Styringsdialog 2025 med Lejerbo Køge Bugt
Dato:
Den 11. september 2025, kl. 12:30-14:00
Deltagere fra boligselskabet/afdelingen:
Forretningsfører, Jeanette Larsen
Formand, Johnny Jensen
Deltagere fra Køge Kommune:
Specialkonsulent, Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen
Virksomhedsambassadør og byggesagsbehandler, Brian Mortensen, Teknik- og Miljøforvaltningen
Juridisk specialkonsulent, Maria Høst, Økonomi- og Koncernservice
Afbud:
Økonomikonsulent, Nicole Frost, Økonomi- og Koncernservice
Forvaltningskonsulent, Kim Dommer
Sted:
Mødelokale 2, Det gl. Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge (indgang 2 fra gården). Ved ankomst ringes på dørtelefonen til mødelokale 2. Der er elevator op til mødelokalet.
Referent:
Maria Høst
Emner
1. Velkomst og præsentation
2. Status fra boligorganisationen
3. Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
4. Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
5. Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
6. Aftaler
7. Eventuelt
Ad 1) Velkomst og præsentation
Køge Kommune bød velkommen til årets styringsdialogmøde.
Ad 2) Status fra boligorganisationen
Administrationen i Lejerbo og DAB er blevet sammenlagt.
Der er ansat to nye varmemestre, og der er fokus på medarbejderudvikling med mulighed for job- og stillingsskifte for at sikre tilfredse medarbejdere. Organisationen overvejer desuden at ansætte en ejendomsfunktionsnær-elev efter tidligere succesfulde elevforløb, hvor eleverne roterede i forskellige afdelinger og blev aflønnet af organisationen. Der anvendes betydelige ressourcer på byggesager i driften. På det boligsociale område er prækvalifikationen af helhedsplanen godkendt, og rammeaftalen vedrørende udlejning fungerer tilfredsstillende, mens udlejningen generelt kører godt.
Det er udfordrende at rekruttere til beboerdemokratiet, og det har været overvejet at etablere børnebestyrelser som en mulig løsning.
Ad 3) Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
Der har været områdevandring i Søparken, Humlekærgård, omkring Cirkelhuset samt på stierne og i den grønne kile. Det var en positiv oplevelse, hvor mange af de samme forhold blev påtalt, herunder belysning og beskæring af grønt. Der skal etableres direkte dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende områdets planlægning.
Politiet har tilbudt at deltage på beboermøder for at fremme samarbejde og dialog om området, og der er samtidig en opfordring til at anmelde forhold til politiet eller tippe anonymt.
Den boligsociale helhedsplan er forhåndsgodkendt, og den endelige godkendelse tilpasses byrådets mødeplan.
Ad 4) Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
Økonomisk Afdeling har ingen bemærkninger til regnskabet.
Lejerbo arbejder fortsat med en budgetstrategi, og har fokus på henlæggelser og konsolidering.
Ad 5) Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
Køge Kommune har modtaget dokumentation fra Verdis modtageanlæg, som viser mangelfuld affaldssortering. For at sikre højere kvalitet af det indsamlede affald og øge genanvendelsen vil kommunen indføre skærpet modtagekontrol. Fejlsorterede beholdere vil blive afvist og først tømt, når fejlen er rettet, eller mod betaling af ekstratømning.
Ad 6) Aftaler
Brian kontakter Jeanette vedrørende Verdis’ svar på affaldssortering under jorden.
Ad 7) Evt.
Intet at bemærke.