Regn- og Spildevandsplan 2021-2026 Bilag 15 Krav til rensning af overfladevand

Nye tilladelser til udledning af overfladevand fra veje og byområder gives med krav om, at vandet skal renses og ofte også forsinkes. Ved store erhvervsanlæg på mere end 11.000 kvm tager kommunen stilling til, om de ligger over eller under bagatelgrænsen for rensning af overfladevand. Tagvand må dog generelt nedsives direkte. Ansøgere om udledningstilladelse skal sørge for, at deres ansøgninger giver alle de oplysninger der skal til for, at kommunen kan vurdere, at nedenstående krav er opfyldt.  

VANDKVALITET 

Miljøbeskyttelseslovens § 3, rensning med BAT. Kommunen skal stille krav til rensning af overfladevand således at Bedst Anvendelige Teknologi (BAT) benyttes jf.  Miljøbeskyttelseslovens § 3. BAT rensning er defineret med funktionskrav i form af våde regnvandsbassiner med et vådvolumen på 180-250 m3 pr. reduceret hektar opland, det modtager overfladevand fraⁱ. Funktionskravet er præciseret i NMKN afgørelse i sag NMK-10-00107ⁱⁱ. LAR-løsninger, der renser tilsvarende, kan også godkendes. Våde bassiner af den nævnte størrelse antages at rense med følgende rensegrader og det skal LAR løsninger altså også overholde:  

Vandområdeplan 2016-2021 stiller krav til rensningen og forsinkelse af overfladevand fra de urbane områder. Udledningen må heller være til hinder for, at recipienterne ikke kan opnå opfyldelse af vandområdeplanens miljømål.   

Habitatbekendtgørelsen stiller krav om, at beskyttede naturtyper i udpegede områder, ikke må få forringet tilstand.  

I Køge Kommune udleder vi til flg. Beskyttede vandområder:   

• Køge Å beliggende nedenfor Vester Ringvej ved Regnemark By med de ellesumpe, der ligger undervejs og 
• Lagunen bag Ølsemagle Revle.  

Følgende vandløb udleder til Lagunen: Skensved Å, Snogebækken, Ellebæk Nord og diverse regnvandsudløb. 

Følgende vandløb udleder til Køge Å: Bøgedevandløbet, Kimmerslev Møllebæk, Ejby Møllebæk, Tranemosebæk, Bjørnholmløbet, Slimminge Å, Vemmedrupvandløbet, Vindegårdsvandløbet, Bjæverskovvandløbet, Egerisbæk og Tangmosebækken. 

Den største konsekvens af dette er, at byudvikling og byfortætning ikke må medføre en forøget næringsstofbelastning af Lagunen, hvis naturtyper er prægede af, at være truede af for høj tilførsel af næringsstoffer. Ansøgninger om udledningstilladelser til disse vandløb vil blive vurderet ift, om de fører til større udledning af næringsstoffer end status. Kan ansøger ikke rense overfladevandet tilstrækkeligt på matriklen, kan projektet kun blive godkendt på vilkår om, at man tinglyser et projekt, som nedsætter udledningen af næringsstoffer tilsvarende og dette projekt skal ligge indenfor oplandet til den samme recipient.  

Byudvikling som omlægger landbrugsområder. Mens jord er i anvendelse til dyrkning (i omdrift) afstedkommer det, at der udledes langt større mængder kvælstof end når, det er blevet inddraget til byudvikling. Da landbrugsjorden antages at binde fosfor hårdt og derfor kun udleder små mængder fosfor, skal det vurderes, om byudvikling kan føre til, at der udledes mere fosfor. Det er vurderet i notatetIV, som KLAR har fået udarbejdet i 2018, at separatkloakerede områder udleder lidt mindre fosfor efter rensning af overfladevandet end landbrugsmæssig udnyttelse gør. Derfor giver kommunen udledningstilladelser til byudviklingsområder uden at stille krav til fosforrensning ud over BAT-kravet.   

Når der byfortættes kan der blive tale om, at et areal udleder mere kvælstof og fosfor end hidtil. Der foretages en beregning af udledningen af næringsstoffer i status- og plansituationen. Udledes der flere næringsstoffer i plansituationen, skal det vurderes, om merudledningen er højere end den tålegrænse, naturtypen har. Hvis det er tilfældet kan der gives tilladelse til at udføres projekter andre steder i vandoplandet til det pågældende habitatområde, der skal beskyttes. Der skal være tale om tinglyste projekter, som betyder at andre arealer, typisk landbrugsarealer, nedsætter udledningen af næringsstoffer således at recipienten samlet set ikke belastes yderligere. Dette kan gøres ve at omlægge jorden fra at være i omdrift til at blive lagt i vedvarende græs eventuelt med græsning så der endda fraføres næringsstoffer. Køge Kommune redegør i administrationsgrundlag for tilladelser til udledning af næringsstoffer med regnvand for den lovgivning og klagenævnsafgørelser, vi tager udgangspunkt i (henvisning).  

For at kunne beregne om projektet vil blive årsag til en merudledning, har vi lavet en beregningsvejledning for stofudledning fra et opland ved status og plan. Dette gøres ved hjælp af bilag 16 Beregningsmodel til vurdering af stofudledningen ved ansøgning om udledningstilladelse   

HYDRAULISK BELASTNING 

Er vandløbsrecipienten hydraulisk belastet skal udledningen neddrosles til den hastighed vandløbet kan tåle uden, uden at blive yderligere hydraulisk belastet af udledningen.  Der redegøres hydraulisk om disse forhold og der foreligger hydrauliske analyser for en række af vores vandløb: Skensved Å, Snogebækken, Tangmosebækken, Præstebækken og Holmebækken. Som minimum ved hydraulisk belastning forlanger kommunen at der drosles til median max vandføring, som for de større vandløb kan findes ved opslag i vandløbets regulativ eller hentes i regulativet for det nærmest beliggende større vandløb. Følgende udledningshastigheder er anvendt i tilladelser og kan bruges vejledende.

ⁱ Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49. Lokal rensning af regnvand. 1992. Tabel 4.1 
http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/1993/feb/lokal-rensning-af-regnvand/ 

ⁱⁱ Afgørelse i sag om udledningstilladelse til udledning af overfladevand til Køge Bugt. 9. Marts 2012. 
https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/ebb2ddb2-6f3b-4e0f-ac72-39ba1f2140de?highlight=NMK-10-00107  

ⁱⁱⁱ Funktion, dimensionering og drift af våde bassiner for videregående rensning af afstrømmet regnvand i byer 
http://www.life-treasure.dk/PublicFiles/Teknisk_vejledning_LIFE-treasure.pdf