Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Borger Bolig og byggeri Styringsdialoger Styringsdialog 2023 med Boligselskabet Tinggården Herfølge

Styringsdialog 2023 med Boligselskabet Tinggården Herfølge

Styringsdialog den 10. august 2023, kl. 9.45-10.45

Deltagere:
Teamchef, Helle Hjorting Damberg, DAB
Økonomi- og bestyrelseskonsulent, Cathrine Øhlers, DAB
Selskabsbestyrelsesformand, Pernille Fornø, Tinggården

Deltagere fra Køge Kommune:
Regnskabsmedarbejder, Nicole Frost, Kultur- og Økonomiforvaltningen
Specialkonsulent, Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen
Virksomhedsambassadør og byggesagsbehandler, Brian Mortensen, Teknik- og Miljøforvaltningen
Energi- og varmeplanlægger, Sebastian Gonzales Paag, Teknik- og Miljøforvaltningen
Planlægger, Annette Fischer-Rasmussen, Teknik- og Miljøforvaltningen
Juridisk konsulent, Maria Høst, Kultur- og Økonomiforvaltningen

Sted:
Mødelokale 2, Det gl. Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge.

Referent
Maria Høst

Dagsorden

  1. Velkomst og præsentation
  2. Status fra boligorganisationen
  3. Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
  4. Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
    1. Fremtidig varmeforsyning og godkendelse af blokvarmecentraler
  5. Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
  6. Aftaler
  7. Evt.

Ad pkt. 1) Velkomst og præsentation

Køge Kommune bød velkommen til årets styringsdialogmøde, og efterfølgende præsenterede mødedeltagerne kort sig selv.

Ad pkt. 2) Status fra boligorganisationen

Boligselskabet oplyser, at der har været rekrutteringsudfordringer, hvorfor der i øjeblikket ikke er en afdelingsbestyrelse, men alene en selskabsbestyrelse, som i stedet er udvidet med flere medlemmer. Det er hensigten, at de skal have en ny afdelingsbestyrelse på sigt og sørger for, at der opfordres til at stille op dertil og afholder også i den forbindelse fællesmøder, debatmøder og sociale arrangementer.

Det oplyses, at der er grupperepræsentanter fra de 12 familiegrupper. De afholder hvert år seks møder, hvor selskabsbestyrelsesformanden også deltager. Der består et godt samarbejde og er en god strategi for kontakt.

Selskabsbestyrelsen har fokus på at få styr på økonomien, herunder henlæggelser og korrekt brug for konti. Der er i den forbindelse taget initiativ til egenkontrolundersøgelser.

Der er fortsat fokus på effektiviseringer. Herudover er der også fokus på inddragelse af beboere. Der har tidligere været utilfredshed over, at informationer var længe undervejs, hvorfor der nu bruges tid på møder, referater, træffetid, høringer mv., for at imødekomme et godt informationsniveau.

Der skal foretages udskiftning af tag mv. grundet asbest.

Ad pkt. 3) Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)

Økonomisk Afdeling oplyser, at regnskabet ikke er gennemgået, da boligselskabet ikke har godkendt det.

Selskabsbestyrelsesformanden udleverer en redegørelse og forklarer baggrunden for, at regnskabet ikke er godkendt.

DAB oplyser, at regnskabet ikke bliver ændret, men korrigeret i forbindelse med årsregnskabet.

Økonomisk Afdeling oplyser at der skal indsendes en ansøgning til kommunen vedrørende regnskabet.

Ad pkt. 4) Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen)

Boligselskabet oplyser, at der er et større omfang af asbest end først antaget, hvorfor begge tage skal udskiftes samtidig. Det betyder en større huslejestigning.

DAB oplyser, at de er i dialog med Landsbyggefonden om oprettelse af en sag om kapitaltilførsel, da huslejestigningen vil bevirke, at huslejen bliver høj. De ser herudover ind i de muligheder der er for at begrænse huslejestigningen.

DAB fortæller, at tidsplanen for et færdigt projekt er 1,5-2 år.
DAB informerer om, at de har udfordringer med BBR i forhold til differencer på kvadratmeter af lejligheder og efterspørger råd til at få forholdet bragt i orden. Det skyldes blandt andet, at tidligere supplementrum, nu er sammenlagt med beboelsesrum. Udfordringen har betydning for beboernes boligstøtte.

TMF fortæller, at boligselskabet selv er ansvarlige for, at oplysningerne der fremgår af BBR er korrekte samt at de kan anvende en landmåler eller rådgiver, som kan udarbejde en plantegning og detaljeret oversigt over fordelingen af kvadratmeter.

Ad litra a) Fremtidig varmeforsyning og godkendelse af blokvarmecentraler

Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at der er stor fokus på grønomstilling, hvorfor der over en årrække skal installeres fjernvarme i Køge Kommune.

Det oplyses, at der for boligorganisationer med blokvarmecentral skal indsendes et projekt til kommunal godkendelse i forbindelse med ændringer i deres varmeforsyning.

Det er ambitionen, at alle projekter vedrørende ændring til fjernvarme er godkendt inden udgangen af 2023.

Alternativet til fjernvarme er vedvarende energi, herunder varmepumpe og solceller, men for at et projekt om ændring hertil kan godkendes, skal det dokumenteres, at løsningen er samfundsøkonomisk bedre rentabel end fjernvarme.

Der udsendes et brev til alle boligorganisationer med blokvarmecentral med information vedrørende krav om godkendelse af ændringer i varmeforsyning.

Slutteligt informeres der om, at Tinggården er godkendt til at få fjernvarme og dermed kandidater til at kontakte Køge Fjernvarme med henblik på etablering heraf samt at Køge Fjernvarme har forsyningspligt overfor boligselskabet.

Ad pkt. 5) Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)

Boligselskabet oplyser, at kommunen ved anvisning af borgere skal være opmærksomme på at visitere korrekt. Afdelingen har netop haft en sag, hvor en familie blev placeret i en lille bolig uden køkken.

Velfærdsforvaltningen fortæller omkring arbejdet med en ny kommunestrategisk rammeaftale, der påbegynder i efteråret.

Selskabsbestyrelsen har fået henvendelser fra beboere på grund af bekymring over de forventede huslejestigninger. DAB spørger hvad de kan tilbyde, hvis anviste beboere er i risiko for udsættelse.

DAB tilbyder ikke aktuelt økonomisk rådgivning til beboere.

Velfærdsforvaltningen oplyser, at Køge Kommune har et gratis tilbud om gælds- og økonomirådgivning på Gymnasievej 21, 4600 Køge. Træffetiden er den 1. og 3. torsdag i måneden fra kl. 15-18. Der kan læses mere herom på Køge Kommunes hjemmeside: Gratis tilbud om gælds- og økonomirådgivning (koege.dk).

Herudover nævnes også reglerne for boligsocial henvisning, som der kan læses mere om på Køge Kommunes hjemmeside: Den boligsociale anvisning (koege.dk)

Ad pkt. 6) Aftaler

Annette Fischer-Rasmussen kontakter Cathrine Øhlers, DAB, caoe@dabbolig.dk vedrørende fjernvarme.

Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen, informerer Signe Graulund om opmærksomhedspunktet vedrørende anvisning.

Cathrine Øhlers, DAB, kontakter Brian Mortensen, Teknik- og Miljøforvaltningen, vedrørende spørgsmål om ændringer i BBR.

Nicole Frost, Økonomisk Afdeling, kontakter Cathrine Øhlers, DAB, caoe@dabbolig.dk, med henblik på indsendelse af ansøgning vedrørende regnskab.

Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen, kontakter Cathrine Øhlers, DAB, caoe@dabbolig.dk, med information om kommunal kontaktperson i forhold til restancesager.

Ad pkt. 7) Evt.

Referenten orienterer om, at der vil blive afholdt fællesmøde for boligorganisationer i november 2023 og de vil modtage en invitation senere.

Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje