Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Energi, vand og varme Kloak, spildevand og regnvand Afdragsordning for forbedret spildevandsrensning

Afdragsordning for forbedret spildevandsrensning

Har du fået et påbud om forbedret spildevandsrensning, eller påbud om tilslutning til kloak? Så kan du ansøge om fristforlængelse og afdragsordning.

Der findes en hjælpeordning ved påbud om forbedret spildevandsrensning eller påbud om tilslutning til kloak. Hjælpeordningen gør det muligt for berørte borgere, at ansøge om fristforlængelse på minimum 3 år til at efterkomme påbuddets krav, samt ansøge om en afdragsordning. 
 
Hjælpeordningen er tiltænkt de økonomisk trængte borger. Der er krav om, at husstandens samlede indkomst ligger under en beløbsgrænse på 352.642 kr. i 2024. Beløbet forhøjes med ca. 46.197 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år (dog max 4 børn).  

Påbud om separering af kloak er ikke omfattet af denne ordning (separering af kloak er, når der etableres både en kloakledning til spildevand og en kloakledning til regnvand). 

Sådan ansøger du

Din ansøgning kan indgives elektronisk via digital post. Ønsker du at sende ansøgningen med sikker post, skal du gøre som følger:

  • Du kan se vejledning om hvordan du udfylder skemaet i notatet, som der er et link til herunder.
  • Hent ansøgningsskemaet ved at klikke knappen "Hent ansøgningsskema til afdragsordning". Udfyld skemaet digitalt. 
  • Vedhæft skemaet i Digital post - på knappen 'Ansøg om afdragsordning' (du skal bruge MitID)
  • Skriv som emne: ”Afdragsordning spildevandshåndtering”. Du skal vedhæfte den udfyldte ansøgningsblanket sammen med dokumentation i form af seneste, endelige årsopgørelse fra SKAT, for alle beboere i ejers husstand. 

 

Digital post er en sikker måde at fremsende fortrolige oplysninger på – alternativt kan blanket og oplysninger fra SKAT også sendes som papir i lukket kuvert med Post Danmark. 

Yderligere information

Du kan læse mere om afdragsordningen i "Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt". 

Du kan også læse mere om afdragsordningen på Energistyrelsens hjemmeside.

Spildevand

Torvet 1, 4600 Køge

Telefontider og åbningstider

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje