---
title: "Styringsdialog 2025 med Køge Boligforening af 1943"
date: "2025-04-10"
created: "2025-04-10"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Bolig og byggeri](https://www.koege.dk/borger/bolig-og-byggeri)

                    [Styringsdialoger](https://www.koege.dk/borger/bolig-og-byggeri/styringsdialoger)

                [Styringsdialog 2025 med Køge Boligforening af 1943](https://www.koege.dk/borger/bolig-og-byggeri/styringsdialoger/styringsdialog-2025-med-koege-boligforening-af-1943)

# Styringsdialog 2025 med Køge Boligforening af 1943

**Dato:**

Den 10. april 2025, kl. 11:00-11:30.

**Deltagere fra boligselskabet/afdelingen:**

Bestyrelsesmedlem, Anne Lise Hansen

Bestyrelsesmedlem, Marianne Bistrup Hansen

**Deltagere fra Køge Kommune:**

Økonomikonsulent. Nicole Frost, Økonomi- og Koncernservice

Specialkonsulent, Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen

Emma Madsen, Elev, Velfærdsforvaltningen

Virksomhedsambassadør og byggesagsbehandler, Brian Mortensen, Teknik- og Miljøforvaltningen

Juridisk specialkonsulent, Maria Høst, Økonomi- og Koncernservice

**Sted:**

Mødelokale 3, Det gl. Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge (indgang 2 fra gården). Ved ankomst ringes på dørtelefonen til mødelokale 3. Der er elevator op til mødelokalet.

**Referent:**

Emma Madsen

**Emner**

1. Velkomst og præsentation
2. Status fra boligorganisationen
3. Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
4. Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
5. Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
6. Aftaler
7. Eventuelt

## Ad 1) Velkomst og præsentation

Køge Kommune bød velkommen til årets styringsdialogmøde, og efterfølgende præsenterede mødedeltagerne kort sig selv.

## Ad 2) Status fra boligorganisationen

Boligforeningen orienterede om, at projektet vedrørende udskiftning af faldstammer og rør forventes påbegyndt til sommer.

Det går i øvrigt godt i boligforeningen.

## Ad 3) Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)

Boligforeningen oplyste, at der ikke opleves stor udskiftning i boligerne.

Velfærdsforvaltningen orienterede om, at hver tredje bolig skal anvises af kommunen.

Derudover efterspørger Velfærdsforvaltningen en tilbagemelding vedrørende repræsentanter og deltagelse i Alment Boligforum.

## Ad 4) Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)

Økonomisk Afdeling har gennemgået regnskabet og revisionsprotokollatet og det er taget til efterretning.

## Ad 5) Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)

Brian orienterer om, at Vejmyndigheden til tider oplever udfordringer med utilstrækkelig parkering i boligområder, hvor boligselskaberne ikke har etableret nok parkeringspladser. Kommunen er generelt positivt indstillet over for parkering langs offentlige veje, men opfordrer boligselskaberne til i rimelig grad at sikre tilstrækkelig parkering, herunder gæsteparkering.

I enkelte tilfælde har parkeringssituationen udviklet sig i en sådan grad, at det har været nødvendigt for Vejmyndigheden at indføre parkeringsforbud af hensyn til trafiksikkerheden.

Kommunen opfordrer derfor boligselskaberne til at tage beboernes behov i betragtning og være opmærksomme på de muligheder og begrænsninger, der eksisterer i forhold til parkering.

## Ad 6) Aftaler

Anne Lise Hansen skriver til Rikke Willesen vedrørende deltagelse i Alment Boligforum.

## Ad 7) Evt.

Intet at bemærke.
