Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Energi, vand og varme Kloak, spildevand og regnvand Tilretning af BBR til separatkloakeret

Tilretning af BBR til separatkloakeret

Ved ejendomshandler ønsker mange boligejere og ejendomsmæglere at få opdateret BBR. For at kunne tilrette BBR, skal man dog være helt sikker på at det private afløbssystem er korrekt tilsluttet til offentlig kloak.

Den kommunale planlægning af kloakeringsforhold fremgår af Køge Kommune Regn-og Spildevandsplan 2021-2026. På kommunens digitale kort kan man orientere sig om de planlagte tiltag og status for kloakering.

De allerede vedtagne kloakforhold fremgår af Regn- og Spildevandsplanens kortbilag 12 og kortbilag 13. Kortmaterialet viser således kommunens forventninger til kloakforholdene. Der er dog en lang række ejendomme, hvor kloakforholdene ikke er opdateret. 

Derfor kan man som grundejer med fordel tjekke BBR. I BBR er der angivet en række koder til at beskrive forskellige former for spildevandsforhold.  Hvis der i feltet med ”Afløbsforhold” står ”Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg” er det en gammel og simpel kode, som kræver nærmere undersøgelse fra grundejers side. Listen med de nye og gældende afløbskoder er mere kompliceret og kræver en detaljeret viden, før der kan tilrettes.

Er BBR-oplysningerne om ejendommen ikke korrekte?

Når en ejendom ikke er registreret med opdaterede kloakforhold, skal grundejeren i gang med en undersøgelse. Undersøgelsen kan gennemføres på to måder. 

  1. Gennemgå det online byggesagsarkiv (www.filarkiv.dk) for at se om der er gamle tegninger, som dokumenterer, at der allerede er foretaget separatkloakering. 
  2. Få en kloakmester til at gennemgå ejendommens samlede afløbsforhold og fremsende en underskrevet kloaktegning for at forholdene er i orden. 

Inden tilbudsgivning kan grundejer med fordel udlevere kommunens krav til færdigmelding til kloakmesteren, Køge Kommunes krav til bygherre og kloakmester, så det sikres at alt er med ved første færdigmelding.  

Som oftest er der foretaget korrekt tilslutning af kloakken, men det sker, at Køge Kommune registrerer fejl ved tilslutningen til offentlig kloak (forkert kobling af ledninger, ulovligt forhold eller lignende). Ved disse fejl håndhæves forholdet overfor den til enhver tid gældende ejer. 

Spildevand

Torvet 1, 4600 Køge

Telefontider og åbningstider

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje