udarbejder en børnefaglig undersøgelse. Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at vurdere familiens samlede behov samt forældrenes evne til at kunne varetage hjemmetræning. På baggrund af sagens aktervurderes det, om det ønskedehjemmetræningstilbud lever op til de krav ogmål, som er fastsat ved vurderingen af særlig støtte.

Forældrene har desuden rettil økonomiskhjælp til indkøb af nødvendigetræningsredskaber, deltagelse i kurser,hjælpetrænere, supervision mv., der erforbundet med hjemmetræningen.

Det er altid en konkret vurdering, hvorvidttræningsredskaber mv. er relevante i forhold til metodevalg og tid-og faseplanen.

At træningsredskaber, deltagelse i kurser,hjælpetrænere, supervision mv. skal værenødvendige betyder, at træningen efter denkonkrete metode ikke kan gennemføres udendisse.Der kan ikke bevilges kurser i udlandet.

Den endelige vurdering og beslutning foretages i et visitationsudvalg. 

Omfang/varighed

Hjemmetræning kan være et heldagstilbud, ethalvdagstilbud eller fx to af ugens fem dage.

Udgifter til træningsredskaber, kurser,hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller denenkelte unge må ikke overstige 645.867kr.årligt (2020). Beløbet satsreguleres årligt medsatsreguleringsprocenten jf. vejledning omregulering pr. 1. januar af visse satserm.v. på Børne-og Socialministerietsområde.

Levering af ydelsen

Barnets forældre i tæt samarbejde med Køge Kommune. 

Opfølgning på indsats

Køge Kommune førertilsyn med og foretager opfølgning påindsatsenfor at sikre, athjemmetræningen lever op til formålet ogunderstøtter barnets udvikling, tarv og trivsel.

Tilsyn føres to gange årligt. Kommunen kan efter en konkret vurdering, beslutte at foretage yderligere opfølgning. På baggrund af tilsynetudfærdigesen tilsynsrapport med en begrundetstillingtagen til, omhjemmetræningen skalfortsætte eller eventuelt ophøre.

Opfølgningen sker i forhold tiltræningsindsatsen, hvor barnet observeres ogeventuelt testes, herunder med fokus på deopstillede mål i tid-og faseplanen. Formålet erat vurdere progression og effekt.

Hvor opfølgningen primært har fokus på mål iforhold til indsatsen og barnets udvikling, såhar tilsynet i højere grad fokus på barnets ogfamiliens trivsel. Opfølgning og tilsyn kanforetages samtidigt, og omfanget og metodenafhænger af den konkrete situation.

Anvendelse

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge kommune.

Revision

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Merudgifter

Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens § 41
Målgruppe

Personer,der i hjemmet forsørger et barn eller en ungunder 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne ellerindgribende kroniske eller langvarige lidelser.

Ved forsørgelse i eget hjem forstås, at barnet:

  • Bor hos indehaveren afforældremyndigheden, biologiskeforældre uden forældremyndighed, 7 pårørende, der faktisk forsørger barnet i hjemmet, eller personer, der har barneti privat familiepleje og faktisk forsørgerbarnet
  • Er midlertidigt indlagt på hospital
  • Er i midlertidig aflastning
  • Er på kostskole eller efterskole (uden atder er tale om en anbringelse)
Ydelsens indhold

De udgifter,forsørgeren kan få dækket, er deekstra udgifter som følger af barnetsfunktionsnedsættelse eller lidelse, og somdenne ikke havde haft, hvis barnet ikke havdehaft en betydelig varig nedsat funktionsevneeller en kronisk eller langvarig indgribende lidelse.Familien skal således selv dække de udgifter,familien ville have haft, såfremt barnet ikkehavde haft en funktionsnedsættelse ellerlidelse.

Merudgiftsydelse kan gives til hel eller delvisdækning af udgifter,jf. bilag.Listen er ikke udtømmende.

Ret til merudgiftsydelse bevares vedmidlertidige ophold i udlandet. Midlertidigeophold i udlandet kan fx være ferie i udlandeteller samvær, som ikke kan foregå i Danmark.Hvis opholdet i udlandet er af længerevarighed end 1 måned, skal KøgeKommuneinden udrejsen ansøgesom tilladelse til medtagelse afhjælpen.

Befordring til dagtilbud og skole er dækket afdagtilbudsloven og folkeskoleloven.Befordring til og fra skolefritidsordning er dækket via befordringsbekendtgørelsen.Befordringtil behandling dækkes afsundhedsloven, medmindre befordringen er på under 50 km hver vej. I den forbindelse kan udgiften ansøges som merudgift. 

Kriterier fortildeling af indsats

Betingelserne for at bevilge merudgifter er at: 

  • Barnet tilhører målgruppen ogforsørges i hjemmet.
  • Udgiften skal være nødvendig og endirekte følge af funktionsnedsættelsen
  • Merudgiften skal være sandsynliggjort.
  • Udgiften kan ikke dækkes efter andre bestemmelser i serviceloveneller andre love.
Omfang/varighed

Det er et krav for at få dækket sine merudgifter,at de samlede merudgifter overstiger et beløbpå 5.044kr. om året (2020-satser). Ydelsensatsreguleres årligt, jf. vejledning omregulering pr. 1. januar af visse satserm.v. på Børne-og Socialministeriets område.

Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede årligemerudgifter omregnet til en månedligmerudgift. Udgiften til ydelsen afrundes tilnærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Beløbet er skattefrit og uafhængigt af indtægt.

Levering af ydelsen

Udbetales hver mdr. til modtagers Nem-konto.

Opfølgning på indsats

Der følges op årligt på den bevilgede hjælp forat sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formålog for at undersøge, om derer behov for andre former for hjælp.

Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorteudgifter, bliver tilskuddet reguleret.Familien kan dog ikke kræve, at der følges oppå merudgifternes størrelse, før der er forløbetet år regnet fra denseneste fastsættelse afmerudgiften.

Hvis der i løbet af året opstår en uforudset storenkeltudgift, som ikke var medtaget iberegningen, kan der ydes hjælp hertil. Ydelseaf en enkeltstående udgift kræver, at der iforvejen er ret til dækning af merudgifter, eller at enkeltudgiften overstiger minimumsgrænsen.Udgiften dækkes som udgangspunkt fra ansøgningstidspunkt. 

Forældrene har pligt til at oplyse Køge Kommune om ændringer i barnets ellerforældrenes situation, som kan havebetydning for udmåling afmerudgiften.

Ydelsen ophører, når betingelserne for tildelingikke længere er til stede.Merudgiften ophører automatisk ved detfyldte18. år, hvorefter der kan søges om merudgifterefter servicelovens § 100.

Andre bestemmelser der kan dække lignende
  • Dagtilbudsloven
  • Sundhedsloven
  • Folkeskoleloven
  • Bestemmelserne om hjælpemidler og
  • hjemmehjælp
  • Servicelovens kapitel 11.
Anvendelse  Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge Kommune.
Revision 1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Tabt arbejdsfortjeneste

Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens § 42
Målgruppe

Personer,der i hjemmet forsørger et barnunder 18 år med betydelig og varig nedsatfysiskeller psykisk funktionsevne eller med enindgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Lovbestemmelsen henvender sigtilforældreneder forsørger et barn under 18 år i hjemmetmeden betydelig og varig nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller enindgribende kronisk eller langvarig lidelse.Dette gælderuanset, hvem af dem, der 
har forældremyndigheden, og uansetom de bor sammen eller hver for sig.

Ydelsens indhold

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste erhjælp til dækning af indtægtstab for forældre,der ikke kan passe deres arbejde og opretholde deres sædvanlige arbejdsindtægt, fordi depasseret barn under 18 år, der er omfattet af målgruppen.

Ret til tabt arbejdsfortjeneste bevares vedmidlertidige ophold i udlandet. Midlertidigeophold iudlandet kan fx være ferie i udlandeteller samvær, som ikke kan foregå i Danmark. Hvis opholdet er af længere varighed end 1 måned, skal Køge Kommune godkende medtagelsen af hjælpen indenudrejsen.

Hvis et barn inden for målgruppen er anbragtuden for hjemmet,og forældrenestilstedeværelse ved hospitalsbesøg erpåkrævet, kan der ydes tabtarbejdsfortjeneste, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Kriterier for tildeling af indsats

Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendigkonsekvens af barnetseller den ungesnedsatte funktionsevne, at barnet eller denunge passes i hjemmet, og at det er mesthensigtsmæssigt, at det er moderen ellerfaderen, der varetager opgaven.

Tab af arbejdsindtægt skal være en følge af, atbarnet skal passes i hjemmet.Ved tildeling af ydelsen tages derudgangspunkt i graden af barnets eller denunges funktionsnedsættelse.

Faktorer,der skal indgå i vurderingen, er:

  • At funktionsnedsættelsen er afindgribende karakter i den daglige tilværelse
  • En helhedsorienteretvurdering af barnets samledelivssituation, herunder barnetsskoleforhold, aktivitetsforhold, helbredsforhold, personlige forhold ogudviklingsmuligheder
  • Lægefaglige eller andre faglige vurderinger afbarnets behov for at blive passet i hjemmet
  • Forældrenes mulighed for arbejdstider og muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, samt at bevare entilknytning til arbejdsmarkedet, ogmulighederne for at vende tilbage hertil
  • Barnets eller den unges synspunkter, herunder barnets eller den unges behov for og ønske om fx selvstændiggørelse, hvilket indgår i den faglige vurdering af, om det er mest hensigtsmæssigt, atbarnet eller den unge passes i hjemmet af en af forældrene
Omfang/varighed

Tabt arbejdsfortjeneste kan ydes fra få timerom ugen eller om dagen og til dækning af fuldtid. Afgørende er, hvor længe det vurderes, at barnet har behov for at blivepasset i hjemmet.

Der kan i meget begrænset omfang ydes hjælptil dækning af tabt arbejdsfortjeneste til beggeforældre samtidig, herunder udover i alt 37timer pr. uge.Det er en forudsætning herfor, at beggeforældres tilstedeværelse erpåkrævet, og atder er tale om en situation af midlertidigvarighed og typisk en situation, hvor barnetmåtte opholde sig udenfor hjemmet, f.eks. iforbindelse med sygehusophold.

Møder / behandling:
Der kan i særlige tilfælde ydes tabtarbejdsfortjeneste for de timer,en forælderledsager sit barn til behandling/kontrollereller deltager i møder på skolen. Der skal somminimum være tale om et fravær svarendetilsammenlagt 2-3 arbejdsdage om året.

Selvstændige erhvervsdrivende er på lige fodmedlønmodtagere berettiget til kompensationfor tabterhvervsindkomst.

Der kan ydes dækning af tabtarbejdsfortjeneste til ledige, hvis det efter enkonkret vurdering skønnes, at ansøgeren villehave påtaget sig et indtægtsgivende arbejde, hvispågældende ikke skulle passe et barnmed nedsat funktionsevne.

Beregningsgrundlaget tager udgangspunkt i den seneste lønindtægtforud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.Der kan dog maxydes mdl. brutto kr. 31.936 kr. (2020niveau). Beløbet satsreguleres årligt medsatsreguleringsprocenten jf. vejledning omregulering pr. 1. januar af visse satserm.v. på Børne-og Socialministeriets område.

Maksimumbeløbet reduceres forholdsmæssigti forhold til den andel, de visiterede timer tiltabt arbejdsfortjeneste udgør af den samledearbejdstid.

Tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse,hvoraf der betalesA-skat, arbejdsmarkedsbidragog ATP-bidrag. Hvis forældrene haren arbejdsgiverfinansieret pensionkompenseres den med max 10% af densatsregulerede bruttoydelse.

Fradrag for sparede udgifter:
Ved beregningen af den tabtearbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til debesparelser, som arbejdsophøret medfører,dvs. at der skal reduceres med de udgifter,som ydelsesmodtageren har haft ved atvaretage sit arbejde fx transportudgifter.

Lønstigninger:
Ved en løbende bevilling på tabtarbejdsfortjeneste kan der ikkemedtageseventuelle lønstigninger eller lønnedgang.Bruttoydelsen satsreguleres dog årligt med 2 %.

Opnår forælderen arbejdsindtægt iafviklingsperioden, ophørerudbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste i detomfang, arbejdsindtægten modsvarer dentabte arbejdsfortjenestekrone for krone.

Der ydes som udgangspunkt ikke tabtarbejdsfortjeneste som kompensation formanglende undervisnings-eller pasningstilbudi henhold til folkeskoleloven ellerdagtilbudsloven.

Levering af ydelsen

Udbetales 1 gang om mdr. til modtagers Nem-konto.

Opfølgning på indsats

Der følges opminimum én gang årligt.Forældrenehar til en hver tidpligt at oplysesagsbehandleren om ændringer ibarnets/forældrenes situation, som kan havebetydning for tabt arbejdsfortjeneste jf. oplysningsforpligtelsen.

Ydelsen ophører, når betingelserne for tildelingikke længere er til stede.

Der fastsættes en afviklingsperiode på 14 uger fra afgørelsesdatoen om ophør.

Denne afviklingsperiodegælder ikke, hvis der på forhånd er aftalt enbestemt periode for hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste. 

Den gælder heller ikke, hvisforælderen ønsker, at afviklingsperioden skalvære kortere.

Afviklingsperioden kan ikke gå udover det 18. år.

Andre bestemmelser der kan dække lignende

Servicelovens§ 32a; 52a, stk. 1, nr. 1

Anvendelse

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge Kommune. 

Revision

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Personlig hjælp, pleje og praktisk støtte

Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens§ 44, jf. § 83.
Målgruppe Forældre, der forsørger et barn/ung med fysiskeller psykisk funktionsnedsættelse, hvorvedder er forbundet en meropgave i forbindelsemed pasning/pleje samt praktisk støtte, der erdirekte relateret tilfunktionsnedsættelsen.
Ydelsens indhold

Hjælpen kan bestå af:

  • Personlig hjælp og pleje
  • Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
  • Madservice
Kriterier for tildeling af indsats

Tildeling af ydelsen beror på en konkret ogindividuel vurdering og på baggrund af barnetseller den ungesfunktionsnedsættelse

Omfang/varighed

Hjælpen ydes efter en konkret og individuelvurdering.

Levering af ydelsen

Ydelsen visiteres af Køge Kommune til levering fraethjælperbureau eller hjemmeplejeneller efter en konkretvurdering fra en anden ikke-nærtstående person.

Opfølgning på indsats

Én gang årligt

Anvendelse

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge Kommune. 

Revision

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Afløsning og aflastning'

Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens § 44, jf. § 84, stk. 1.
Målgruppe Forældre, sompasser et barn eller en ung medfysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvor forældrene har behov for afløsning eller aflastningaf hensyn til dem selv eller til barnets søskende.
Ydelsens indhold

Indholdet i indsatsen er:Pasning og pleje

Indholdet i indsatsen er:Pasning og plejeIndsatsen tilrettelægges således, at forældrenesikres frirum ogaflastning, og omfatter typiskophold i aflastningsfamilie eller påaflastningsinstitution samt timeaflastning udenfor hjemmet/timeafløsning i hjemmet.

Aflønning af aflastningsfamilier sker vedfastsættelse af vederlag med udgangspunkt iKL’s vejledendetakster. Der kan efter enkonkret vurdering ydes transportudgifter samtnødvendige ekstra udgifter, som ikke eromfattet af vederlaget. 

Der ydes ikkeaktivitetspenge.

Aflastere, der er ansat på timebasis aflønnessom ufaglærte til 147,89 kr. i timen inkl. ferietillæg på 12,5 % (2020). Indsatsen kan også foregå hos en familie ibarnets/den unges netværk.

Afløsning i eget hjem omfatter typisk børn ogunge, der er så plejekrævende, at de skalpasses i hjemmet, eller hvor det ikkeer muligtat finde en egnet aflastningsfamilie / -institution.

Kriterier for tildeling af indsats

Aflastningsbehovet skal være funderet ibarnets funktionsnedsættelse sammenholdtmed forældrenes ressourcer, muligheder ognetværk.

Barnets / den unges behov skal kunnetilgodeses ved aflastning. En samlet vurderingskal således pege på, at behovet for aflastninger til stede.

Omfang/varighed

Aflastningsophold kan ydes fra 1 til 60 døgn om året, men beror på en konkret og individuel vurdering.

Der vil i helt ekstraordinære tilfældekunne bevilges yderligere aflastning.Ved vurderingen af behovet for aflastning inddrages den øvrige hjælp, som familien modtager. Er der tale om aflastningudover14 døgnom måneden,skal der foretages en konkret og individuel vurdering med henblik på, om der ertale om anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.

Levering af ydelsen

Eksterne leverandører valgt af Køge Kommuneellernetværksaflastning.

Opfølgning på indsats

Indsatsen evalueres som udgangspunkt engang årligt.

Andre bestemmelser der kan dække lignende

Servicelovens§ 52, stk. 3, nr. 5 (aflastning på grund af barnets særligebehov)

Anvendelse

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgerentilbydes i Køge Kommune.

Revision

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder

Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service § 44 jf. § 86 stk. 2.
Målgruppe Målgruppen er børn og unge med nedsat fysiskeller psykiskfunktionsevne, der har behov for hjælp til at vedligeholdefysiske eller psykiske færdigheder.
Ydelsens indhold Indsatsen indebærer en målrettettræning/individuel træningsindsats eller andenform for målrettet træning, typisk vedfxen fysioterapeut eller ergoterapeut. Træningen kanforegå i hjemmet, eller et andet relevant sted.
Kriterier for tildeling af indsats

Bevillingen af vedligeholdende træningefter servicelovens§ 86, stk. 2, og vilofte være som en forlængelse af genoptræningefter sundhedsloven, for at vedligeholde genoptrænedefunktioner. 

Der kan ligeledes være tale om vedligeholdendetræning, udenforudgående genoptræning, således ateksisterendefærdigheder bevares.

Omfang/varighed

Sagsbehandleren vurderer efter samråd medfxfysioterapeuteller ergoterapeut, hvilketomfang træningen skal have. 

Envurdering afomfanget af træningen sker fxefteranbefaling fra Træningsenhedeni Køge Kommune.Omfang og varighed afhænger af det konkretebehov, og ydes efter enkonkret ogindividuelvurdering.

Levering af ydelsen

Træningsenhedenog PPR i Køge Kommune

Opfølgning på indsats

1 gang årligt som minimum.

Andre bestemmelser der kan dække lignende

Servicelovens§ 11, stk. 7 (genoptræning)

Anvendelse

Alle sager behandles ud fraen konkret og enindividuelvurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge Kommune. 

Revision

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Ledsagelse

Lovgrundlag for ydelsen  Servicelovens § 45.
Målgruppe Børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alenepå grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Det er en betingelse for at modtage ledsagelse, at barnet/den unge selv kan give udtryk for, ikke nødvendigvis verbalt, etønske om at deltage i forskellige aktiviteterUnge med nedsat funktionsevne som følge afsindslidelse eller af sociale årsager, ogunge mellem 12 og 18 år, som er anbragtudenfor hjemmet,er ikke omfattet afmålgruppen.
Ydelsens indhold Ydelsen omfatter ledsagelse udensocialpædagogisk indhold.Tilbuddet består af 15 timers ledsagelse ommåneden til selvvalgte aktiviteter som fxbesøg hos familie og venner, indkøb,sociale og kulturelle aktiviteter med videre.Ledsagerordningen omfatter selve ledsagelsenog de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, fxhjælp til at tageovertøj af og på, hjælp til toiletbesøg og hjælp i forbindelse med kørestol og andreganghjælpemidler. Ordningen kan ikke benyttes til ledsagelse til behandling. 
Kriterier for tildeling af indsats Tildelingen af ydelsen beror på en konkret ogindividuel vurdering, og på baggrund afbarnet/den unges funktionsnedsættelse.
Omfang/varighed

Der ydes 15 timers ledsagelse ommåneden. Hvis barnet/den unge i forvejenmodtager ledsagelse i en form, der svarer tilledsagerordningen, fradrages det antal timer ide 15 timers ledsagelse. Det kan fxvære tilfældet, hvis barnet/den unge har fåettildelt en fast kontaktperson med det formål atkunnedeltage i aktiviteter uden for hjemmet.

Timerne kan opspares inden for en periode på 6 måneder-i alt 90 timer. Ikke forbrugte timer bortfalderefter udløb af 6-månedersperioden.

Der kan ydes tilskud til dækning af ledsagerensbefordring ogaktiviteter op til919kr. om året (2020). Ydelsen satsreguleresårligt, jf.vejledning om regulering pr. 1. januar afvisse satserm.v. på Børne-og Socialministeriets område.

Levering af ydelsen

Barnet/den unge har ret til selv at udpege enperson til at udføre opgaven. Køge Kommune skal godkende og ansætte den udpegede person. Der kan normalt ikke skeansættelse af personer med en meget nærtilknytning til barnet/den unge.

Opfølgning på indsats

1 gang årligt. 

Bilag 1 - § 41 merudgifter

En af hensigterne med servicelovensregler om børn og unge med funktionsnedsættelseer så vidt mulig at ligestille familier til et barn med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller enindgribende kronisk eller langvarig lidelse med andre familier. 

Det betyder, at forældre kan få dækket de merudgifter, dervurderes som værende nødvendige for at forsørge et barn med en funktionsnedsættelse i hjemmet (kompensationsprincippet). Der kan ikke dækkes udgifter, som familienville have haft, hvis ikke barnet havde haften funktionsnedsættelse.

Dækning af merudgifter er ikke afhængig af indkomst, og beløbet er ikke skattepligtigt. Forældrene skal dokumentere/sandsynliggøre, at merudgifterne til forsørgelsen overstiger en minimumsgrænse, derreguleres hvert år.

Betingelserne for at få økonomisk hjælp er:

  • At merudgifterne er nødvendige
  • At barnet forsørges i hjemmet
  • At barnet er under 18 år
  • At barnet har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende Kronisk/langvarig lidelse.

Medmindre særlige forhold gør sig gældende, bevilges der merudgifter efter nedståenderetningslinjer. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af behovet i den enkelte sag.

Nedenfor er en række eksempler på merudgifter med et vejledende serviceniveau for de enkeltetyper af merudgiftsydelser. Listen er ikke udtømmende.

Barnepige

Der kan ydes merudgifter til en barnepige/pasning, når familien pågrundaf barnets funktionsnedsættelse har behov for en barnepige.

Den bevilgede merudgift udgør forskellen mellem lønsats for ufaglærtpersonale (løntrin 11) 147,89 kr. pr. time inkl. ferietillæg og den udgiftforældre normalt har til en barnepige (65 kr. i timen for barnepige under18 år) (2020-tal).

Er forældrene skilt, forventes det som udgangspunkt, at de kan aflastehinanden.

Befordring

Der kan ydes tilskud til befordring til forskellige formål i det omfang, detvurderes at være en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse.

Kørsel i fritid
Kørsel til fritidsaktiviteter: Det vurderes, at de fleste familier i et eller andet omfang har udgifter tiltransport i fritiden, f.eks. til familiebesøg, fritidsinteresser og udflugter. 

Der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring i fritiden, hvis: 

  • Barnet/den unge pga. funktionsnedsættelsen ikke er i stand til at benytte cykel, knallert eller offentlige transportmidler, og derfor er afhængig af at blive transporteret af fx forældre. 
  • Hvis fritidstilbud i nærområdet ikke kan benyttesgrundet barnets funktionsnedsættelse, hvorfor der er ekstraordinær lang vej til fritidsaktivitet

Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden osv.

Kørsel SFO
Kørsel til SFO –fælles bopæl:
Såfremt barnet er visiteret til skoletilbud uden for barnets skoledistrikt, forestår skoleafdelingen udgiften til skolekørsel. Der kan,såfremt barnet er visiteret til specialskoletilbud, ydes tilskud til dækning af merudgiften til kørsel i egen bil til og fra SFO, ligesom der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste såfremt de øvrige betingelser er opfyldt. 

Kørsel til SFO –forældre med hver deres bopæl:
Der skal tages højde for følgende:

  • Ville barnet være i stand til selv at transportere sig, hvis det ikke havde haft en funktionsnedsættelse?
  • Er der tale om et barn på fx 6-7 år, vil det være mindre sandsynligt, at barnet selv kan transportere sig, og derfor vil forældrene, uanset barnets funktionsnedsættelse, have haft til opgave at sørge for transport
  • Er der derimod tale om et ældre barn, vil der kunne være argumenter for, at der er tale om en merudgift, fordi barnet på trods af sin alder ikke kan transportere sig selv, og at det er udelukket grundet barnets funktionsnedsættelse. 

Der kan efter en konkret og individuel vurdering, bevilges merudgifter og/eller tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre. 

Kørsel til aflastning
Transportudgifter til aflastning dækkes efter servicelovens§ 41.

Kørsel til sygehus
Befordring til indlæggelse på sygehus dækkes af sundhedsloven, hvisafstanden overstiger 50 km.Ved kortere distance kan befordring ansøges dækket via § 41.

Frit sygehusvalg
Hvis familie selv vælger at få behandling på andet sygehus, dækkes udgiftentil befordring hertilikke. 

Beklædning

Fodtøj
Der kan efter en konkret og individuel vurdering ydes tilskud til fodtøj, som er nødvendige på grund af ekstraordinært slid, til et barn eller en ung med funktionsnedsættelse. 

Med et ekstraordinært slid menes der, at der skal være et forbrug af fodtøj udover det,der normalt må forventes, at børnefamilier i almindelighed har. Dette beror på en konkret og individuel vurdering.

Som udgangspunkt anses følgende at være normalforbrug pr år. 

  • 1 par gummistøvler
  • 1 par vinterstøvler
  • 1 par hjemmesko
  • 1 par sandaler
  • 2 par kondisko
  • 1 par tennissko til indendørs idræt
  • 1 par badesandaler

Forældrene skal sandsynliggøre udgifter til indkøb af fodtøj for min. 3 måneder. 

Der tages i beregningen udgangspunkt i normalprisen for fodtøj. Dvs. at der dækkes hvad der anses for værende en normal udgift til fodtøj til den laveste pris, hvorfor der ikke dækkes difference, såfremt man som forælder vælger at købe dyrere mærker. 

Ortopædisk fodtøj
Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, dækkes udgiften som udgangspunkt efter servicelovens § 112. Der kan dog være tale om ekstraordinært slid på ortopædisk fodtøj, hvor egenbetalingen på ortopædisk fodtøj i givet fald kan dækkes som merudgift.

Badedragt/badebukser/badebleer ved inkontinens 
Hvis barnet har inkontinens vedfxrygmarvsbrok, skal barnet have en særlig badedragt eller badebukser ogudgiften kan efter enkonkret og individuel vurdering bevilges efter servicelovens § 41. Der er alene tale om de tilfælde, hvor udgiften er relateret til en fritidsaktivitet. 

Tøj 
Der kan efter en konkret og individuel vurdering bevilges hjælp til indkøb af tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid. 

Med et ekstraordinært forbrug menes der, at der skal være et forbrug af tøj udover det,der normalt må forventes at børnefamilier i almindelighed har. 
Som udgangspunkt anses følgende at være normalforbrug pr år. 

  • 14 par strømper 
  • 10 sæt undertøj
  • 9 lange par bukser/kjoler
  • 4 par korte bukser/nederdele
  • 10 langærmedetrøjer, inkl. en varm trøje fx hættebluse/strikbluse
  • 8 kortærmede trøjer
  • 2 sæt nattøj
  • 2 sæt sportstøj (lang og kort)
  • 1 sæt regntøj
  • 1 sommerjakke
  • 1 vinterjakke
  • 5 fingervanter
  • 1 hue
  • 1 halstørklæde
  • 2 handsker/luffer
  • 1 par skibukser (kan først bevilges ved barnets 8 år, da det ellers bruger flyverdragt)
  • 1 flyverdragt (slutter med at bruge flyverdragt ved slut 7 år)
  • 1 sæt badetøj 

Der kan efter en individuel og konkret vurdering gives nedenstående økonomisk støtte som udgangspunkt i nedenstående niveau. 

Forældrene kan sandsynliggøre deres merudgifter ved fxat fremsende kvitteringer for indkøb af tøj for min. 3 måneder, som dokumentation for det ekstraordinære forbrug. Merudgifterne kan også sandsynliggøres i kraft af en oversigt over forbruget. 

  • Strømper max kr. 10,00 pr par 
  • Undertøj max kr. 60,00 pr sæt 
  • Bukser/kjoler max kr. 100,00 pr stk 
  • Korte bukser/nederdele max kr. 80,00 pr stk
  • Langærmede bluser max kr. 40,00 pr stk 
  • Kortærmedebluser max kr. 40,00 pr stk 
  • Nattøj max kr. 130,00 pr sæt 
  • Sportstøj max kr. 150,00 pr sæt 
  • Regntøj max kr. 250,00 pr sæt 
  • Sommerjakke max kr. 250,00 pr stk 
  • Vinterjakke max kr. 350,00 pr stk 
  • Fingervanter max kr. 10,00 pr par 
  • Hue max kr. 40,00 pr stk
  • Halstørklæde max kr. 40,00 pr stk 
  • Handsker/luffer max kr. 150,00 pr par 
  • Skibukser max kr. 300,00 pr par
  • Flyverdragt max kr. 400,00 pr stk 
  • Badetøj max kr. 100,00 pr sæt
  • Stofbleer –12 pk –kr. 120,00
  • Skoletaske kr. 100,00 

Merudgift ved ekstra sengetøj og lagen:
1 sæt sengetøj + lagen om året vurderessom udgangspunktnormalt, men beror på en individuel vurdering. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering. Det kan eksempelvis være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion,som betyder, at sengetøjet skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt. 

  • Pris på sengetøj: 100 kr. pr. sæt. 
  • Pris på lagen: 100 kr. pr. stk. 

Merudgift ved ekstra køb af dyner og puder:
1 sommerdyne hvert femte år og 1 vinterdyne hvert femte år vurderes for normalt at købe. Derudover vurderes det normalt at købe 1 pude hvert femte år. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering. 

Det kan fx være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion som betyder, at dyner og puder skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt. 

  • Pris pr. sommerdyne: kr. 150 
  • Pris pr. vinterdyne: kr. 750
  • Pris pr. pude: kr. 40
  • Pris pr. rullemadras: kr. 59
  • Pris pr. topmadras: kr. 229
  • Pris pr. lagen: kr.100
  • Pris pr. sengetøj (sæt): kr. 100

Snitflade til anden lovgivning: 
Særlige beklædningsgenstande,som fx regnslag til kørepose, hagesmække og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, ydes efter reglerne om hjælpemidlereller forbrugsgode, jf. servicelovens §§ 112 eller 113.

Biler – drift

Udgifter til drift af en handicapbil er en merudgift efter serviceloven. 

Det skal først og fremmest vurderes:

  • Om forældrene ville have haft bil, hvis deres barn ikke havde et handicap. Det vil blive vurderet, hvorvidt andre borgere påsamme alder og i samme livssituation, menuden et barn med handicap, ville have haft bil. Det har ingen betydning, om forældrene ville have foretrukket en bestemt transportform, såfremt barnet ikke havde et handicap. Det er heller ikke af betydning, om forældrene havde bil, før de fik et barn med handicap.
  • Om bilen er særligt stor og driftsmæssig dyrfor at kunne tjene sit formål som handicapbil
  • Formålet med kørslen:
    • Handicapbetinget kørsel: Kørsel, somborgere uden handicap ikke har, som fx hospitalsbesøg o.l.
    • Ordinær kørsel: Familiebesøg, fritidsaktiviteter m.m. Et behov det forventes alle borgere har. 
    • Privat kørsel: Kørsel uden barnetmed handicap, hvor andre i husstanden benytter bilen til fx arbejde.Privat kørselkan aldrig dækkes som en merudgift.

Sondring mellemfaste og variable udgifter:

  • Faste udgifter:
    Faste udgifter til bil er de udgifter, som bilejerehar uanset kørselsbehov. Hér kan være tale om forsikring, ejerafgift o.l. De faste udgifter dækkes,såfremt det vurderes, at forældreneuden etbarn medhandicap ikke ville have haft bil; ikke ville have haft en ekstra bil; eller ville have haft en mindre og driftsmæssigt billigere bil(differencen iml. de to biler dækkes).
  • Variable udgifter:
    Størrelsen på variable udgifter afhænger af kørselsomfanget, fx brændstof, reparationer, dæk m.v.

Beregning af driftsudgifter, hvis forældrene ville have haft bil:

  • Personbil af almindelig størrelse:
    Hvis forældre på samme alder og i samme livssituation –men uden et barn med handicap –ville have haft bil, kan forældre med et barn med handicap, kun få dækket den nødvendige handicapbetingede kørsel, når barnet kan køres i en almindelig personbil. Det samme gælder, hvis forældrene har en ekstra almindelig personbil, men også ville have haft to biler, hvis barnet ikke havde et handicap. De handicapbetingede kørselsudgifter kan i disse tilfælde dækkes med udgangspunkt i statens lave kørselstakst. Det afgørende er, om de faktiske kørselsudgifter bliver dækket, da dette afhænger af bilens brændstofforbrug og brændstoftype.
  • Særlig stor og driftsmæssig dyr bil:
    Hvis barnets handicapbil er særlig stor og driftsmæssig dyr, kan forældrene, udover den handicapbetingede kørsel, også få dækket forskellen i drift mellem handicapbilen og en personbil af normal størrelse ved den ordinære kørsel. Beregning af forskel i drift skal ske på baggrund af den bevilgede bil, selvom borgeren har valgt at købe en dyrere bil.
    Den handicapbetingede kørsel skal dækkes ud fra de faktiske udgifter, hvor den ordinære kørsel skal dækkes ud fra den faktiske forskel i både faste og variable udgifter mellem en almindelig personbil og handicapbilen

Beregning af driftsudgifter, hvis forældreneikke ville have haft bil:
Hvis det kan sandsynliggøres, at forældrepå samme alder og i samme livssituation uden et barn med handicap ikke ville have haft bil, skal forældrenesom udgangspunkt have dækket alle faste og variable udgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel. Dette uanset størrelse på bil. Der skal i dette tilfælde ske fradrag i ordinær kørsel for udgifter til offentlig transport. 

Hvis der i en husstand er 2 biler, hvoraf den ene er en handicapbil, og det kan sandsynliggøres, at husstanden normalt ikke ville have haft 2 biler, skal alle faste udgifter dækkes til den ekstra bil. De variable udgifter til den ekstra bil dækkes som udgangspunkt kun ved handicapbetinget kørsel, idet ordinær kørsel forventes at ville foregå i første bil. Dog dækkes de variable udgifter, såfremt den ekstra bil er særligt stor og driftsmæssig dyr. 

Ved beregning af brændstof, tages der udgangspunkt i bilens officielle forbrug. Der kan dog være særlige forhold, hvor der skal tages udgangspunkt i det faktiske forbrug, ved fx varmeanlæg i bilenaf hensyn til barnets handicap. 

Værditab på bilen skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Det skyldes, at eventuelt værditab først kan konstateres ved udskiftning af bilen. 

Forældreneer ansvarligefor at sandsynliggøre deres kørselsbehov. Omfang af ordinær kørsel fastsættes ud fra det behov,andre forældre i samme alder og livssituation udenet barn medhandicap har. 

Fradrag i beregningen:

  • Handicapbetinget kørsel:
    Der fradrages ikke for sparet offentlig transport, da borgeren uden sit handicap ikke ville have haft transportudgiften. Udgiften kan heller ikke reduceres ud fra et skøn om, at kørslen kan kombineres med andre ærinder såsom fx indkøb. 
    Såfremt der forefindes et egnet kontrolsted tættere på familiensbolig, reduceres transportudgiftentilsvarende. 
  • Ordinær kørsel: 
    De udgifter som andre uden et handicap har til offentlig transport til ordinær kørsel, skal fratrækkes den samlede opgørelse af nødvendige merudgifter. 

Nødvendighedsvurdering af driftsudgifter:

  • Lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift:
    Udgifter hertil kan dækkes hos de forældre,somikke ville have haft bil, eller som på grund af barnets handicap har en særlig stor og driftsmæssig dyr bil. Dette kan fx væreudgifter tilserviceeftersyn for at bevare fabriksgarantien, eller nødvendige reparationer der opstår som følge af serviceeftersyn, og som er påkrævet,for at bilen kan anvendes forsvarligt. Der kan ligeledes være tale om dækning af vinterdæk, såfremt bilen ikke kan anvendes forsvarligt uden.
    Kørekortfornyelse dækkes, hvis forældreneikke ville have kørt bil, hvis de ikke havde haft et barn medhandicap. 
  • Ikke lovpligtige og valgfrie foranstaltninger, der ikke er nødvendige for den sikre drift: 
    Udgifter hertil kan ikke dækkes. Dette kan fx være serviceeftersyn efter eget ønske, eller vejhjælpsabonnement. 
  • Gammel bil: 
    Højere udgifter til reparation,der skyldes bilens høje alder,dækkes ikke, hvis forældreneikke har ansøgt om udskiftning af bilefter gældende regler.
  • Skader: 
    Skader som følge af førers uagtsomhed dækkes ikke. Såfremt skaden ikke skyldes førers uagtsomhed, som fx stenslag mod rude, kan udgiften dækkes såfremt det vurderes, at forældreneikke ville have haft bil, hvis de ikke havde haft et barn med handicap, eller hvis de har en stor handicapbil, der bevirker en højere udgift i forbindelse med skaden. 
Boligskift/boligændring

Der kan dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af nedsatfunktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse hos barnet/den unge efterservicelovens§ 41.
Bestemmelsen er dog subsidiær til servicelovens§ 116,stk. 2.Eksempler på hjælp efter servicelovens § 41:

  • Indskud i en ny lejebolig
  • Salgsomkostninger fxejendomsmæglersalær ved salg afhidtidig bolig
  • Leje af flyttebil
  • Dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til enhandicapegnet bolig
  • Forhøjede drifts-og forbrugsudgifter som følge af boligskiftet,f.eks. varme
Børneeksem

Normalt vil lidelser som børneeksem ikke være omfattet af målgruppen for servicelovens § 41, da der typisk ikke vil være tale om en indgribende lidelse. Dette beror på en konkret og individuel vurdering. 

Kun i meget ekstreme tilfælde med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger og behandling med præparater, der misfarver tøjet, eller kræver behandling med fedtcremer med en fedtprocent på over 50, kan der ud fra en konkret vurdering bevilges dækning af merudgifter.Hvis det er tilfældet foretages en vurdering af, om barnets lidelse skal vurderes med eller uden den medicinske behandling, som barnet modtager. 

Briller

Servicelovens § 41 er subsidiær til servicelovens § 112 om hjælpemidler.

Hjælp til dækning af merudgifter for briller eller kontaktlinser efter servicelovens§ 41 kan alene ydes i særlige situationer. Det gælderfxhyperaktive børn, der ofte kommer til at ødelægge deres briller,eller børn med en alvorligøjensygdom der bevirker, at synet ændresmeget, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigere end normalt.Der skal som altid være en sammenhæng mellem barnets handicap og det særlige behov, der begrunder merudgiften til briller ellerkontaktlinser.

Tilskuddet ydes til de billigste, egnede par briller. Det må forventes, at børns briller skal udskiftes hvert 2. år ifm., at barnet vokser og synsstyrken ændres.

Computer m.m.

Computere, IPads og smartphones m.v. anses som et almindeligt forbrugsgode og dermed ikke en nødvendig merudgift, jf. servicelovens § 41. 

Særligt tilbehør, der er nødvendigt i forhold til barnets handicap, kan søges via Hjælpemiddelafdelingen. Hvis computeren skal bruges i forbindelse med skolen, er det skolen, der skal betale udgiften.

Cykler og særligt udstyr

Der kan bevilges specialcykel eller specialudstyr, når dette sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg og fritid, på lige fod med resten af familien og jævnaldrende. 
Der er som udgangspunkt en egenbetaling på 1.500 kr. til cykel.

Såfremt cyklen skal bruges som fx transportmiddel, skal udgiften søges via servicelovens § 112. 

Reparationer
Reparationer betales af familien selv, medmindre udgiften er en følge af barnets funktionsnedsættelse. 

Ferie

Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af barnets/den unges funktionsnedsættelse i forbindelse med ferie, som familier i almindelighed holder.

Eksempler på merudgifter ved ferieophold:

Feriehus
Hvis familien pga. mange hjælpemidler fxhar brug for et størreferiehus, kan udgiften til det lejede hus –fratrukket prisen på etalmindeligt hus –medregnes som merudgift.

Priserne kan oplyses af udlejningsbureauet.

Færgebilletter
Merudgifter til færgebilletter på grund af en større bil dækkes.

Forsikringer

Forældre har mulighed for at tegne en særskilt ansvarsforsikring på barnet/den unge.Der kan i vurderingen bl.a. lægges vægt på, om forsikringen er frivillig, formålet med forsikringen samt mulighed for hjælp uden forsikring.Forskellen mellem den almindelige ogudvidede ansvarsforsikring kan medtages i en merudgiftsberegning.

Børneulykkesforsikringer dækkes ikke, da de ikke kan betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelse af et barn med nedsat funktionsevne. 

Kost og diætpræparater

Diabetes
Der kan bevilges dækning af nødvendige merudgifter, når der fra læge er dokumenteret diabetes hos barnet. 

Følgende kan indgå i beregningen af merudgifternes størrelse: Medicinudgifter, fratrukket evt. tilskud fra Sygesikringen Danmark. 

  • Glucagenpen: gives når der er alvorlig hypoglæmi –blodsukkeret er så lavt, at der ikke kan indtages juice eller sukker. 
  • Locoidcreme eller andet creme: ved hudproblemer forårsaget af plaster i forbindelse med pumpen, kan de være behov for locoidcreme. 

Diabeteskost:
Nødvendige oplysninger om energitrin indhentes hos klinisk diætist eller læge, der ligeledes bedes oplyse, om der anvendes specialvarer, samt om der er behov for et ekstraordinært stort forbrug af juice og/eller druesukker. 

Druesukker:
Der godkendes som udgangspunkt 1 pakke druesukker om ugen. 

Juice:
Juice bruges ved utilpashed, og der kan som udgangspunkt bevilges 2 juicebrikker ugentligt. 

Sygehus:
26 Behandlingsredskaber bevilges og betales af sygehuset. Følgende kan indgå:

  • Insulinpumpe: alt omkring pumpen er en sygehusudgift. 
  • Spritservietter: udgift til spritservietter, der anvendes ved pumpebeholdning, afholdes jf. sundhedsloven. 

Kan ikke bevilges som merudgift, hjælpemiddel eller via sygehus:

  • Bælte til pumpe
  • Kanyleboks

Cøliaki –glutenallergi
Det beror på en individuel, konkret vurdering af, hvor indgribende lidelsen cøliaki er for det enkelte barn,for at det kan vurderes, om barnet er omfattet af målgruppen for merudgifter,jf. servicelovens § 41.

Udgiften til bage-eller røremaskiner kan ikke bevilges efter § 41, da det betragtes som et almindeligt forbrugsgode. 

Laktoseintolerance
Det beror på en individuel, konkret vurdering af, hvor indgribende lidelsen laktoseintolerance er for det enkelte barn, for at det kan vurderes, om barnet er omfattet af målgruppen for merudgifter jf. servicelovens § 41.

Merudgifter til spædbørn, der er disponeret for allergi
Spædbørn, der er disponeret for allergi, men hvor allergien ikke er brudt ud, har ikke en langvarig og indgribende lidelse. Det gælder, selvom begge forældre har den samme allergi, og barnet derfor er dobbeltdisponeret. Forældrene har derfor ikke ret til dækning af merudgifter. 

Modermælkserstatning
Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der fxydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater. Sygesikringen giver tilskud til højt hydrolyserende modermælkserstatningspræparater. Det forudsætter, at lægen udskriver en såkaldt ”grøn recept”, som giver 60 % i tilskud. Denne lovgivning går forud for servicelovens § 41. Merudgiften udgør således de sidste 40 % af modermælkserstatningen.

Modermælkserstatning til børn over 1 år med diagnosticeret mælkeallergi 
Til små børn, der ikke kan tåle mælk, kan der fxydes hjælp til merudgifter til hydrolyseret modermælkserstatning. Det anbefales som minimum frem til 3-årsalderen og gerne længere, svarende til den mængde mælk børn uden mælkeallergi skal have. 

Sondemad 
Der kan ydes hjælp til børn, der ernæres helt eller delvist med sondemad. Der modregnes en forholdsmæssig egenbetaling. Hvis barnet ernæres udelukkende på sondemad, skal forældrene have en egenbetaling til kost pr. dag, jf. KL ́s takster.

Føllings sygdom 
Udgifterne til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (PKU/Føllingssygdom) afholdes af regionen. Præparaterne rekvireres direkte hosKennedyInstituttet, bortset fra præparatet Aminogran, der distribueres via apotekerne. 

Særlige diætpræparater 
Udgifterne til særlige diætpræparater, som fremstilles på sygehuset, og som barnet eller den unge skal indtage som led i en sygehusbehandling, afholdes af sygehusvæsenet.

Kurser

Der kan ydes hjælp til forældres, bedsteforældres, søskendes ogeventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendigdeltagelse i handicaprettede kurser.

Det er en forudsætning, at deltageren har en tæt relation til barnet/den unge, og at Køge Kommune vurderer, at kurset er relevant.

De udgifter, der kan være tale om, er for eksempel rejseudgifter, tabtarbejdsfortjeneste, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift,kursusmaterialer og pasning af søskende, som ikke skal med på kurset. I tilfælde af kurser med forplejning vil der ske reduktion af udgiften  iforhold til ”normaludgift”, som er følgende:

  • Voksne: kr. 75 pr. døgn
  • Børn under 12 år: kr. 40 pr. døgn.

Der bevilges som udgangspunkt ét relevant kursus, når et barn eller enung er nydiagnosticeret, eller familien første gang er blevetopmærksomme på behovet for et kursus.

Der kan herudover efter en konkret individuel vurdering ydes hjælp tilkurser under barnets/den unges opvækst ved særlige behov ogproblemstillinger i familien.

Det vurderesved behandling af ansøgning om kursus, om kommunen kan give råd og vejledning internt, eller omsundhedssektoren kan tilbyde kursus eller lign.

Medicin

Der kan ydes hjælp til egenbetaling af tilskudsberettiget medicin, somer nødvendig på grund af en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse hosbørn/unge. Hjælpen ydes til at dække den del af egen betalingen, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler.

Via egen læge er der mulighed for at søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til ikketilskudsberettiget medicin.

Siden 1. januar 2016 har derværet et fast årligt egenbetalingsloft på udgifter til tilskudsberettiget medicin. Egenbetalingsloftet udgør i 2020kr. 4.190. Egenbetalingsloftet erstatter det tidligere kronikertilskud ogbetyder, at alle borgere automatisk får 100 % tilskud til tilskudsprisenpå tilskudsberettiget medicin, når borgeren har haft en årlig egenbetaling til tilskudsberettiget medicin på over kr. 4.190 (2020).

Derfor er det maksimalt udgiften på kr. 4.190( 2020), der kan indgå iden årlige beregning af merudgifter.

Der ydes kun merudgift til det billigste produkt.

Merudgiftsudbetaling: 
Merudgiften beregnes og udbetales som udgangspunkt som en løbende merudgift, hvorforældrene selv betaler medicinregningen.Det kan i særlige tilfælde aftales, at leverandør fakturerer Køgekommune direkte. På den måde sker der indberetning til Sygeforsikring Danmark, og kommunen betaler kunden andel af merudgifterne til medicin som der er lovhjemmel til, jf. servicelovens § 41. 

Medicinbevilling: 
Der kan i særlige tilfældebevilges betaling af medicin direkte til apoteket:

  • Ved tvivl om, hvorvidt barnet den unge ellers ikke vil få sin medicin med begrundelse i forældrenes manglende økonomiske formåen. Ved opstart af en sag, hvor det kan være svært at beregne den præcise merudgiftsydelse på medicin.
  • Ved omlægning af et barns medicin, da det kan være svært at beregne den præcise merudgiftsydelse på medicin.Børn, der er udsat for hyppige skift/ændringer i deres medicin,og som får mange forskellige præparater. 

Dokumentationspligt: 
Det påhviler forældrene at sandsynliggøre barnet / den unges medicinudgifter og dette kan gøres ved, at forældrene fremviser ekspeditionslister fra apotek, udtalelse fra egen læge e.l..

Sygesikringen Danmark 
Er barnet tilmeldt Sygesikringen Danmark fratrækkes evt. tilskud før beregningen foretages af de årlige merudgifter til medicin. 

Enkelttilskud 
Der kan i særlige tilfælde, jf. sundhedslovens § 145, ydes enkelttilskud til medicin, der er lægeordineret, ogsom der ikke ydes generelt tilskud til efter sundhedslovens § 144. Enkelttilskudsbevilling gør medicinen tilskudsberettiget. Det betyder, at medicinkøb bliver indberettet til CTR –det Centrale Tilskuds Register, og der ydes tilskud til medicinen med den procentsats, som saldoen i CTR –det Centrale Tilskuds Register berettiger til. 

Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos Sundhedsstyrelsen. Eksempler på medicin, der gives enkelttilskud til: 

  • ADHD: Ritalin, Methylphenidat, Strattera og Modafinil
  • Forstoppelse: Movicol
  • Græspollenallergi: Grazax 

Forhøjet tilskud 
Nogle lægemidler indeholder det samme lægemiddelstof, men har forskellige tilsætningsstoffer. Disse lægemidler kaldes synonyme og danner en tilskudsgruppe. Hvis den medicin, der er udstedt recept til, indgår i en tilskudsgruppe, gives kun fuldt tilskud til den billigste medicin i gruppen. Hvis der bruges et af de dyrere præparater i en tilskudsgruppe, skal forældrene selv betale hele forskellen mellem prisen på den billigste og den dyrere medicin,medmindre der er givet bevilling på forhøjet tilskud. Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos Sundhedsstyrelsen. For at få tilskud skal der eksempelvis være tale om:

  • Allergi overfor tilsætningsstoffer i den billigste medicin 
  • Bivirkninger ved brug af den billigste medicin 

Ikke tilskudsberettiget medicin 
Der kan helt undtagelsesvist efter en konkret og individuel vurderingydes hjælp til nødvendig lægeordineret medicin, som Lægemiddelstyrelsen ikke yder tilskud til, fxspecialfremstillet medicin.

Terminaltilskud 
Børn og unge, som er i terminalfasen, kan få al medicin gratis, når de har en bevilling af terminaltilskud fra Sundhedsstyrelsen. Ansøgning sker gennem lægen. En bevilling af terminaltilskud er tidsubegrænset. 

Rengøring

Der kan ikke bevilges rengøring efter servicelovens § 41, idet denne § er subsidiær til andre bestemmelser i serviceloven. 

Renovation

Flere familier til børn der bruger ble, har større affaldscontainere. Er behovet for en større affaldscontainer alene begrundet i barnets funktionsnedsættelse, kan der dækkes merudgifter i forhold til forskellen mellem udgifterne til almindelig helårsstativ og den mindste container.

Sygehusophold

Hvis et barn eller en ung indlægges på sygehus på grund af den nedsatte funktionsevne/lidelse, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter under forudsætning af, at det er nødvendigt: 

  • at en eller begge forældre er til stede, f.eks. så de hurtigt kan tilkaldes 
  • for at opnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi 
  • nødvendig information fra læge/sygehus 

Nødvendigheden af begge forældres tilstedeværelse pga. lidelsen skal dokumenteres af læge eller sygehus. 

Overnatning 
Der kan ydes hjælptil merudgifter til overnatning for forældrene på sygehusets patienthotel eller lignende, hvis sygehuset ikke stiller gratis sengeplads til rådighed. 

Kost 
Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til kost til forældre, når sygehuset ikke stiller forplejning til rådighed. Der skal ske modregning for de normale udgifter til kost. 

Befordringsudgifter 
Under barnet/den unges ophold på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af forældrenes merudgifter til befordring til besøg hos barnet/den unge, i det omfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge. 

Denne kørsel dækkes med billigste offentlige transport eller statens lavest km-takst. Se Takster –KL’s satser og/eller Befordring.

Vask og tørring

Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller indgribende kroniskeellerindgribende langvarige lidelse medfører merudgifter til ekstra vask og tørring, kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp hertil. 

Forældrene skal sandsynliggøre sammenhængen mellem barnets funktionsnedsættelse og behovet for ekstra vask. 

Som udgangspunkt følges Forbrugerrådets anbefaling om hele året at tørre tøj udendørs, hvorfor tørretumbling af tøj ikke som udgangspunkt betragtes som en nødvendig merudgift, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. 

Oplysningerne om børnefamiliers normalforbrug af vask og tørring, anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en familie har merudgifter forbundet hermed, og omfanget af evt. merudgift. 

Normal vask+ tørring        Ca. 2,2 vaske pr. person pr. uge

Normalforbruget er skønnet på baggrund af oplysninger om en husstand på 2,2 personer, jf. Energistyrelsen og SEAS-NVE. 

Dertages udgangspunkt i, at en vaskemaskine af energimærke A+++, koster 8 kr. pr. vask. inkl. vand, el, vaskepulver, afskrivning og reparation.
(https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-vaskemaskine-3797) 

Hvis det helt undtagelsesvis vurderes, at der er grundlag for at fravige Forbrugerrådets anbefaling om at tørre tøj udendørstages der ved beregning af merudgifter udgangspunkt i, at en tørretumbler af energimærke A+++, koster 4,88 kr. pr. tumbling inkl. el, afskrivning og reparationer. 
(https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-toerretumbler-16134)

Vådliggere

Der kan isærlige tilfælde ydes dækning af merudgifter til børn under 6 år, hvis barnet på grund af sin lidelse har behov for at få skiftet ble væsentlig oftere end andre alderssvarende børn.

Omfanget afnormalforbrug for mindre børn er individuelt, mennormalforbruget skønnes til at være omkring fem-seks bleer om dagen –dog flere, hvis der er tale om helt små børn.

Der skal foreligge dokumentation fra egen læge eller hospital for, at alle behandlingsmuligheder er udtømte, og at det ikke er muligt at behandle lidelsen med andet end hjælpemidler (bleer, medicin, kateter m.v.).

Hvis barnet er over 6 år, kan bleer bevilges som hjælpemiddel efter servicelovens§ 112.

Andre udgifter

Ovennævnte udgifter er ikke udtømmende og andre udgifter vil kunne dækkes, hvis de efter en konkret vurdering må anses for velbegrundede og sandsynliggjorte merudgifter på grund af den nedsatte funktionsevne. 

 

 

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje