Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Ejerbolig Hegnsyn

Hegnsyn

Hegnsynet fungerer uafhængigt af kommunen. Vi kan ikke blande os i Hegnsynets sager, men vi fungerer som sekretær for Hegnsynet

Hvad kan Hegnsynet behandle 

Hegnsynet kan behandle tvister mellem grundejere om fælleshegn og egne hegn, samt om grene, som beskadiger hegn, som generer færdsel på naboejendommen eller som er direkte farlige.  

Hvad er et fælleshegn?  

Fælleshegn er hegn i skel og hegn, der delvis står på den ene og anden side af skellet. 

Hvad er egne hegn? 

Egne hegn står helt på egen grund langs skel og ikke længere væk fra skellinjen end 1,75 m. 

Hegnsynet kan ikke behandle tvister om indre hegn (dvs. hegn, som ikke er fælleshegn eller egne hegn), enkeltstående træer og anden beplantning ved ejendomsskel. Disse tvister skal behandles af domstolene. 

Hvordan kan jeg få hegnsyn 

Det er altid bedst at tale med sin nabo og prøve at finde en løsning i fællesskab. Lykkes det ikke, har du mulighed for at anmode om et hegnsyn. 

Vederlag  

Et hegnsyn koster 2.100 kr., og det er Hegnssynet, som afgør, hvem af parterne, der skal betale vederlaget.  
 
En anmodning om hegnsyn skal altid være skriftlig. 

Benyt formularen fra www.hegnsloven.dk

Du skal gemme blanketten på din enhed lokalt og derefter sende den på mail til udlejning@koege.dk  eller pr. post til:
 
Køge Kommune 

Teknik- og Miljøforvaltningen 
Torvet 1 
4600 Køge 
Att.: Hegnsynssekretær Charlotte Lindgaard  

 
Det er meget vigtigt, at du på formularen præciserer din påstand, så der ikke kan opstå tvivl om, hvad det er, du ønsker Hegnsynets hjælp til at opnå. En påstand kunne fx. være: "Jeg ønsker, at naboen skal deltage i arbejdet og udgiften til en bøgehæk plantet som fælleshegn mellem vores ejendomme." 
 
Det er den, der klager, der skal levere alle oplysninger til sagen. Tænk på, om der er servitutter, en lokalplan eller andet, som gælder for netop din ejendom. 

Hegnsynet skal ikke selv hente oplysninger om din sag, men skal neutralt tage stilling til din og din nabos uenighed. Hegnsynet kan ikke vejlede dig om din konkrete sag, før der afholdes møde på stedet, men har du generelle spørgsmål til hegnslovens regler, kan du kontakte Hegnsynets sekretær på tlf.: 56672453.   

Du kan også finde mere information på www.hegnsloven.dk eller www.hegnsyn.dk 

 

Hegnsynets medlemmer 

Medlemmerne i Hegnsynet er udpeget af Byrådet:  
 
Nicolai Keis Andersen, Formand 

Palle Rom 

Ove Pedersen 

 

Hegnsyn

Teknik- og Miljøforvaltningen, Køge

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje